blog top

mandag den 31. marts 2008

Så sund så sund

Jeg skal til at lære at spise lidt sundere, end jeg lige gør.
Jeg er ved at lære mig, at starte dagen med noget der hedder morgenmad, og er begyndt at skære ned på det hvide brød med dejligt smør!
Jeg skal til at lære at spise lidt inden træning. Og mere frugt generelt end alt det der dejlige søde slik!

Aftensmaden er nok det, jeg har mest tjek på. Jeg laver ikke ret fed aftensmad og er blevet rigtig god til at koge grønsager til.
Fuldkorns cous cous med bønner, oksekød og avocado

På arbejdet er jeg med i en kostordning. Jeg betaler for at spise deroppe. Derfor kan der godt gå nogle dage, hvor jeg ikke laver mad herhjemme, andet end frokost og den sidste stykke tid, har jeg ikke haft lyst til at lave godt/sundt mad herhjemme.
Nu er den lyst kommet tilbage, og tilmed en lyst til at spise frugt.

I stedet for at proppe slik i munden, har jeg nu lavet en tallerken med frugt i stedet for.
Nu må jeg se, hvor lang tid jeg kan holde de god enerig ;-)


(og jeg behøver ikke skrive her, at jeg drikker cola Zero!!)

søndag den 30. marts 2008

Dejlige solrige søndag

Jeg må hellere komme i bad, for jeg en dejlig aftale på cafe med noget brunch lige om lidt!
Jeg glæder mig :-D

Solen skinner næsten, og denne søndag har alle muligheder for at blive, som en søndag skal være. Nemlig rigtig god!

Jeg vil ønske, I får en rigtig dejlig søndag :-D

lørdag den 29. marts 2008

Farverig Lørdag...

Der var dækket fint op med uldne tæpper på sofabordet og is med krymmel i skålene. Nevøen og niecen var klar til besøg af Søde Moster ;-)
Selv Peter Plys var der dækket op til, men han måtte sidde i køkkenet!
Vi fil leget med Lego, og det blev til et ynkeligt forsøg på at bygge et hus..... jeg fik at vide, det ikke lignede det sidste jeg byggede for dem!
Der blev lavet perlekæder til den ene .....
...og den anden.
De blev fine.
Der blev danset disco og læst en masse bøger. Der blev hygget og jeg har nydt at kunne hjælpe med at passe dem. Billederne er taget af nevøen.

Ikke nok med jeg fik passet børn i dag. Jeg fik løbet en tur. Det blev til ca 4 km. Min mor havde brug for hjælp, så det var passende at løbe hjem til hende. Jeg kom afsted i solskin!

Nu sidder jeg i stearinlyset skær og skriver. Alt andet lys er slukket.
Rigtig god lørdag aften!

Godmorgen

Mon der er en moster, der glæder sig til at passe nevø og niece i dag, siden hun vågner før vækkeuret?




Det tror jeg nok, der er ;-)

fredag den 28. marts 2008

Træt efter en fredag

Jeg er faktisk træt lige nu. Jeg har hovedpine og fryser. Jeg er ved at lave suppe og så skal jeg bare slappe af. Hovedpinepillerne må snart virke.
Jeg er træt.

Det var været en af de gode dage. Der er blevet trænet, shoppet lidt, spist dejlig mad, snakket, lyttet og grint.!
Nu er weekenden begyndt og det tyder godt.

I morgen tidlig skal jeg passe de to på 2 og 4 år. Jeg har talt med nevøen i dag, da han selv ringede op, og han er klar på, jeg kommer og ser hans nye bil. Jeg skal allerede passe dem kl 9, så det er tidligt op, men jeg er klar!

Rigtig god weekend!

torsdag den 27. marts 2008

Weekend allerede!

Så er det allerede weekend. På grund af påsken er min arbejdsuge allerede slut. To arbejdsdage, i alt 20 timer er forbi og weekenden kalder.
Den vil komme til at bestå af et par cafebesøg, snak, måske børnepasning, afslapning,træning, god mad ;-), og helst en løbetur.

Jeg vil gang med at løbe. Jeg skal nemlig have gang i noget mere kredsløbstræning. Så jeg håber, at kunne tage en tur på en 5 km i løbet af weekenden. Bare vejret holder!

Sov godt! :-D

Se lige her....

Jeg blev glad i går. Rigtig glad. For jeg har modtaget denne pris.
Jeg har faktisk fået den af 2 personer, nemlig Nilles lille Univers og NEWYORKERBYHEART.

Jeg blev rigtig glad, specielt for grunden til jeg skulle have denne pris.
For om jeg blogger med et formål? Et formål for mig selv, måske. Og så er jeg glad for andre vil læse med.

Her er reglerne:

Bloggen hedder Blogging With a Purpose og reglerne er:

  1. Nominerede blogge skal nominere 5 personer, som ikke har modtaget prisen.
  2. De nominerede blogge skal have et formål.
  3. I indlægget om prisen skal der laves et link tilbage til denne blog.
  4. De nominerede blogge skal lægge award-logoet på deres blog. Logoet skal linke tilbage til denne blog.

Jeg vil gerne give den videre til:
  • Anne Om Anne, fordi hun skriver fra hjertet. Fordi hun er blevet min veninde, som jeg nyder at være sammen med!
  • Husejer, fordi hun har været med mig lige fra første indlæg. Hun skriver om mange ting, jeg ikke havde tænkt på og har en dejlig humor. Og så er hun god at drikke øl med!
  • Madame, fordi hun ofte stiller spørgsmål i sine indlæg, så jeg skal tænke og tage stilling.
  • Himmel, Se Havet!, fordi hun så tit gør, at jeg bliver dejlig misundelig. ;-D Misundelig over alt hendes dejlige mad og fantastiske billeder. Og hendes ord!
  • Fremilyset, fordi Marianne er en af de sejeste kvinder jeg 'kender'. Hun magter, med uanede kræfter!
Det er selvfølgelig helt op til jer, om I vil lege med.
Jeg ville bare gerne give den til netop jer, og skrive lidt til jer :-D

onsdag den 26. marts 2008

At tage af timerne og give til et menneske

En 12 timers arbejdsdag er vel overstået. Jeg er lige cyklet hjem i kulde kulde kulde!

Jeg har i dag blandt andet nået:
- at holde personalemøde, sunget, læst historie højt, grint, klappet kind, aet hår, spist og givet mad, drukket en kop kaffe eller to, badet et andet menneske, givet knus, gået aftentur, afsat en nattevagt, fået penge til at købe en fødselsdagsgave, snakket, puttet til natten, drillet og nydt at jeg har været på arbejde og havde mange timer at tage af.

I morgen er der 8 nye timer og de skal blandt andet bruge på ridning.

Sov godt!

tirsdag den 25. marts 2008

Glad

Glad Glad Glad

mandag den 24. marts 2008

Oplæsning på en Lørdag

Lørdag den 5. april, er jeg blevet inviteret til Kvindestemmer.
Jeg skal til oplæsning, for jeg kender en, der skal læse op der ;-)
Det er nemlig Søster, der har fået æren af at skulle læse op.

Nu er der måske nogle, der vil sige, at jeg er optaget den dag, men jeg kan heldigvis nå begge dele. OG jeg kan også nå at høre Vigga Bro. Jeg syntes, hun er så dygtig, så hende glæder jeg mig også til at høre.

søndag den 23. marts 2008

Tankeboble

Stearinlysene er tændte. Varmen er bredte ud. Maden er snart færdig, det er søndag efter en arbejdsdag og de er helt specielle.
For på disse søndage, går tiden ikke så hurtig. Jeg når en masse, når jeg er hjemme fra arbejde. Jeg når at få ro i kroppen, og nyde.

Jeg har gode aftaler i hus for næste uge.
Noget med cafebesøg og dejlig mad. Mennesker, jeg holder af! Ligesom jeg kan lide det.
Jeg glæder mig og igen kan jeg mærke, de der bobler i maven. Jeg syntes, jeg for tiden er ret heldig i mit liv. Jeg har en masse at glædes over og til.

Tænk klokken er kun 19.15, og der er meget af søndagen tilbage.

Håber I må nyde den!

lørdag den 22. marts 2008

Blogtræf

Så har jeg fået æren, at have været med til at arrangere et blogtræf, og da jeg kommer til København i starten af april, har vi, Andrea og Sifka og jeg besluttet, at det bliver:

Lørdag den 05. april
kl. 15.30
Bryggens Spisehus.
Som det siger sig selv, kan vi få gode øl og kaffe OG noget mad!

Skriv gerne enten det ene eller andet sted om vi ses.
Det håber jeg da, vi gør ;-)

Jeg fik det!!!!

Jeg har fået min sne!!!
Ganske vist ikke ret meget, men det er nok til at lyset er anderledes at stå op til

Det er en stille morgen og det bliver hele formiddagen inden arbejdstøjet skal på.
To arbejdsdage har jeg at se frem til, og jeg glæder mig til at komme afsted! Efter dem kommer to helt nye fridage. Jeg har virkeligt intet at klage over, og derfor skal dagene i dag nydes, og der skal hygges med beboerne.

Nu vil jeg drikke min kaffe, i sengen. Det er jo weekend ;-)

Rigtig god lørdag. Kør forsigtigt jer, der skal ud at køre og I andre, må passe på ikke at glide i sneen :-)

fredag den 21. marts 2008

Glæden er der vist lige...

Træning, frihed og lidt arbejde.
Samt spist en masse gulerødder og lidt chokolade. Drukket kaffe, siddet tæt op ad en varm radiator. Snakket meget i telefon, mailet, grint, flirtet, smilt og været glad.
Så kan jeg vist ikke forlange mere af en fri fredag.
Og sikke jeg glæder mig til at komme på arbejde i morgen. Jeg har glædens bobler i maven!

torsdag den 20. marts 2008

Glæden over dem alle....

Jeg er begyndt at tælle ned til ferie!
Om en 14 dags tid er jeg I Staden, Storbyen, nemlig hos Søster i København.
Jeg kan også tælle i arbejdsdage, og dem er der kun 6 af, inden jeg sætter fødderne på Øen.
Jeg glæder mig!

Jeg har ikke de store planer. Søster skal arbejde i dagtimerne, og det er her, jeg håber på en rundvisning eller bare et lille kig i det store hus, DR!

Ellers har jeg fået tilbud om at komme med søster til reception, et åbent hus og en oplæsning.
Jeg har en aftale med hende her og noget kaffe, hvilket jeg ser meget frem til.
Ellers skal jeg nyde, slappe af, snakke, spise og lave lige, hvad jeg har lyst til.
Og så skal svoger og jeg tale taktik til den store cykelløb, hvor jeg jo er blevet sportsdirektør!

Det kan kun blive dejlige dage. Derfor glæder jeg mig :-)

God påske ønsker...


Jeg vil ønske alle en god påske

Om lidt skal jeg afsted. Først til træning og så bagefter op til min mor, hvor vi skal have lam!
Noget af det bedste jeg ved at spise.
Jeg har på fornemmelsen, at påskeharen kommer på besøg deroppe, for det er traditionen og det kan vi godt lide i min familie.

onsdag den 19. marts 2008

Stille som sne

Her er stille nu. Næsten larmende stille.
Med to små børn, der løber og leger, der skal vise, hvad de har lært af nye ting, snakker, synger, som der skal læses for og som skal have hjælp.
Så bliver der stille, når de er taget hjem.

Jeg fik blomster af dem. De har selv valgt farverne.
Inden de kom, fik jeg lige bagt boller. Det syntes jeg, lige vi også skulle have.
Da stegen var færdig, kom marengsbunde i ovnen, så min mor er fri for at skulle hjem og bage dem. For traditionens tro skal vi da have forårslagkage i morgen, så de bunde ville jeg gerne bage for hende.

Maden blev faktisk god!
Der er blevet spist i lange baner og lige nu arbejder opvaskemaskinen på højtryk! Den er min bedste ven for tiden ;-)

De små havde glædet sig meget til at skulle ned til mig, og jeg var da søde moster, da deres påskeæg blev fundet frem.
Nu er de fulde af sukker der hjemme og nu tager søster over, for nu skal hun få dem til at sove. hahaha ;-P
Nu skal jeg bare nyde stilheden. I morgen står den på lam hos min mor. Jeg er vild med lam!

Kaffen er klar

Foto: Forår i New York, 2006

Godmorgen! Min første fridag i påsken.
Jeg sidder med varm økologisk kaffe. Jeg skal i gang med at gøre mit hjem klar til familien kommer og spiser.
Jeg skal lave flæskesteg og amerikansk æbletærte. En fantastisk opskrift, jeg har fundet hos hende her!

Solen skinner ind. Himmelen er blå, jeg tror det bliver en dejlig dag.

God onsdag til jer allesammen

tirsdag den 18. marts 2008

De blusser...

Jeg er lige kommet ud af badet, og skal have sent aftensmad. Jeg har nemlig været til træning.
Aldrig har jeg givet mig selv SÅ meget!
Mine røde kinder skal lige have lov til at blusse af og blive normal kulør, end den tomatrøde farve, de har lige nu.

Nu vil jeg slappe af, spise stile og roligt og nyde, at jeg har fri :-)

Rigtig god tirsdag aften!

mandag den 17. marts 2008

Lige om lidt...

Fantastisk vejr i dag.
Så fint og klart, men noget koldt. Ingen sne her, ligesom i København.
Jeg vil nu gerne have lidt sne inden foråret kommer. Bare lidt hvidt i nogle dage.

Træningen er overstået. Jeg har planer om at få trænet i de kommende dage, selvom der kommer påske. Jeg er sikker på, jeg nok skal komme afsted.

Jeg er lige blevet bevidst om, at ud af de næste 13 dage, skal jeg kun arbejde de 5 af dem!
Det er udmærket at finde ud af det :-)

Nu tror jeg, jeg trykker knappen over på DR2 og ser denne film, Jeg er ikke bange.
Den begynder lige om lidt.

Hyg Jer :-P

søndag den 16. marts 2008

Jeg klager ikke....

Friweekenden er ved at være slut. Det har været en god en af slagsen, og jeg er klar til at tage de næste to arbejdsdage med et smil.

Jeg skal jo arbejde på helligdage i mit job. Vi skal arbejde 3 ud af de 6 helligdage, der nu kommer i nærmest fremtid.
Jeg har ønsket at få fri i påskedagene og så tage de næste tre helligdage som arbejdsdage.
Vi ønsker, og det plejer at kunne gå i op for mig og mine kollegaer.
Derfor har jeg fri fra tirsdag kl 15 til lørdag kl14. Det er nemlig min arbejdsweekend der kommer og så har jeg fri igen mandag.
Jeg kan ikke klage over min påske :0)

Måske skal jeg få lavet lidt aftensmad og så tænke på at komme tidligt i seng. Jeg skal nemlig møde i morgen tidlig.

I byen vi kom...

Jeg er hjemme igen.
Stille og roligt skulle det have været i går, men i byen kom vi da vist lige...


Nu er der indtaget en klassiker til frokost: pasta med pølse, ost og ketchup, så kan jeg lige klare nogle timer på sofaen ;-)

Rigtig god søndag :-)

lørdag den 15. marts 2008

Stille Lørdag

Bollerne er først kommet i ovnen nu, for lige efter træning hentede søster, nevø, niece og min mor, mig. Jeg skulle med i Toys'R'us. De små hoveder havde tømt sparegrisen og havde 37,50 kr at bruge.

De fik købt ind og jeg fik søster til at køre forbi dyrelægen, så jeg kunne få kattemad. De små katte skal på skrump, for de 5 kg der sidder på dem, er for meget. Nu må de kun få 50 g mad om dagen!!!
Vi starter først i morgen eller mandag...


Sidst på eftermiddagen tager jeg til Århus. Jeg tager ud og sludre lidt med hende her.
Har købt lidt corona øl, som vi skal nyde, mens snakken går. Stille og roligt.

Nu er bollerne færdig!

Rigtig god lørdag til Jer alle.

fredag den 14. marts 2008

Jeg må tyde til Pral igen

Jeg beklager, men jeg bliver altså nød til at prale.

Prale igen af Søster Løgsovs!

Hendes bog er solgt til et tysk forlag, Suhrkamp.
Det går rigtig godt for hende og hendes bog.

Jeg har en sej søster i København :-)

Aktiv Fredag Fridag

Stod op kl 7.00 for at nå en morgentræning.
Den er nu overstået sammen med rengøring og indkøb til weekenden.
Friske tulipaner og kirsebærgrene står nu og lyser fint op.

Dej til boller er lagt, så jeg kan få friske boller i morgen, når lørdagstræningen er overstået. Jeg glæder mig, for de ser og lyder som gode boller.

Aftensmaden bliver dette her. Jeg kan rigtig godt lide denne suppe, og det er, hvad jeg vil spise i aften.
Tak for gode opskrifter Birthe!

Lige om lidt SKAL der laves noget arbejde. Noget som har været skubbet alt for længe. I dag skal det laves!

Rigtig god weekend, når I kommer der til :-)

torsdag den 13. marts 2008

Weekenden er begyndt

Velkommen weekend.

Det kan jeg sige nu!
Det passer mig fino, og efter weekenden har jeg kun 2 arbejdsdage i hverdagene og en arbejdsweekend i sigte, ellers har jeg fri i påskedagene.

Onsdag skal jeg have min familie ned at spise.
Søster Løgssovs fra KBH har arrangeret det, ligesom hun plejer. Hun nyder, at komme rundt og spise hos alle sine søstre og mor :-) På onsdag er det hos mig.
-Jeg glæder mig nu også.

Faktisk savner jeg at bage. Jeg må snart finde en, jeg kan proppe med hjemmebagte kager.
På onsdag har jeg frivillige ofre til at spise og de skal få kage til kaffen, skal de! ;-)

Heldige Mig

Jeg har fået nyt træningstøj. Min træner kom hen efter træning til morgen og sagde hun havde brugt træningstøj med, hvis jeg var interesseret.
Det har jeg været før, og var det selvfølgelig igen.
Som træner har hun massevis af træningstøj, så selvom det er brugt, er det ikke brugt ret meget.
Og jeg er kun glad for at udvide mit træningstøjsudvalg.
Jeg var heldig og fik 4 toppe, et par bukser og en langærmet bluse for 375 kr. Det havde jeg næsten ikke kunne købe én ny bluse for!

Selvfølgelig skulle det tilses af de små katte.
Og ikke nok med det!

Jeg har fået skat tilbage. Jeg har, for ikke mange måneder siden, været nede og få det tilpasset, så jeg havde regnet med det lige op. Men det gjorde det ikke!!!

Jeg har fået næsten 7500 kr tilbage. Det havde jeg overhovedet ikke regnet med.
Nogle af dem skal gå til sommerferien og ellers skal jeg nok få dem brugt!

I går var jeg glad. I dag er jeg heldig :-D

onsdag den 12. marts 2008

Glad i maven

Jeg tog mig selv i at smile, da jeg cyklede hjem fra arbejdet her til aften.
Jeg har opmærksomme kollegaer, som vil mit bedste.
Jeg er glad og et spirende overskud i maven.
Jeg har et godt arbejde og en god arbejdsplads.

Jeg er blevet glad igen... :-D

At passe på sig selv...

Jeg er træt for tiden, og jeg ved godt hvorfor.
Der er kampe at kæmpe. Ikke privat men på arbejdet. Vi kæmper for at blive hørt, står sammen og står ved! Talskvinden blev mig, for jeg var på arbejde den dag. Det kræver sit mod og styrke, og det tapper energi.
Heldigvis stod det kun på ganske kort tid, men det var intens og det endte lykkeligt.
Nu kan vi igen.

Men jeg har sovet. Meget. Så ved jeg, at jeg skal til at passe på mig.
Jeg har sagt to poster fra på arbejdet, for jeg vil tilbage og 'kun' at være pædagog. For det er der jeg får glæden i mit arbejdsliv.
Den sidste post, hvilket indebære 20 timer administrativt arbejde om måneden, skulle jeg have været af med i april/maj, men jeg kan godt se, at det kommer jeg ikke.
Det er mit eget valg, min samvittighed, at jeg tilbyder at tage sommeren over, men så er det også slut!
Jeg kender mine symptomer, når det er ved at blive for meget, så jeg ved, når jeg skal være opmærksom nu.

Men jeg er ikke alene, jeg har heldigvis gode kollegaer, en skøn familie og veninder, der gider lytte :o)

tirsdag den 11. marts 2008

Om lidt...

Fridagen skulle have været brugt på en veninde, men hun havde to syge børn hjemme, så vi udsatte det til fredag.
I stedet for er dagen blevet brugt på ting og sager, der ventede. Dejligt, der er 'ryddet op'.

Om ikke så længe hedder det København og om alt for længe hedder det Egypten. Ind imellem skulle det gerne hedde Madrid ;-)

Jeg tror, jeg trænger lidt til ferie.

mandag den 10. marts 2008

Skøn Sms til Smukke

Jeg fik en sms her i morges og jeg blev faktisk glad.

Han skriver:
Der er fundet internet og overnatter ved grænsen. Finder en større by i morgen. Så skal vi snakke!!!
Jeg skal holde øje med en mail, Smukke

Og så slutter han af med Smukke. Han syntes, jeg er smuk :-D

Det er da en vidunderlig sms at vågne op til. En sms helt fra Laos. Jeg kan da kun blive glad i maven :-D



Jeg måtte så lige ind og tjekke nummeret! Jeg kendte det ikke lige... Jeg kunne ikke finde det, så jeg skrev tilbage og spurgte om, hvem der mon skrev.....

FORKERT NUMMER....
Så var det jo ikke mig, han syntes var smuk (det er mig selv, der gætter på, det er en han!)

Nå, men er måske også for meget forlangt at tro, denne søde sms var til mig, sådan en helt almindelig mandag morgen ;-)

Godnat

Nu er det vist ved snart at være sengetid.
Der skal lige ro i kroppen, når jeg har haft en vagt til kl 23. Der går lige noget tid, for jeg er klar til at sove.
Heldigvis kan jeg sove lidt længe i morgen, inden 10 helt nye arbejdstimer står for døren.

Jeg skal vist liiiige læse lidt inden...


Sov godt derude

søndag den 9. marts 2008

Hvis...

Hvis og hvis og hvis min røv er spids...

  • Hvis jeg kunne, ville jeg tage til Afrika, som ulandshjælper, pædagog uden grænse, og hjælpe små syge døende børn... -men jeg har to katte, jeg ikke kan rejse fra eller give væk, selv for en periode
  • Hvis jeg kunne ville jeg blive besøgsven for et ældre menneske og være med til at skabe et afbræk i dennes uge... -men jeg syntes ikke jeg pt har overskud og tid til at være der 100%, og mindre er ikke nok, for mig
  • Hvis jeg kunne, ville jeg spise sundt og mindre usunde ting... -men jeg har ikke viljen på det punkt... jeg kan (vil) ikke få det gennemført ;-D
  • Hvis jeg kunne, ville jeg starte med at synge i kor igen... men jeg kan ikke finde det rigtige, jeg gør måske heller ikke det store arbejde for at finde et!
Måske skal jeg kalde der drømme i stedet for! Det lyder lidt mere aktivt, end et hvis efter fulgt af en undskyldning for ikke at udleve disse hvis'er...

lørdag den 8. marts 2008

I aften

Selvom det er arbejdsweekend, betyder det ikke, at der ikke kan laves noget andet end arbejde.

I aften skal jeg ud at spise og bagefter i biografen for at se To Verdener.

Jeg glæder mig!!

God lørdag aften

fredag den 7. marts 2008

Uhmm...

Der er noget i luften, jeg siger ikke hvad.... ;-)


God dag med god snak, god mad, god kaffe, god(e) indkøb med en god veninde... så bliver fredag ikke bedre.

Lige om lidt

Min 'weekend' er snart slut.
Sidste fridag, før de næste 3 arbejdsdage er i sigte.
Jeg fik slappet godt af i går, så jeg er ovenpå igen, efter de sidste dages oplevelser.

Lige om lidt tager jeg til Århus. Til snak, kaffe og hygge. Jeg trænger til hygge på denne måde.


Nu begynder Jeres weekend snart, og må den blive rigtig god! :-)

torsdag den 6. marts 2008

Jeg ligner ikke en punker

I går var jeg hårmodel.
Jeg fik først lagt en makeup, og så tog vi ellers 5 personer afsted på en 2 timers køretur til Esbjerg!
Det var altså ret langt at sidde i en bil, hvor man kun kender sin frisør, og det er måske begrænset, hvor meget vi egentligt kender hinanden. Heldigvis blev der ikke snakket det vilde, så jeg kunne få slappet lidt af.

Så blev jeg blevet klippet og det blev ikke så vildt, som jeg havde håbet på.
Hvor lige det punkede skulle være, ved jeg ikke helt!
Hun havde trimmeren med og hun havde fortalt, hvordan hun ville trimme det i siden, men den blev ikke brugt. Og hun havde fået totalt fri hænder til at klippe og trimme så meget hun ville.

Men jeg er glad nok for det, det er bare ikke så vildt, som jeg havde regnet med...

Her er lidt billeder:

onsdag den 5. marts 2008

Jeg er hjemme igen...

Vi har haft to rigtig gode dage på koloni.
Vi har været sammen, skabt ro, nærvær, hygge og samvær. Relationer er styrket og det giver begge veje så meget, at være så intens afsted sammen.


Lige om lidt skal jeg afsted.
Jeg skal til Esbjerg og klippes.
Jeg er faktisk ret træt, for det er hårdt at 'være på' hele tiden, men jeg kan få slappet af i bilen.

Måske kommer der lidt billeder i morgen....

tirsdag den 4. marts 2008

Afsted

Om ikke så længe skal jeg afsted.
På arbejde.
Sikke heldige vi er med vejret, fint solskin!

Det bliver nogle gode dage, tror jeg :-)



Rigtig god tirsdag!

mandag den 3. marts 2008

Tak for mad, mor!

Jeg fik rester med hjem af aftensmaden fra min mor og har nydt det i aften.
Det var så dejligt nemt efter aftentræningen, og det smagte så godt!

I morgen står den på en mini-koloni med tre beboere, to kollegaer og jeg.
Jeg glæder mig vist lige så meget, som beboerne.
Det betyder, at vi har tid sammen og til den enkelte. Til at hygge og lave det, vi ved, de er vilde med.
Vi kommer hjem igen onsdag, hvor jeg skal skynde mig og videre til Esbjerg.
Der skal jeg sidde model og have mit hår klippet. Endeligt, for det trænger virkeligt til en saks!

-Og så var det jo i dag at billetterne til Sølund Musik Festival blev sat til salg. Vi var heldige og kom allerede igennem efter 15 minutter. Men vi sad også flere klar :-)
Nu har vi også den begivenhed at se frem til :-D

søndag den 2. marts 2008

Afslappende Søndag

Søndagen er brugt på min mor's sofa. Det bedste sted at få sovet ud, og det er sket nogle gange i tidens løb.

Min mor bagte boller og vi fik varm cacao.
Der er blevet slappet af, nydt at have fri og leget med nevøen og niecen.
Hvor kommer de med mange sjove bemærkninger!
De får mig til at trække på smilebåndene mange gange i løbet af sådan en dag.

En ny uge står klar og jeg er klar, når jeg bare lige får sovet lidt mere :-D

Jeg er ikke helt ædru

Det er 5 timer siden jeg kom hjem!
Jeg var til kvinde fest med 300 kvinder. Der var trængsel om toilettet!
Mine veninder, som havde inviteret mig var klar med øl, da jeg kom . Og det drak vi til vi fandt en taxi hjem, da lørdag var blevet til søndag.
Der blev danset og snakket. Det var en rigtig hyggelig fest.

Nu skal jeg i bad. Lige om lidt bliver jeg hentet af søster, nevø og niece og skal op og plejes af min mor. Hun vil bage boller. Jeg er ikke helt ædru endnu, men bliver det vel i løbet af nogle timer ;-)

Jeg har lige sendt et par sms'er til to kusiner, som jeg lige havde et behov for at ringe til midt på natten! Jeg beklager, og lover mig selv -og mest dem, at det ER sidste gang!
Den ene var nu glad, for så følte hun, at hun havde været lidt i byen i hendes 12 timers vagt, hun havde i går.
Jeg er flov og lover det er sidste gang!

lørdag den 1. marts 2008

Ud af grebet

Så er det nu jeg skal holde gryden i kog.
Det er nu jeg skal huske på alle de heineken og corona øl, der venter på mig. Snak og oplevelser.
Det er nu sofaen ikke skal holde sit faste greb i mig, men festtøjet i stedet for.

Indrømmer det er lidt svært at sidde alene og skabe en feststemning, når der er over 2 timer til, jeg skal afsted!

Men afsted, det kommer jeg!

Det er ikke mig, der taler...

I aften står den på fest i Århus.

Vi skulle have været 4 afsted, men min kollega, jeg skulle have fugltes med, spiste med i Århus er blevet syg, så nu er valget: Om jeg skal tage alene afsted eller aflyse.

Nu kommer genertheden op i mig og det var jo nemmest at aflyse, men jeg indrømmer, der er sket noget med mig på det punkt!

Så nu tager jeg toget alene til Århus i aften, hvor det er nemmest at blive på sofaen med slik og cola, men jeg vælger at mødes med de andre piger og drikke øl.

Sådan burde jeg slet ikke gøre.
Det ligger ikke til mig, bare at tage afsted. Det ligger ikke til mig, bare at springe ud i tingene. Det ligger ikke til mig, at gøre ting, som ikke er 100 % kendte og trygge.

Mon jeg er blevet voksen?