marianne's mening

...

2009-11-07T22:02:00.002+01:00

...og jeg elsker så meget andet...

...

2009-11-07T21:42:00.000+01:00

Jeg elsker lørdage

Jeg, en nørd...

2009-11-06T20:44:00.002+01:00

Tog til skolen, selvom jeg kunne arbejde hjemme. Der er projekt i luften. Vi var nogle stykker som aftalte, at sidde på skolen. Vi sidder og koder. Jeg koder min egen hjemmeside.

Vi nørder, og timerne flyver afsted.

Ingen program bliver brugt, alt sidder vi og koder i hånden. Helt fra bunden. Vi drikker kaffe, har sejrs jubel, giver high-five når det lykkes og bander, når det ikke lykkes.

Vi hygger helt vildt.

Jeg er høj, når jeg sent på eftermiddagen tager derfra.

Det der nørderi er lækkert...

Su'en kom, så og sejrede...

2009-10-31T09:00:00.006+01:00

I går mødtes jeg med hende den seje journaliststuderende, som fik sin ynglings-praktikplads, og sammen indtog vi Århus by og alle tøjbutikker.

Jeg skulle nemlig have nyt tøj, fordi su'en var gået ind, og fordi der jo kommer en enkelt julefrokost.

Jeg ejer selvfølgelig intet tøj, jeg vil kunne genbruge til denne fest, derfor måtte kortet køres igennem igen og igen og igen og igen...

Heldigvis havde jeg hjælp med, og det har resulteret i, at jeg har købt noget, jeg aldrig selv ville have købt! Nu skal støvlerne købes i dag, for der er stadigvæk su tilbage, og vi skriver jo allerede den 31.10!

Jeg håber, jeg bliver hot (et udtryk, som stadigvæk bruges af os -de unge studerende) til julefrokosten.

Nu er jeg så gået i gang med at overtale den seje journaliststudernede, med den fantastiske praktikplads, til at komme med og deltage i festen. Jeg tror nemlig, det bliver sjovt!

En drømmedag...

2009-10-28T22:02:00.002+01:00

Når vi mødes, står munden ikke stille et øjeblik. Snakken flyder hele tiden, men sådan var det ikke i dag.

Stille, med få ord gik vi mod skolen. Hun talte noget sort, jeg lyttede.

Der blev hilst, og der blev indrømmet, at de fleste var nervøse.

Vi åbner døren og så slår stemningen i hovedet på mig. Summen af nervøse unge mennesker. Jeg mærker den med det samme. Godt, det ikke er mig, men jeg kan godt mærke, den sniger sig ind, selv hos mig.

Klokken er lidt over ni. Det er panikdag på journalisthøjskolen, hun søger praktikplads, og der er en drømmeplads. Det er ikke lige som på seminariet; -nej, her skal der kæmpes! Virkelig kæmpes. Der bliver givet knus til klassekammerater og et held og lykke, selvom de kæmper om samme plads.

Jeg får mine instrukser, for jeg skal være telefonpasser. Tage imod opkald, når hun er inde til samtale.

Klokken 09.30 lyder signalet; praktikpladserne må ringe til de studerende, de gerne vil have til samtale.

Vi står udenfor hendes drømmeplads, men hendes telefon ringer ikke. Hun kan ikke holde ud at se, at der render folk ind. De er blevet ringet op. Stadigvæk ingen lyd fra hendes telefon.

Jeg tjekker lige med hende, at den nu er tændt.

Hun undskylder over at vi går lidt væk, men jeg følger bare med som skyggen, det her handler ikke om mig. Jeg kan godt fornemme og se, at hun er ved at blive trist, da hendes telefon stadigvæk ikke ringer.

Jeg forsøger med, at der ikke er så mange mennesker derhenne endnu...men kan jo godt se, at det er der, og jeg ved, der stedet kun har 7 pladser. Jeg holder mund.

Så ringer telefonen. Hendes telefon. Jeg lytter, men kan slet ikke fornemme, om det er en god opringning, altså fra drømmepladsen eller en af de andre.

Hun begynder at gå, gå hen, hvor drømmepladsen holder til.

Jeg ånder lettet op. De ringede til hende.

Jeg venter ude. Hun går ind. Tiden snegler sig afsted. Men pludselig åbner døren. Hun kommer ud, nærmest lidt pukkelrygget og det et gummiansigt... hvordan skal det lige tolkes, men jeg kan godt se det!

Hun er glad og jeg får det største knus, og jeg indrømmer, der er et par tårer hos mig, som skal tørres væk. Hun svinger med kontrakten på sin drømmepraktikplads. Hun fik den. Hun kaster sig på gulvet og ligger der, op igen og ligner nu en støvbold. Jeg spørger, om hun har set kantinen bag de store glasvinduer, hvor hun lige lå, men intet kan slå hende ud. Klokken er 09.43, tiden har bare føltes længere.

Den seje kvinde, der for et år siden fortalte mig om denne dag. Nu har jeg oplevet den selv, og hvilken fantastisk dag. Tænk, at jeg måtte være med. Tænk, jeg måtte være der for at støtte og hjælpe. Tænk, jeg var der, da hendes drøm gik i opfyldelse.

Snart er tiden gået...

2009-10-26T20:56:00.004+01:00

Snart er det et år siden, jeg skrev sådan her.

Snart er det et år siden, at jeg var slidt op. Helt ind til benene. Et helt år siden, hvor jeg var trist, ked af det og bare var en lille pige, som havde det svært og havde vanskeligt ved at indse, at hun skulle til at passe bedre på sig selv.

Men det er et år siden, og hvilket år!

Jeg har nået langt på det år. Jeg har været modig, som jeg aldrig har været det før.

I maj tog jeg for første gang et fly alene. Ned til Madrid, hvor jeg skulle bo hos en pige, jeg aldrig havde mødt i egen person, men kun herinde, og jeg skulle have et gensyn med en anden, som jeg kun havde mødt en enkelt gang. Det var en fantastisk tur!

I Juni sagde jeg mit faste arbejde op efter 6 år, for at tage ny uddannelse. Jeg havde haft modet til at søge ind, og havde modet til at sige op. Modet til at gøre noget for mig!

Nu er tiden gået. Et helt år. Jeg har udviklet mig ekstremt meget. Jeg har brugt mine fantastiske veninder, som jeg sætter stor pris på -og min trofaste familie!

Der har været mange og lange telefonsamtaler med hende her, hvor vores verdner er blevet vendt igen og igen, og hvor nyder jeg det helt vildt! Jeg turde møde op og fejre hende til hendes fødselsdag!

Derfor er det helt fantastisk, at jeg nu, et år efter, er fyldt med så meget overskud, at jeg kan hjælpe andre. At jeg kan give tilbage, hvad jeg fik af dem for et år siden.

Jeg er taknemmelig over mit liv, mit mod, og mine fantastiske venner og familie!

Bare fordi...

2009-10-25T20:00:00.000+01:00

Bare et billede.

Bare fordi min tanker er her og der.

De grusomme erfaringer...

2009-10-25T09:10:00.004+01:00

Igen presser den grusomme side af livet sig ind i min hverdag.

Endnu en veninde fik en frygtelig besked i går om, at hendes mor er meget alvorligt syg.

Jeg føler mig så magtesløs, og vil gøre alt for, at de ikke skulle lære de sider af livet at kende. Men jeg ved jo fornuftigt godt, at sådan leves livet jo desværre ikke.

Jeg bliver trist ovre de grusomme nyheder, jeg har fået på det sidste. Der er blevet sagt begge gange, at de ikke vil gøre mig ked af det, ikke ribbe op i min personlige sorg omkring min Far.

Jeg fortæller og mener det, at det gøre de ikke. Jeg bliver ked af det, berørt, men det er over deres situation. Deres fortælling. Jeg kommer da til at tænker tilbage, men det gøre ingenting. Man må gerne blive ked af det.

Jeg vil gerne være der for dem, men er kommet til at tænke på, om jeg maser for meget på?!

Jeg skriver sms, men skriver også de ikke behøver at svare. Hvor meget skal jeg tilbyde? De har jo deres egen familie, og jeg ved godt, at det er vigtigt, at de er sammen. Jeg vil jo ikke overtage deres sorg, men jeg vil bare gerne have, de ved jeg er der (-hvilket jeg godt ved, de ved...).

Jeg skal måske passe på ikke at blive for omklamrende, selvom jeg ikke mener, det er det, jeg gøre. Jeg kender jo trods alt mine veninder.

Måske er jeg bare så frygtelig frustreret over, at jeg har mennesker tæt på mig, som lige nu er i deres livs måske største sorg. At de er ved at få samme erfaringer, som jeg for syv år siden fik med i min habitus.

Jeg undres...

2009-10-15T07:33:00.001+02:00

...om der er flere rygere, som tager bussen eller rutebilen end toget?

Kan i al fald fortælle, der bliver gået til smøgen om morgenen, når jeg tager afsted.

Bare en tanke?!

Taget på sengen...

2009-10-11T09:26:00.002+02:00

Drikker kaffe i sengen. Bare lidt endnu.
For om lidt skal der kigges på det projekt, vi skal lave de næste tre dage på studiet.
Vi får travlt, og det passer mig ikke helt, at jeg måske ikke når hjem til min træning. Jeg er ved at blive besat af at skulle træne!
Men i dag vil jeg kigge på det. Starte ud med en grovskitse og vise gruppen det i morgen. Jeg ved, de gøre det samme. Så er vi igang.

Senere står den på job. Ganske dejligt!

Det gav et bump...

2009-10-10T18:33:00.002+02:00

De kommer kørerne der. Med selvlysende gule veste, så alle kan se dem.
I en linie efter hinanden, kommer de, alle med hjelme på.
Man kan se det med det samme, de er de udvalgte til et knallertkørekort.

De kommer så der. En lørdag og er på vej ind i byens hjerte. Men de når ikke langt. For nummer et stopper op, og nummer to ser det ikke. Bump. Han kører ind i hendes bagdæk,men der sker ikke andet end et hump i hans knallert.
Han smiler. Virker lidt flov, men der er da også mange ting at holde øje med, når man en lørdag, iført gul kørevest, er ved at tage et knallertkørekort.

Træning, træning...

2009-10-06T08:33:00.004+02:00

Dagen er gået fra skoledag til fridag. Det passer mig ganske fint. Jeg får tid til at læse skoleting og har tid til de lektier, der venter på at blive vinket af.

I aften står den på træning. 2 timer. Jeg er nu oppe og træne 6 timer om ugen, hvor den ene time går til at løbe 10 km på løbebånd.
Jeg er ret glad for at træne så meget; jeg får tankerne ud af hovedet, og efter en skoledag er der rart at få sved på panden via træningen.
5 kg er væk fra mig, hvilket er ganske dejligt. Det var et urealistisk mål for mig, men det er nået. Dog ved jeg, at de sagtens hurtigt kan komme på igen.
Min kost er blever reguleret. Jeg spiser ofte end jeg fik gjort, da jeg gik på arbejde. Jeg spiser sundt. Ingen slik i hverdagen, og ikke ret meget i weekenden. Colaen er blevet til danskvand
Jeg er ikke blevet hellig! Jeg tænker mig bare om. Har lysten til at være god ved min krop, for jeg kan lide resultatet.

Nu skal jeg have morgenmad.
Jeg tror, det kan blive en dejlig tirsdag!

Mit andet hjem...

2009-10-03T09:38:00.002+02:00

Træning og arbejde. Det er min lørdag.
Jeg skal hjem til det, der engang var mit andet hjem. Jeg er ganske tilfreds!

Ord, jeg er begyndt at høre...

2009-10-01T07:57:00.003+02:00

Det er kommet ord ind i min hverdag, som ellers ikke rigtig er blevet brugt i min omgangskreds. Mega nederen, at jeg ikke har brugt de ord før!
Men det er da nice, at lære noget nyt. Faktisk total top nice, at være ung med de unge.

Ellers bliver pigerne, ikke i vores klasse, men drengenes kærester kaldt lige fra: Konen. Han kunne se konen stadigvæk var glad for ham, trods han faldt i søvn under deres samtale, for hun havde pakket en trøffelkugle i hans madpakke...
Trunten, er hende den dumme. Mega nederen at være blind og så holde en grim trunte i hånden.
Kællingen,er når de er lidt sure -altså mændende er lidt sure på Konen eller trunten. Som når kæresten har lagt en regning, som han skal huske at betale ind i hans laptop. Der ved hun, at han vil se den. (Men mon hun så ikke har smurt en ekstra bolle med nutella, for det har han sagt, han helst vil have med)

Ellers har jeg fået tilbuddet om at snave. Han havde håbet, at vi skulle snave på rusturen, men faktisk tror jeg ikke, hans kæreste ville være glad for det. Men hvad ved jeg!

Jeg har det sjovt. De drenge, siger så mange gode ting. De er ikke dumme. Kan deres ting. Deltager i undervisningen og gider skolen. De siger det bare så sådan en måde, at jeg må grine.
Det er bare total top nice, at gå i skole med dem!

En ganske særlig søndag...

2009-09-27T07:06:00.003+02:00

Jeg er vågnet alt for tidligt, men alligevel forsøger jeg ikke på at sove igen.

Det er noget hyggeligt ved, at der stadigvæk er lidt mørkt udenfor. At der er stille og roligt.

Jeg skal om få timer spise morgenmad med hele min familie. Min mor har fødselsdag. Hendes fire piger kommer, en enkelt svigersøn, hendes tre børnebørn, hendes søster og søsterens mand fra Israel kommer.

Hun bliver fejret hele dagen. I aften slutter vi af med fælles aftensmad. Det skal nok blive ganske fint.

I eftermiddag tager jeg min nevø med til fodboldkamp. Hans første rigtige. Jeg har købt en kasket til ham med holdnavnet og i farven. Vi har talt længe om det, og nu er det nu. jeg glæder mig.

Jeg tror, det bliver en ganske dejlig søndag!

Har lige fået en sms. Min mor er syg med omgangssyge :-(

Nu må vi se, hvor meget fødselsdag der bliver.

Awesome?...

2009-09-26T19:21:00.007+02:00

Anne har taggget mig. Det er jeg glad for, specielt hendes ord om, hvorfor jeg blev det.

Ti ting skal fortælles:

Jeg bliver måske snart droppet som bloddonor. Mine årer er for lille
Jeg har ikke lyst og glæde til slik, hvilket er meget underlig
Jeg er ofte veninden, som har overblikket og altid arrangerer sammenkomster og gaver
Jeg er bange for hunde
Jeg er begyndt at tænke over, hvordan jeg taler, så der ikker er for meget dialekt på
Jeg er meget pligtopfyldende og pjækker aldrig
Jeg stalker på FB, og jeg indrømmer det -(jeg tror, han gøre det samme)
Jeg snakker med mine katte og de miauver med mig
Jeg er oppe og træne 6 timer om ugen og nyder det helt vildt
Jeg er til tider et for ærligt menneske

Jeg har valgt ikke at sende videre, for alle har vist fået den nu :0)

Jeg er her endnu...

2009-09-21T22:01:00.002+02:00

Den står på rustur. Ikke at jeg gider, men jeg gøre det. Jeg gøre det for det sociale.

For tiden vil jeg hellere træne end drikke øl.

Kan I kende mig?

Jeg kan ikke kende mig selv!

Ps: Jeg har lært at løbe, og kan nu løbe 10 km på løbebånd. Det har jeg gjort de sidste uger.

Verden er derude, kast dig ud i den...

2009-09-12T16:32:00.003+02:00

Der sker så mange gode ting i mit liv for tiden, at jeg bare er glad og ikke har tid nok.

Jeg er her i godt humør, har aldrig trænet så meget og været så sund, som jeg er for tiden. Jeg er blevet et par kilo mindre, hvilket er dejligt.

Jeg er stadigvæk grundglad. Sådan rigtig glad i min maven, at jeg kan mærke den kriller.

Jeg er her. Læser desværre ikke ret meget med og får ikke lagt alle de kommentar, som jeg gerne ville.

Tænker, reflekterer, er modig, glad, griner og tænker igen.

Hold da kæft, jeg nyder livet. Mit liv!

Hello....

2009-09-09T08:43:00.001+02:00

Det er fridag.

Den står på lektier. Jeg har vel 100 sider faglitteratur på engelsk, som skal læses.

Det var den fridag!

Livet...

2009-09-08T17:16:00.003+02:00

Jeg fik i går en sms med et trist budskab. Et budskab, som gjorde mig frygtelig trist.

Nogle gange forstår jeg ikke, at livet skal være så barskt.

Jeg er der. Det ved hun. Jeg giver ikke slip. Hun slipper ikke for en sms, hvor jeg vil drikke kaffe og lytte. Hun ved det, for jeg har sagt det. Det er ikke nok med, at hun bare kan ringe, hvis hun har brug for at tale. For sådan hænger verdenen ikke sammen. Jeg ved det af erfaring!

Jeg har store ører og desværre en erfaring, jeg kan støtte mig til. I næste uge er der en ny sms fra mig om kaffe.

Jeg tror på det bedste. Håber det bedste. Ønsker det bedste!

Så hjertelig Velkommen...

2009-09-06T10:06:00.002+02:00

Jeg elsker efteråret. At det bliver koldt, og mørket falder på. At lys skal tændes, de levende og de elektriske.

At striktrøjerne kommer frem af skabet og de store støvler.
Jeg kan lide det mørke, og lukkede. At krybe ind i sig selv, men også at finde varme på en cafe med andre forfrossende sjæle.

Jeg byder efteråret hjertevarmt velkommen.

Er bare træt...

2009-09-03T19:38:00.003+02:00

...men dem jeg taler med siger, at jeg lyder rigtig glad. Trods træthed.

Hvor er jeg heldig med det der liv!

SKÅÅÅÅÅÅL...

2009-09-02T19:11:00.002+02:00

Jeg sidder her og er fuld. Det er vist onsdag og klokken er ikke ti om aftenen endnu, men jeg er små beruset, og har det godt.

Jeg valgte, at tage med på bar i dag efter skoletid. Lærer gav øl, jeg fik snakket meget med drenge og pige fra klassen. Har fået fortalt de første røverhistorier, og de er for nemme. Hopper i med begge ben. Tror nu, at jeg indtager snus.

Har dog en aftale med nordmanden fra 3. semester, at i morgen er dagen, hvor jeg skal prøve snus... lad os nu se, om vi husker det!

Jeg har været social, og jeg har en fornemmelse, at det bliver godt! Jeg er glad for mig valg. Heldigvis!

Jeg gik glip af træning, hvilket ikke ligner mig, men snakken flød så godt. I morgen må jeg komme afsted igen.

Jeg overlevede...

2009-08-31T21:28:00.003+02:00

Jeg er glad!

I fik jo ret. Det gik godt. Min første skoledag.

Klassen er proppet med unge mennesker. Meget unge, men jeg ser allerede nu emner på gode gruppemedlemmer.

Taler allerede med to piger i klassen.

Det bliver godt.

Jeg er bare SÅ glad, men er også træt.

Dagen før dagen -og nu med sommerfugle...

2009-08-30T18:07:00.004+02:00

Jeg har lukket et kapitel i mit liv.

Det var ikke så svært, for jeg satte følelserne ud af spillet og tog Gensynet i stedet for Farvel.Nu er det så dagen før dagen...Jeg har været modig. Jeg er en del år ældre end jeg var, sidst jeg havde en første skoledag, derfor har jeg med fornuften fortalt mig selv, at det ikke bliver så slemt.
Men her dagen før dagen, kan jeg godt mærke den der nervøse fornemmelse. Den sniger sig stille ind.
Jeg ved, jeg kan snakke med fremmede mennesker og med alle mulige og umulige typer. Jeg ved, hvor jeg skal være i morgen og tasken er pakket. Alligevel sniger den sig ind.

Det må den vel også godt?!
Tasken er næsten pakket. Tasken, som baby-søster har syet til mig.Helt hjemmedesignet. Jeg er virkelig meget glad for den!
Jeg er vist klar til i morgen. Ny computer og ny taske. Mon jeg også skal have nyt tøj på?