blog top

søndag den 9. marts 2008

Hvis...

Hvis og hvis og hvis min røv er spids...

  • Hvis jeg kunne, ville jeg tage til Afrika, som ulandshjælper, pædagog uden grænse, og hjælpe små syge døende børn... -men jeg har to katte, jeg ikke kan rejse fra eller give væk, selv for en periode
  • Hvis jeg kunne ville jeg blive besøgsven for et ældre menneske og være med til at skabe et afbræk i dennes uge... -men jeg syntes ikke jeg pt har overskud og tid til at være der 100%, og mindre er ikke nok, for mig
  • Hvis jeg kunne, ville jeg spise sundt og mindre usunde ting... -men jeg har ikke viljen på det punkt... jeg kan (vil) ikke få det gennemført ;-D
  • Hvis jeg kunne, ville jeg starte med at synge i kor igen... men jeg kan ikke finde det rigtige, jeg gør måske heller ikke det store arbejde for at finde et!
Måske skal jeg kalde der drømme i stedet for! Det lyder lidt mere aktivt, end et hvis efter fulgt af en undskyldning for ikke at udleve disse hvis'er...

10 kommentarer:

Anne O'Manne sagde ...

Jeg har gjort mig lignende overvejelser om at tage ud og redde verden, blive besøgsven, leve sundere osv, men så længe jeg kan finde undskyldninger for ikke at gøre det, er det ikke det, jeg skal. Det nytter ikke noget, hvis man ikke går 100 procent ind i det. Og man er ikke et dårligere menneske, fordi man fravælger det.

Vi kan da bare starte vores eget tomandskor? ;-D Måske kan vi endda tjene en lille skilling på strøget.

Nille sagde ...

Jeg ville gerne rejse ud - men desværre er det lettere sagt end gjort. Man skal have penge til at overleve de måneder, hvor der ingen anden indtægt er. Og lejlighed og katte skal jo passes. At være besøgsven skal jo også kun gøres hvis det er 100% - det ville være synd for vedkommende, hvis man pludselig aflyste - og da du har meget skiftende arbejdstider er det vel svært - det skal jo nok være et fast tidspunkt hver uge.
Men et kor - det er jeg sikker på, at du kan finde... eller med Anne på strøget ja!

Anonym sagde ...

Jeg tror, vi alle kender de tanker. Men vores liv har ikke hele tiden samme vilkår. Og når vi en dag er efterlønnere, kan vi jo blive besøgsvenner, og når vi har små børn, der skal have ordentlig mad, får vi måske lyst til at leve sundt o.s.v. Du skal nok nå det hele :O)

Marianne sagde ...

Anne: Det skal gøres 100%, ellers bliver den største følelse dårlig samvittighed!
Men tænk om det kunne lade sig gøre.
Jeg kan måske blive din besøgsven? Mens vi synger på strøget :-P

Marianne sagde ...

nille: Ja, det er nok det med det er nemmere sagt, end gjort!
Der er jo stadigvæk nogle forpligtigelser hjemme, når man er ude.

Og besøgsven kan nemlig blive lidt svært, da det ikke altid ville kunne blive på samme tidspunkt... er jeg allerede igang med endnu en dårlig undskyldning(?), for det behøver vel ikke være samme dag ;-)

Måske skal jeg bare holde mig til et kor med Anne ;-)

Marianne sagde ...

madame: Måske skal jeg bare tage den med ro :-)
Jeg tror du har helt ret i, at når man bliver efterlønnere kommer tiden, når kan får børn kommer den sunde mad.
Det lyder faktisk ret positivt og aktive! Det kan jeg lide :o)

Anne O'Manne sagde ...

Er du ikke allerede min besøgsven? ;-D

Marianne sagde ...

Anne: JOWWWW.... :oD

Marianne sagde ...

En gang i mellem skal man skide hul i det hele og bare gøre det, altså efterleve en eller anden drøm....

Marianne sagde ...

shabby-marianne: Du har helt ret. Måske handler mine hvis'er også om , hvis jeg bare tør springe ud i det!

Jeg burde engang gøre det...