Katten, der gik i maven...

Jeg mødte en gammel dame i dag. En, som jeg engang var nabo til.
Hun passede kattene, der boede i baggården. Vilde katte. Brugte mange penge på kattemad, skar pølser i mundrette stykker, hakkede tunen i små dele og gav alle kattene navne.
Jeg kunne aldrig helt huske, hvem, der hed hvad, men der var Zenia, Sorte, Batman og hvad de nu hed.

I dag kunne kun fortælle at en af kattene var væk. Hun sagde et navn, men jeg smilede kun. Stakkels gamle dame. Det første hun gør, når hun vågner om morgenen er, at tænke på denne vilde kat. Tænke, hvor mon den er, om den lever eller er død. Hun har gået rundt i en stor radius for at lede efter den. Den har ikke fundet den endnu.
'Det går lige i min mave', fortalte hun!
Jeg ved, hun bekymrer sig, og jeg kunne kun sige, den sikkert var på sommertur.
Jeg tænkte på Madames kat, og jeg håber, for denne gamle dame, at hendes vilde kat kommer hjem til hende igen. Ligesom Madames kat kom hjem!