I skulle prøve det.
Prøve at anerkende et andet menneske.
En kollega, en ægtefælle eller en ven.
Prøv det og se, hvilket smil der, kommer frem.
I dag på mit arbejde, hvor vi dagligt arbejder anerkende, skulle vi på personalemøde anderkende en kollega hver især. Selvom det var en 'tvungen' opgave, tror jeg de fleste gik derfra med et smil og en boblen i maven.
Jeg tog afsted med så meget energi, at der nu er gjort rent herhjemme og jeg er ved at farve hår!
onsdag den 10. oktober 2007
En anerkendelse...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
6 kommentarer:
Nemlig... vi er ofte for hurtig med kritikken, men ikke den anden vej rundt. Jeg tror jeg vil indfører ugens anerkendelse - for så husker man lige at sige og gør opmærksom på. Tak fordi du mindede mig om..... hårfarve...hvilken farve????
Marianne: Selv tak da :-D
Det er nemlig lige det der med at stoppe op og ikke kun komme emd kritik. For hvor er det dog dejligt at modtage og faktiskogså at give :-)
Hårfarve,kun en helt almindelig sort.
Lyder rigtig interessant med anerkendelse. Valgte i selv, hvem der skulle have den?
Husejer: Vi skulle gå sammen to og to og valgte selv det ikke skulle være en af dem vi arbejder tættest med.
Vi skulle selv sige hvad vi var gode til og hvorfor vi har valgt lige netop dette job. Bagefter skulle den anden gengive det og fortælle, hvad det fortalte om os på en anerkendende måde,men det kom helt naturligt, syntes jeg.
Det var en rigtig god øvelse.
Det lyder som en god øvelse. Det er vigtigt ikke at glemme at anerkende de positive aspekter ved andre mennesker. Dit råd kommer faktisk som kaldet, i morgen skal jeg nemlig afholde en medarbejdersamtale.
Tak :-)
fisker: Dejligt at kunne give lidt inspiration :-) Min leder er fantastisk til det og det får vi en masse gavn af.
Jeg vil selv arbejde videre med det på et vikarmøde, jeg skal afholde i næste måned.
Send en kommentar