Jeg kan ikke rigtig slippe weekendens cykelløb. Den konkurrencementalitet, der var at mærke og se. Glæden og skuffelsen.
Følelsen af at skulle konkurrerer mod andre og sig selv.
Næste gang jeg er i KBH, må Svoger tage mig med i skoven.
Jeg tror, det kunne være noget... Ved det ikke, men at skulle kæmpe mod sig selv og tiden, vækker gamle følelser. Det sociale, og selvom jeg har svært ved at indrømme det, foreningesfølelsen.
Jeg er gammel konkurrencegymnast i spring/rytme. Har lagt utallige timer som frivillig i haller og til stævner. Det kommer tilbage til mig...
-Måske bare en ide, men jeg bliver nødt til at afprøve den...
tirsdag den 17. juni 2008
Den sidder fast, den følelse...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Jeg tager med som fast heppekor til alle løb herovre, hvis du stiller til start... Jeg tror faktisk at det er en fed sport, træningen kan være ret social, hvis man finder nogle gode makkere og til løbene kører man mod uret og sig selv... Pas på, det kan let blive et dyrt bekendtskab, - sådan en hyggetur i skoven ;-)
Kagekonen:Det lyder nu godt med dig som heppe-pige :-D
Det skal prøves, for Søster har alt udstur, jeg kan prøve næste gang i KBH, så må vi se, hvad jeg syntes. For det ern ret dyr sport... ;-)
Hej Marianne... tak for hjælpen og kom snart over igen, så kører vi en tur i skoven på mtb - henriette bruger den jo sin fine cykel:-)!
Onkel Lars: Hvis jeg kan vriste cyklen fra Henriette og låne den et kort sekund, vil jeg MEGET gerne med ud på en prøvetur. Så svært kan det da ikke være... ;-)
Send en kommentar