blog top

mandag den 26. november 2007

December på mit arbejde

Jeg har haft morgenvagt i dag med 2 møder.
Jeg har været til madmøde om december og de dejlige helligedage, hvor vi skal hygge :-)
Vi, beboerne og personelaet kommer ikke til at mangle noget.

Jeg skal arbejde den 22., 23., 24. og den 25. december.

Jeg skal møde kl 7.00 den 24. december og kl. 7.00 den 25. december. Jeg har ønsker, at arbejde disse dage, for jeg er vild med at arbejde der.

Jeg elsker at sende de beboere, der skal holde jul med deres familier, hjem med gaver, pæne i tøjer og højt humør.
Jeg elsker at være med til at skabe en dejlig hjemlig stemning, for de beboere, der skal holde jule, hos os.
Jeg kan rigtig godt lide at møde ind, lade beboerne sove længe, kigge deres gaver med dem og hygge stille og roligt, inden de skal spise en god julefrokost.
At tage imod de beboere, der kommer tilbage til os, hvor vi så kan høre om deres jul.

For to år siden var det mig som holdt jul på mit arbejde, og første gang i mine -dengang 30 år-, at jeg ikke holdt jul med min familie. Jeg nød det :-) Det er jo næsten mit andet hjem, min arbejdsplads :-)

Nu er decemberhyggen begyndt at brede sig i mig :-)

8 kommentarer:

fisker & fernández sagde ...

Hvor er det vidunderligt at læse, at du er så glad for dit arbejde :-)

Marianne's mening sagde ...

fisker: Der er altid højt humør i december og det er et godt sted at arbejde :-)

shabby-marianne sagde ...

En dag Marianne, når Mathias skal flytte hjemmefra så skal han bo sådan et sted hvor du er leder. Dig turde jeg godt at overlade ham til - ellers er jeg meget varsom. Jeg bliver så varm om hjertet når jeg læser om dit arbejde og hvor meget du lægger af dit hjerte i det.

Marianne's mening sagde ...

Shabby-Marianne: Tusind tak for dine meget varme ord. Jeg blev rigtig glad, for sikke en ære :-)
Jeg ved det må og er svært, når børnene skal flytte hjemmefra, men jeg håber at Mathias vil komme til at bo et godt sted, når han engang skal flytte hjemmefra.

Jeg vil meget gerne passe godt på ham ;-)

Selvom jeg ikke har børn, så kan jeg godt forstå jeres følelser som forældre. For lige meget hvor gamle børnene er, vil I altid være forældre og dem der kender dem allerbedst. Og I skal som forældre have plads og rum for at være det.

Jeg er bare så heldig at have fundet det jeg er så glad for at lave :-)

Natmaleren sagde ...

En dejlig fortælling fra det virkelige liv marianne:-)

shabby-marianne sagde ...

Min situation er således at udsigten til at Mathis flytter hjemmefra er lig nul. Der er ingen institution/bofælledskab her i kommunen der kan have ham - pga. hans kompleksistet i sine handicaps. Det er også derfor vi heller ikke kan få instituionsaflastning. Kommunen taler om at lave en selvstændig institution til min søn evt. sammen med en anden beboer, men det syntes jeg altså ikke er fedt. Så i realiteten tror jeg ikke på at han flytter hjemmefra...... Men hvor ville jeg ønske at han boede et sted hvor du arbejdet - for du er guds gave til handicappede prsoner som bl.a min søn :-)

Marianne's mening sagde ...

natmaleren: Tak for det, du kender jo det dejlige arbejde med menesker :-)

Marianne's mening sagde ...

Shabby-Marianne: Det lyder godt nok ikke som særlige gode udsigter for Mathias. Det er meget ærgerligt at høre, for jeg tror det er sundt for alle, og det er vist også din holdning. Det er underligt, at der ikke er pladser til det behov der er. Hos mig er der også venteliste og jeg har en dame i 50'erne, som bor hos hendes mor på næsten 80 år.Hun har lige fået tilbudt en plads nu, men det er desværre på grund af et dødsfald.Det er skrækkelig, at det er den måde man skal få en plads på!

Men jeg syntes godt nok, du gør et godt stykke arbejde, for det må også være meget krævende og bekymrende. Altid at være 'på'. Mathias har heldigvis en rigtig god mor og en kærlig familie om sig.

Om mig... jeg tror bare at jeg også har mange gode kollegaer. Vi har det godt sammen og nyder brænder for vores arbejde. Jeg har været heldig med mit job, med beboerne og de pårørende. Selvom jeg kan være fuldstændigt nede og smadret, er det en glæde at komme op i overskud og møde på arbejde.