blog top

lørdag den 31. marts 2007

Boller op og boller ned

Jeg har også i eftermiddag bagt boller. Kardemommeboller.
Opskriften er fra herfra. De er så gode.
Der belev 32 stk, da jeg lavede 2 dobbelte potioner, men nu er der kun 28 tibage. Resten er i min mave...
Nu ligger jeg på sofaen, slår mave og ser KLOVN. Kan det blive en bedre lørdag?!
I aften er der jo Matador og Barneby. Jeg elsker lørdag :-)

Nyt tøj

Lørdagen er godt igang. Jeg har været inde og træne, og det var bare dejligt.
Og så er dankortet kørt igennem nogle gange.
Jeg skal jo til barnedåb imorgen og støvlerne har jeg, men tøjet...
Jeg var ikke helt tilfreds med denne kjole, som pænt hæng inde i skabet. Jeg er glad for den, men ikke nu hvor solen skinner. Derfor måtte jeg lige ind i byen og se om jeg kunne finde noget.
Det kunne jeg godt ;-)
Det blev til dette sæt. Det er fra H&M. Silkeskjorte og sort nederdel. Det passer perfekt til mine støvler. Søde kat skulle lige se det an.

fredag den 30. marts 2007

Røde roser og røde pølser

Det er fredag og weekend. Friweekend.
Jeg har haft morgenvagt, og kom afsted, trods jeg vist var lidt sølle igår. Heldigvis er jeg frisk idag, og har haft en god dag.
Blomsterne har jeg fået af mig selv. Hellere give blomster til sig selv, end slet ingen få.
Nu har jeg spist.....
Dåligt billede, men det var røde pølser med ovnkartofler.... Sikke en fredagsmiddag ;-)
Nu vil jeg se tv. Jeg bliver på DR2.
Den bedste kanal en fredag aften. Her vil jeg se dette og dette her.
Jeg vil nyde det er friweekend.
Rigtig god weekend til jer alle.

torsdag den 29. marts 2007

Skidtmads

Jeg er lidt skidtmads.
Det startede i nat med lidt rumlende i kroppen og var kold og varm.
Men jeg kom da på arbejde.

I eftermiddags har jeg sovet lidt, og har lige spise lidt suppe. Jeg håber det går over igen.
På søndag har jeg nemlig en barnedåb at se frem til - og det er jo min friweekend. Heldigvis.

Nu vil jeg ligge på min sofa og bare blive 100% på toppen igen.

onsdag den 28. marts 2007

Pizza og Migræne

Nu er det snart ved at være sengetid. Jeg er i al fald ved at være træt, selvom klokken ikke er så mange. Måske skulle jeg bare gå ind og læse lidt :-)

Jeg har spist pizza hos min ex. Det var hyggeligt. Jeg fik lige et anfald af migræne i mine øjne. Det varer ca ½ times tid, hvor det flimre for mine øjne. Men heldigvis er der ingen smerter i det.

Jeg skal møde kl 7.00 imorgen, det er tidligt, men så har jeg jo også allerede fri kl 15.00

Træning og morgenkaffe

Jeg sidder med min første kop kaffe. Ikke at jeg lige er stået op, for jeg har været inde og træne fra kl 8.00- 9.00.

Jeg skal møde på arbejde kl 11, så jeg sidder lige og nyder min kaffe.

Rigtig god dag til Jer alle

tirsdag den 27. marts 2007

Kaffe snak og baby

4 dejlige veninder kom til kaffe og brød kl 9 og tog først afsted kl 14.
Vi fik snakket og snakket. 2 af dem havde deres babyer med. Sikke søde, men jeg må sige, trods min alder, at jeg godt kan lide ikke at have børn.
Jeg havde bagt et brød, men jeg var altså ikke helt tilfreds med det. Det skulle vist have haft lidt længere i ovnen. Det er første gang jeg ikke er blevet tilfreds med det.
Jeg har også nået at være ude i det dejlige vejr. Mon ikke det er vejret og det spirende forår der bliver skrevet mest om på de fleste blogs for tiden?
Det er dejligt at læse om.

Jeg har været til generalforsamling i min andelsforening. Min lejlighed er steget ca 100.000 kr. Det er meget godt.

Nu vil jeg slappe af og måske få læst lidt i Madame terror.

mandag den 26. marts 2007

Alt er klart

Der er gjort rent, støvsuget, lagt dej til et godt brød, som jeg har fundet her, og der er købt ind.
Jeg tror, jeg er klar til veninde besøg imorgen kl. 9.00.
Det er tidligt, men det skal nok blive hyggeligt. Det er veninder fra semi tiden. Der kommer 3 og de går alle hjemme på barsel.

Klokken er 20 og mørket er ved at sænke sig, men hvor er det vidunderligt, at det er så lyst så længe nu.

Godmorgen

Jeg må indrømme, at jeg havde regnet med morgentræning kl 8-9, men der lå jeg vist i min seng...

Jeg kan nok kun nå to timers træning i denne uge.
Imorgen skal jeg jo have veninder på besøg, og det skulle have været kl. 10.30 for så kunne jeg lige nå en træning der, men da de fleste skal nå noget kl 11.30 og kl.12 måtte jeg droppe den træning.

Jeg drikker kaffe og læser blogs lige inden jeg skal på arbejde.
Solen skinner.

Rigtig god dag til Jer alle

søndag den 25. marts 2007

Lidt godter fra New York




Jeg kan ikke lade være.
Jeg elsker at kigge i mine billeder fra New York.
Det er gode minder, som jeg gerne vil dele ud af

Sol, søndag og sommertid

Ja det har været arbejdsweekend og det betød at jeg jo skulle op 1 time før normant, da det jo er sommertid.... Det er ikke det fedeste, når jeg skulle møde kl. 7.00.
Jeg kan meget bedre lide det der med vintertid, så det er en time senere, man skal afsted ;-)

Men skidt, nu har jeg lidt tilbage af søndagen.
Jeg har været til kakao og boller hos min mor og mine søstre og børn. Dog ikke søs fra København.

Hendes kæreste har lavet blog. Tjek lige her.

Det er en god ting, det der blog. At kunne følge med i, hvad folk går og tumler med.
Jeg er vild med at læse forskellige blogs.
Den eneste fridag jeg har i denne uge -foruden weekenden- er tirsdag og den vil jeg bruge på veninder, der kommer til kaffe.
Solen skinner, det er forår, det er dejligt!

lørdag den 24. marts 2007

Jeg vandt!!!

Vi havde spilleaften i går.
Vi spillede først i hold, hvor mit hold vandt.
Derefter vandt jeg i trivial pursuit. Det er vist ikke sket før... Så der blev hånet ;-)
Vi fik også ringet hjem til hende som desværre ikke kunne deltage for at prale.

Vi havde en rigtig god aften og der blev hygget.

fredag den 23. marts 2007

En mindre

Jeg har lige høte fra en af de piger der skulle komme.
Hun blev desværre kørt ned i går aftes, dog blev det 'kun' hendes fod, der blev køre over, men det er også nok. Den er meget hævet.
Hun gik over for grønt lys i en fodgængerovergang og så kom han og ramte hende.
Heldigvis blev det ikke til mere, men hvis hun havde været 10 cm længere ude, var det mere end foden, der var blevet ramt.
Hvor skal man passe på sig selv.

Rigtig god bedring sendes til hende.

Pigeaften

I aften skal jeg have 4 piger fra arbejde på besøg. Vi spiller spil og håner hinanden, når der bliver tabt eller vundet.
I aften skal vi spille Matador, altså Matador som vises på DR1.

Vi skal spise sammen, og jeg vil lave karrysuppen. De andre har slik, chips og andet hyggeligt med.
Det plejer at være hyggeligt.
Jeg kan godt lide at vi kan være sammen om andet end arbejdet. At vi kan finde ud af at være unge og hygge sammen. Vi er rigtig gode sammen, trods vi ikke har kendt hinanden så længe, og er forskellige typer.

Min ex er hjemme på besøg fra sygehuset. Hans nyretal er meget høje, så de slipper ham endnu ikke. Heldigvis at de har tjek på det.
Jeg håber snart han er ovre det.
Han kommer og hjælper mig med suppen, for han er klart den bedste af os til at lave mad.
Det er jeg taknemlig for han gider :-)

torsdag den 22. marts 2007

Forår i New York

Dette billede er taget for præcis 1 år siden.
Forår i New York

Sygebesøg

Massage.
Jeg har fået massage idag. Det er veltrængt. På grund af min træning og mit fysiske hårde arbejde, bruger jeg min krop meget, og det kan godt give spændinger. Det hjælper at få løsner ryggen, armene og nakken op, og jeg er klar ugen.
Det var skønt.

Min ex-kæreste ringede og fortalte, at han var blevet indlagt.
Nu er han overhovedet ikke pyldret, så når han har ondt eller går til lægen, er det virkelig fordi der er noget.
Det må man også sige der var denne gang.
Han kom ind med frygtelige mavesmerter, helt grå i ansigtet og kunne ikke finde ro nogle steder.
Nu har de fundet ud af, det er nyresten.
Stakkel!!!
Jeg kan godt forstå han har haft ondt.
Han er nu i behandling og får smertestillende, og jeg håber han får en rolig nat, og det væreste er overstået.
Jeg tog derop ved 13 tiden og har været der hele dagen. Jeg syntes, det var synd, han skulle være alene på sygehuset og så med så voldsomme smerter.
Jeg tror, bare det jeg var der, syntes han var rart.
I aften har hans mor og far været der og jeg kom lige en times tid igen.
Han har det meget bedre.

onsdag den 21. marts 2007

Hjemme igen

Det har været en helt utrolig god mini ferie jeg har været på med mit arbejde.
Vi har hygget, oplevet, snakket, spist og bare været sammen.
Beboerne har været i rigtig godt humør, opmærksom og jeg tror de har nydt det meget.
Sikke heldige vi var med vejret. Solskin begge dage, og ingen regn eller tåge.
Nu er jeg træt.

tirsdag den 20. marts 2007

Solen skinner

Himmelen er helt lyseblå, solen skinner og jeg sidder her med min første kop kaffe.
Det er en helt perfekt dag, at skulle på en lille ferie.
Jeg var i weekenden ved at være bange for at vi skulle afsted i sne, reng og blæst. Men vi er heldige.
Det kan kun blive en god dag

mandag den 19. marts 2007

Signe

Jeg er lige blevet færdig med bogen Signe, af Lars Johansson.


Den må jeg altså anbefale.


Den er baseret på en sand historie om Signe, der under kirgen forelsker sig i en tysker og vælger at følge ham til Böhmen, hvor hun også skal passe hans 3 børn.

Det bliver en lang rejse og meget følelsesladet.

Jeg har været lidt længe om at læse bogen, men ikke fordi den er dårlig; tværtimod. Der er så mange følelser i den bog, at det næsten ikke er til at bære. Jeg måtte på et tidspunkt bare have en pause.

Min søster i København slugte bogen og er så træt af at være færdig med den. Har ligesom midstet noget; sådan har jeg det også.

Bogen er gået under huden på mig og tankerne er om boge Signe.

Det er ligesom med slik, denne bog. Man læser og læser, nyder den, men hvor bliver der tomt, når den er slut. Ligesom der ikke er mere af det søde slik tilbage.

Jeg kan kun sige, få den læst.

Nu skal jeg i gang med min gave, Jan Guillou, Madame Terror


Jeg skal have en overnatning med 2 beboere og en personale. Vi skal i sommerhus, da det er en del af deres handleplan med flere ferieturer.
Vi glæder os allesammen. Jeg nyder meget at have tid til vi kan være sammen og styrke relationen og opleve sammen.
Jeg har et dejligt arbejde :-)


søndag den 18. marts 2007

St. Partick's Day

For præcis 1 år siden var jeg på ferie i New York.
Jeg har været derovre 2 gange og det er de bedste ferier jeg nogensiden har holdt.
Jeg ved det er præcis 1 år siden, for jeg var i New York på St. Partick's Day.
St. Patrick's Day betyder at alle tager grønt på og bærer store hatte.
Det siges, at St. Patrick drev alle slanger ud af Irland, trods der ikke var krybende reptiler i landet. Slangerne var et symbol på det djævelske.
St. Patrick blever hyldet for at have indført kristendommen i Irland.
Under kartoffelsygen i 1847 emigrerede mange fra Irland til New York, og derfor fejres denne dag i New Yor. Faktisk er det en af de største festdage.
Aldrig har jeg set gange mennesker på gaderne. De regnede med at ca 150.000 mennesker var med i parader og ca. ½ million så på!!!! Det er altså mange menensker.
Vi skulle skifte hotel fra Time Spuare og over Fifth Avenue hvor det hele forgik. MED kufferter. Det tog lang tid, men jeg må jo tilstå, at der var nok at se på.
Tænk at et helt år er gået. Men det er dejligt at have mange billeder fra sådan en god ferie.

Rigtig god søndag til Jer alle

fredag den 16. marts 2007

Rynker og blomster

Disse billeder tog jeg forleden dag, da solen bare skinnede ind i min lejlighed. Jeg nød det.
Jeg har lige været ude og købe nye blomster. Jeg nyder at have flotte blomster med dejlige farver. Det minder mig om, at foråret er på vej. Dog siger de i tv, at vejret ikke vil byde på sol, men regn og sne...
Duften af friske blomster er så dejlig at gå i møde.
I går var jeg i Matas for at købe en ny ansigtscreme. Det fik jeg købt og fik også en ansigtsbehandling med god håndmassage. En pludselig indskydelse, og tænk de lige havde en tid. Jeg er vild med at ligge og slappe af og blive nusset om, men er ikke vild med at de prøver at prakke en masse produkter bagefter.

Damen der gav behandling var noget rystet over, at jeg ikke brugte creme til aldringstegn
( hun sagde ikke rynker) da jeg allerede er 31 år. Jeg skal skynde mig at komme igang; jeg er vist allerede forsent på den. Rynkerne er allerede om hjørnet.

MEN så er det jeg tænker, og mener at rynker er pæne. At rynker fortæller historie på godt og ondt.
Tænker jeg bare sådan, da jeg endnu ikke har rynker?

Jeg synte smilerynker er så fine, og har ikke noget imod at jeg vil få 'aldringstegn'.
Så det ender vist bare med at jeg bruger dagcreme og ikke øjencreme eller andet der får min historie og alder til at gemme sig.

Fredag morgen og min første kop kaffe

Nu er kl 7.
Min første kop kaffe er klar.
Min hovedpine er væk. Jeg måtte krybe til korset og tage et par piller. Noget jeg sjældent gør. Så fik jeg sovet, og den er heldgvis væk.
Jeg er klar til en god weekend med fødselsdag, læsning og afslapning.

Jeg troede, jeg kunne sove længe, i al fald havde jeg muligeheden for det i dag. Ingen træning i dag. Jeg har været afsted de sidste 4 dage fra morgenstunden, men jeg er ikke god til at sove længe. Så nu er jeg oppe.

Jeg vil senere sætte nogle forårsbilleder ind på min blog.

Og så vil jeg lige sige, at I stadigvæk kan nå at komme med på blogtjek 07. Kig i siden og klik.

Rigtig god fredag

torsdag den 15. marts 2007

Weekend med hovedpine

Kl. er 22.39 og jeg har weekend.
Jeg starter den med en hovedpine, som er rigtig træls. Mon ikke den går over, når jeg får sovet lidt.
Jeg havde en 10 timers vagt i går, og ikke nok med det, kom jeg til at møde 1 time før jeg skulle.... Jeg må vist have glædet mig til at komme på arbejde ;-) Jeg kunne heldigvis gå 1 time før, så det 'bare' blev til de ti timer, jeg skulle have.

Imorgen skal jeg til møde med min fagforening og kollegaer. Vi er ved at finde på emner til vores overenskomst. Imorgen aften skal jeg til fødselsdag, men jeg håber, jeg lige når at blogge lidt inden.

Nu vil jeg lige ligge og slappe lidt af, inden sengen kalder.
Sov godt

tirsdag den 13. marts 2007

Det er DR

Tænk at få at vide der skal fyres 300 fra en arbejdsplads, men ikke at få at vide om man er i betragtning.
De bygger endnu på DR, det koster og nu koster det jobs.
Synd for dem det går ud over. Både os som seer og dem som mister et arbejde.
Kan vi stole på kvaliteten holder og hvordan kunne det gå så galt?

En tur i parken

Jeg har idag haft fri.
Først inde og træne og derefter gjort rent.

Jeg har været med ude og hente min søsters børn og derefter tog vi i en park med ænder.
Her har vi som børn tilbragt megen tid sammen med vores farmor og farfar.
Idag havde vi meget brød med til ænderne, men de gad ikke rigtigt spise det.
Da vi var børn og derude fik vi lov til at soppe rundt i dette bassin.
Det var vist ikke noget man måtte, men vi måtte for min farfar.
Løvehovedet har også altid været der.
Når vi skulle hjem var der en kiosk, hvor vi købte slik, hvis jeg ikke havde smidt/tabt pengene inden. Kiosken er lukket nu.
Inden vi skulle ind i bilen havde min farfar en måtte vi skulle tørre fødderne af i, da han ikke ville have andelort i bilen.
Det er et godt minde jeg har derude fra.
Denne dame har jeg altid været vild med. Nu har jeg fået et billede af hende.
Det har været en god dag.

søndag den 11. marts 2007

Weekend, søndag kl 15

Min weekend er startet og er kort.
Jeg havde fri fra arbejde kl 15, og tog direkte op til min mor, hvor store- og lillesøster og to børn ventede med varm cacao og boller.
Jeg havde fået lov til at bestemme aftensmaden, så det blev frikadeller, kartofler, hvis mælkesovs og jordbæsyltetøj.
Det kan jeg godt lide....

Nu er jeg hjemme hos mig selv igen. Er træt. Skal møde imorgen kl 8.00, men kan så se frem til en fridag på tirsdag. Det er det gode ved at arbejde på en døgninstitution, at have fri på hverdage, da vi arbejder morgen, aften og weekend.

Jeg håber I alle har haft en dejlig weekend.

fredag den 9. marts 2007

Besøg på landet

I dag har jeg været ude og besøge min farfar's dame.
Dame; sådan hedder det, hvis man i en alder af 75 år får nyt bekendtskab, uden at man er kærester, men dog bor sammen. Så hedder det dame, og ikke kæreste.
Hun er nu 92 år og bor nu på plejehjem.
Hende og min farfar havde ca 15 gode år sammen, men gik fra hinanden tilsidst, da min farfar ikke kunne få den hjælp, han havde behov for. De boede i hver sin kommune, og når man faktisk ikke bor sammen, men 'bare' er på besøg hos damen, kunne de ikke give mere hjælp end nu gjorde.

Jeg kan godt lide at besøge hende. Det tager 45 min hver vej i bus, da hun bor langt ude på landet, men min mor var med og så får vi sludret lidt.
Vi spiser medbragt frokost og drikke kaffe. Vi snakker og griner, hvis hun er i humør til det. Idag var hun glad og hun var god til at høre, hvad vi talte om.
Andre gange græder hun og kan intet høre. Det er ikke nemt at blive gammel, ikke for hende i al fald.
Damen her er så god til det med blomster. Hendes orkiderer er så fine. De blomstre og blomstre. Noget jeg ikke er særligt god til.
Her er lidt af hendes samling.
Min ene amaryllis fik hele 6 blomster på en gang. Nu er de ved at falde. Her er lige et billede inden det er for sent.
Det er arbejdsweekend. To morgenvagter, så jeg skal møde kl. 7 lørdag og søndag. Ligenu er det tidligt, men når jeg først har været i bad imorgen tidlig, er det helt fint.

Rigtig god weekend

torsdag den 8. marts 2007

Mig og min træning


Mig og min træning.
Sådan har det ikke altid været, altså at jeg har trænet.
Jeg begyndte for 3 ½ år siden, da jeg startede på mit nye arbejde. Der er det nemlig en fordel at have stærke muskler. Jeg arbejder med voksne multihandicapped mennesker og selvom vi har alt i hjælpemidler er det en fordel at være trænet.
Så jeg begyndte at træne. Ike med den store lyst, men...

Lysten er nu kommet, og nu kan jeg slev ikke undvære det.
Jeg kommer afsted omkring 3-4 gange om ugen. Mest på holdtræning, men også i maskinerne.
Jeg kan virkelig anbefale det.
Der hvor jeg går, er tøjet/udseenet ikke vigtig, heldigvis. Jeg kan lide at alle er velkommene. Mange går der også for det sociale, men jeg går nu alene på holdene.

Jeg har været afsted i går og idag, og har booked 4 gange til næste uge.

Bagefter er det så dejligt at slappe af ;-)

tirsdag den 6. marts 2007

Så skal der slappes af

Jeg har været inde og træne til morgen. Rigtig dejligt med lidt sved på panden.
Nu vil jeg lige slappe lidt af, inde jeg skal på arbejde.
Jeg skal have hentet min cykel hos cykelshandleren. Cyklens gear er allerede gået i stykker... det er lidt tidligt.

Jeg skal på arbejde til kl 22 i aften. Vi skal fejre fødselsdag. Jeg glæder mig.

søndag den 4. marts 2007

En dejlig overraskelse

Søster fra KBh havde en gave med til mig. Det var fra hendes kærestes mormor.
Hun er en meget frisk dame på 95 år, som læser meget. Hun kan lide at læse krimi, og da jeg har mange af disse bøger, har hun naturligvis lånt dem.
Jeg har kun mødt hende en gang, ellers har jeg sendt fødselsdags- og julekort til hende.

Gaven var denne bog. Madame terror.
Det skulle være den bedste bog hun har læst, og derfor var det den, jeg skulle have.
Sikke en overraskelse.
De bedste gaver, breve og kort er dem man ikke forventer.
Tænk hun havde tænkt på mig, og besluttet, at jeg skulle have en gave.
Jeg blev meget glad, og glæder mig meget til at komme igang med at læse den.
Idag har jeg sendt et kort til hende.

Dejligt mad og hyggeligt samvær

Vi havde en rigtig hyggelig aften i går.
Karrysuppen blev god. Godt med fyld i suppen og lækkert brød til.
Desserten, bagte æbler, var jeg ikke imponeret af.
Jeg syntes den var lidt tør. Jeg ved ikke helt hvad det er, men det bliver ikke en jeg vil lave mere.
Derimod bliver den amerikanske æblepie altid god.
Og så lige en god kaffe til. Jeg kan bedst lide Kenya AA.Om lidt tager jeg op til min mor, hvor alle 3 søstre og storesøsters 2 børn kommer og spiser karbonader. Det kan jeg nu også godt lide.

lørdag den 3. marts 2007

Jeg får besøg

I dag er det min tur til at få min mor og søster fra København til aftensmad.

Vi skal have karrysuppe med brød og bagte æbler med marcipan til dessert, og selvfølgelig en rigtig god vanilieis fra et lille mejeri.

Til aftenkaffen skal det være amerikansk æblepie, som jeg har fået opskriften af fra Liselotte. Hun fortalte på sin blog, hvor god den var, og jeg ville afprøve om det nu kunne passe. Hun havde FULDSTÆNDIG ret. Den er fantastisk.
Karrysuppen har min ex-kæreste fundet på. Han kommer også og laver den. Det er dejligt. Så skal jeg nok lave alt det andet, som jeg syntes jeg sjovt.

Nu vil jeg gøre rent.... her skal være fint. Jeg købte mange blomster forleden dag. Hyacinter, to hold tulipaner og selvfølgelig påskeliljer.
Det er jo forår :-)

fredag den 2. marts 2007

Weekend nu

Jeg fik weekend i går kl 15. Solen skinnede, foråret er på vej. Jeg kunne mærke glæden i maven.
Jeg besøgte min far og farfar på kirkegården. Underligt jeg ikke har set min far i live i 4 ½ år. Jeg syntes ikke det skulle være så lang tid siden. Måske fordi han stadigvæk er så levende i mine drømme.
Jeg savner ham stadigvæk og kan stadigvæk tænke at skulle huske at fortælle ham en oplevelse.

Det er snart 1 år siden min farfar sov ind. Ham savner jeg også, for i ham kunne jeg stadigvæk se glimt af min far.
I går fik de blomster i fine farver. Jeg kommer ikke så tit på kirkegården. Det er der deres urner er, mens de er i mine tanker.

Tandlægen skal lave det sidste idag, så er der et bankbesøg, venindebesøg og aftensmad hos storsøster med alle de andre i aften.

Rigtig god weekend, når I når så langt