Jeg hilser på Gud og hver mand!
Sådan føles det ind imellem. Jeg nyder det, men kan forundres over at min by er så lille, at der altid er nogle mennesker, man lige kender.
I dag vinkede jeg til en i bil, som jeg træner med.
Eller det vil sige, vi har været på hold to gange sammen. Jeg har godt nok haft hendes børn til gynmastik for en del år siden og gået på samme seminarium, men vi har aldrig snakket sammen.
Jeg hilste også på en anden fra mit træningshold, men hende kender jeg nu heller ikke.
Når jeg er nede i byen en lørdag formiddag, gider min familie næsten ikke følges med mig, for der skal stoppes tit op for at snakke, sludre og lige høre det sidste nye.... mange gange!
Min far havde det på samme måde. Kendte også Gud og hver mand!
Måske har jeg arvet det fra ham ;-)
torsdag den 31. januar 2008
Jeg hilser på Gud
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
12 kommentarer:
Det var da en hyggelig ting at arve :-)
Træls at vi ikke bor i samme by, så jeg lige møder dig tilfældigt en lørdag formiddag ;-D
Anne: Ja, det er vel egentligt en god ting at have arvet fra ham :-)
Det er træls at vi ikke lige bor i samme by. Tænk på alt den snak og kaffe vi kunne hygge os endnu mere med ;-)
Med min far var det lidt anderledes. Han snakkede med alle mulige. Både folk han kendte, men også folk han ikke kendte. Jeg synes faktisk at det er en god ting at hilse på og snakke med folk, man færdes sammen med.
Sifka: Jeg er jo lidt usikker på folk, jeg ikke kende, men jeg hilser gerne på dem.
Jeg hilser også på dem i min opgang og snakker med nogle af dem. Og smiler til folk på gaden, hvis de kigger op :-)
Jeg syntes også, det er en god ting at hilse og snakke med mennesker omkring os for det skaber en glæde, i al fald for mig :-)
Jeg er ikke i tvivl om, at det lige er dig, du beskriver, Marianne. Det er en god evne!
Jeg kender også Gud og hver mand...men da jeg for 20 år siden flyttede hertil Sorø, kendte jeg ingen...frygteligt...meldte mig til diverse aftenskolekurser og vupti...der kunne vinkes og hilses...nu er jeg jo på vores bibliotek og det giver kenderegenskaber :-)
Det er da en hyggelig ting... det er da meget rarere at gå en tur med lidt hilsen og smil i stedet for en bunke sure fremmede mennesker! Der sker jo ikke noget ved at sprede lidt glæde omkring sig!
Zette. Mange tak for dine søde ord, de gjorde mig glad :-D
Anne: Jeg tror faktisk det er noget jeg vil komme til at savne, hvis jeg flyttede og ikke kendte mange jeg kunne hilse på. Der skal gøres et arbejde til, før der kan vinkes og hilses igen :-)
Jeg har tænkt over det i dag, da jeg gik rundt og sendte smil og hilsner ud, og talte med en jeg aldrig har talt med før i dag :-)) Det er virkeligt dejligt!
nille: Nej, det gør der ikke, og jeg bliver faktisk gladere i min mave, når det er mange at smile og hilse på!
Selv fremmede kan godt få et smil fra mig :-)
Jeg synes det er dejligt, at høre at du kender gud og hver mand. Det er altid hyggeligt, at stoppe op og få en lille snak.
fikser: Det er faktisk hyggeligt. Nu er det lørdag og gode muligheder for at møde folk inden i byen, så jeg tror faktisk jeg vil afsted :-)
Send en kommentar