blog top

lørdag den 14. juli 2007

Et sidste farvel

Jeg har været på arbejde, men hvor var jeg glad for at kunne afspadserer, så jeg kunne tage afsked med min Farfar's dame.

Det var en smuk begravelse. Den første begravelse, for mig, hvor kisten ikke skulle brændes, men i jorden. Jeg har sunget til nogle stykker, men ikke selv deltaget.
Hendes familie var rigtig glade for vi kom, og det var jeg nu også selv.

Faktisk havde min Farfar og hun været sammen siden 1989, jeg kan ikke forstå det var så mange år. Det har været gode år, både for de to, men også for os andre. Faktisk fandt de hinanden gennem en kontaktannonce, hvilket jeg aldrig havde troet min Farfar kiggede efter, eller ville kontakte. Heldigvis fik han det gjort.

Far- nu- vel, søde du!

4 kommentarer:

Anne O'Manne sagde ...

Godt du kunne være der til det sidste farvel. Det er så vigtigt, synes jeg. ...Det har det ihvertfald været for mig.

Stort kram til dig.

Husejer sagde ...

Nogen siger, at begravelser er for de levende og ikke for de døde.

Det tror jeg der er en sandhed i.

Godt du var der.

Marianne's mening sagde ...

anne o'manne- Det var faktisk lidt mere sørgeligt, end jeg havde regnet med. Vi blev nævnt i talen om hende og hendes liv, trods vi ikke var 'rigtig' i familie med hende. Jeg vil komme til at savne hende og derfor er jeg meget glad for at have sagt et rigtigt farvel til hende.

Tusind tak for dit kram, det varmer meget :-D

Marianne's mening sagde ...

husejer- Det giver jeg helt ret i. Det er vores behov for at kunne fatte/forstå og sige farvel til et menneske der har betyder noget for os.
Det var meget godt jeg var der, for det er underligt at skulle fatte jeg ikke skal besøge hende, købe gaver eller skrive postkot til hende.