Jeg er udmattet.
Det var været et intens kursus og nogle lange dage.
Jeg er så smadret at jeg ikke orker en træning i aften, og så er jeg vist træt.
Jeg gider heller ikke at lave aftensmad, så det bliver sikkert ikke til så meget. Tænk at blive vartet op, når jeg nu kom træt hjem til et varmt knus og dejlig aftensmad.
Selvom det var en god dag i går, var der også en svær ting, jeg skulle have klaret.
I søndags fik jeg at vide, at en rigtig god veninde mistede sin mor. Hun havde været syg, men det skulle ikke have endt sådan her.
Jeg ville sende blomster til hende, og det svære er, at sige i en telefon, til en fremmede blomsterdame, hvad mine tanker var og er.
Det skulle være personligt, men jeg havde ikke lyst til, blomsterdamen skulle høre dem.
Det måtte hun, selvom jeg syntes, sådan en lille ubetydelig ting, var svær!
Min veninde har spurgt mig, om jeg kunne passe hendes to små børn, når begravelsen er, men jeg er i København og har ikke mulighed for det. Det passer mig ikke. Jeg ville så gerne have været der, lige netop der!
Alt den smerte hun nu desværre skal opleve. Jeg havde ikke troet det var nu, hun skulle opleve det.
Pas på hinanden
tirsdag den 15. januar 2008
Stilhed
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
8 kommentarer:
Åh Marianne, det er forfærdeligt - og desværre ved du det jo selv. Men du ved også, hvor meget det betyder at få en hilsen og nogle varme ord i den tid. Jeg er sikker på, at du har fået sagt det du ville - og kan få sagt de andre ting på et andet tidspunkt - face to face. Det er bare altid så forbandet hårdt at vide, når det sker for én man holder af....
nille: Det er nemlig forfærdeligt for hende og vi kender jo desværre følelsen!
Hun var der, da min far døde og jeg er der, nu hvor hun har mistet hendes mor.
Jeg er klar til at lytte, mange gange. Høre den samme historie mange gange, jeg vil være der for hende hele vejen og bagefter!
Men det er nemlig hårdt at vide, hvad hun nu går igennem!
Sikke en trist nyhed at få. Jeg tror godt din veninde ved, at du er der for hende, også selv om du ikke kan passe hendes børn lige præcis den dag.
Jeg håber du fik sagt det du ville, selv om blomsterdamen gjorde det lidt sværere.
fisker. Det var en trist nyhed at få og ikke hvad jeg havde ventet.
Jeg ved godt, hun ved jeg er der, men det ærgrer mig over ikke at kan være der lige om det hun spørger til.
Men vi skal nok få vores tid sammen, når hun er klar.
Og jeg tror, jeg nok fik det sagt, det der skulle stå på blomsterkortet :-)
At mister er ikke godt - det kan man vist aldrig forberede sig på.
Kunne du forresten have bestilt blomsterne over interflora, så du kunne skrive hvad du ville i stedet for at sige det til en "tilfældig" blomsterdame? Ved ikke, bare en tanke!
Mange, mange tanker herfra!
zette: Man kan aldrig forberede sig på døden, heler ikke selv at den var ventet, syntes jeg.
Jeg kunne godt have bestilt den over nettet, men jeg ville være helt sikker på hun ville modtage dem mandag. Derfor ringede jeg.
lotten: Mange Mange tak!
Send en kommentar