Genopfrisket julefrokost

Folk, der kender mig, ved jeg ikke tåler sprut så godt.
Det ryger lige i hovedet... men jeg har ikke helt lært det endnu.

Til vores julefrokost har vi en tradition med at lederen giver 'små grå' som blev til blå Gajo til denne julefrokost.
Sjovt nok får jeg altid lusket mindst 3 glas ud af flasken, trods jeg ikke er ret vild med det (mere).
Hvorfor er det i en alder af 32 år, jeg endnu ikke har lært IKKE at indtage sprut.

Denne gang blev det ikke vildt, men jeg fik da vores rengøringsassistent og vores HK'er til at synge i en hjemmelavet papirsmikrofon.
Vi fik bandet til at komme ned og spille ved vores bord. Guitaristen gik rundt med et stort navneskilt med mit navn på og han fik også sagt navnet, så der ingen tvivl om, der var en Marianne tilstede.
Der blev spilet luftguitar sammen med ham og klappet på lårene og i hænder for at skabe en god rytme.
Der blev danset med en ældre herre, der undrede sig over at en af mine kollegaer havde brækket benet, trods de højehæle hu havde på... Jeg havde ikke brækket noget ben, så den dans nuppede jeg da. Aldrig har jeg set en ældre herre hoppe så frisk rundt :-)

Julefrokosten blev genopfrisket i dag på arbejdet. Vi blev enige om festen havde været vellykket :-)