blog top

tirsdag den 5. august 2008

Jeg melder mig ud...

Jeg har rigtig længe, måske et par år overvejet at melde mig ud af folkekirken.
Jeg er døbt og konfirmeret. Jeg har sunget i kirkekor, men har aldrig været troende, eller haft et behov for at have kirken eller en tro at holde mig til.

Fordi jeg ikke har meldt mig ud endnu, er de tanker, som min familie kommer til at stå med ved min begravelse.
Jeg skal begraves fra et kapel og ikke fra kirken.
Jeg skal begraves i noget, der hedder skoven, og brændes inden da, når mine organer er taget ud -dem som kunne bruges.

Jeg ved, min familie vil have en 'rigtig' begravelse med tale og sange. Det vil jeg også gerne, for jeg mener, det er en god måde at tage afsked på.
Jeg behøver ikke have en præst til at stå for det, men vil gerne bare have en ven eller bekendt til at holde talen. Jeg kender dog ikke en, som jeg ved kan gøre det.

Jeg tror gerne, min familie vil kunne ringe til en præst og få hjælp. Ikke i troens forstand, men fordi det er det, vi er 'plejer' at gøre. At det er præsten, der holder talen.

Når man er meldt ud af folkekirken, kan man ikke forvente at en præst vil forestå begravelsen. Man kan spørge, men de må (selvfølgelig) gerne sige nej.
Jeg har ikke nogen mening om, at der overhovedet ikke må deltage en præst ved min begravelse, hvis det er det min familie gerne vil have. Det er helt op til dem.

Jeg har ingen ønsker om et kirkebryllup eller om et bryllup overhovedet. Jeg har ingen planer om at mine eventuelle børn skal døbes.

Men hvad kan jeg tillade mig.
Skal jeg tænke på mig selv, min holdning og mening, eller skal jeg tænke på, hvilket 'arbejde', jeg måske kommer til at pålægge min familie. Måske kan man få bedemanden til at holde talen og stå for ceremonien?!
Måske tænker jeg for meget i stedet for bare at melde mig ud...
Jeg tænker endnu!

14 kommentarer:

Nille sagde ...

Marianne, det er en rigtig fin - og vigtig - overvejelse. Jeg ved ikke, hvad jeg personligt ville gøre - og problemet eksisterer jo ikke for mig. Jeg ved dog, at jeg ikke ville gøre det for at sparfe et par skattekroner - det er så latterligt lidt, at argumentet også er latterligt. Man skal gøre det af overbevisning - som dine overvejelser også viser...

Jeg kender ikke til de praktiske detaljer omkring det praktiske - og forhåbentligt bliver det ikke nødvendigt i årtier endnu. Men det er flot at tage stilling til det - og ikke mindst konsekvenserne for familien både på det praktiske og følelsesmæssige plan.

Måske du skulle spørge præsten til råds - hvis det er en god præst, vil vedkommende også være i stand til at komme med et nuanceret og ikke forudindtaget svar!

Anonym sagde ...

Det er fine overvejelser, du gør dig, Marianne. Jeg tog beslutningen, da jeg var 18 år, og meldte mig ud af folkekirken. Jeg har ikke fortrudt - men måske du skal tale med nogle mennesker om det, som kan komme hele vejen rundt om dine spekulationer ...

Lotte sagde ...

Jeg er ikke døbt. Jeg gik til konfirmationsforberedelser som de andre, men valgte konfirmationen fra, da jeg synes jeg havde samlet nok sammen til at danne grundlag for den beslutning. Og jeg har meldt mig ud af folkekirken for mere end ti år siden.
Jeg ville ikke kunne afgive et ægteskabsløfte i en kirke - dertil respekterer jeg andres tro for meget, og jeg vil ikke stå og love noget over for en instans, jeg ikke tror på. Men jeg afviser ikke, at jeg en dag bliver viet til den jeg elsker. Det bliver bare ikke i folkekirken.

Jeg har været tilmeldt organdonorregistret siden jeg blev myndig, og jeg har taget den alvorlige snak med mine nærmeste. De kender min holdning og respekterer den.
Når jeg en gang om mange, mange år ikke lever længere, vil jeg allerhelst at mine jordiske rester bliver brændt og drysset ud over havet.

Min bedstefars urne ligger under en søjleeg i hans elskede have. Min bedstemor kan hver dag gå ned og veksle et par ord med ham, hvis hun føler for det. Den slags kan kun lade sig gøre, fordi de har så stor en grund (og der er praktiske foranstaltninger med indtegnelse på matrikelkort og forbud med graveaktivitet i hundrede år og den slags), men det var min bedstefars ønske og det eneste rigtige at gøre. Seremonien blev ikke udført af en præst, men af min bedstefars ven gennem mere end 60 år. Det var meget bevægende, og bare det at skrive disse ord får mig til at genkalde dagen og stemningen. Det var så fint.

Marianne, du har fat i noget meget vigtigt i forhold til spørgsmålet om hensynet til dig selv vs din familie. Jeg tror, at det er meget, meget vigtigt, at man får talt med sine nære, så de kender ens ønsker og så man sammen kan finde en løsning, der tager højde for de vigtigste ting. Hvilke sange, der eventuelt bliver sunget er jo nok en detalje, som man roligt kan overlade til de efterladte - det er dem, der skal høre på dem :-)

Marianne sagde ...

Nille: Jeg vil ikke melde mig for at kunne spare penge, men fordi jeg ikke har lyst til at være medlem af folkekirken. Jeg er ikke kristen eller troende, og derfor mener jeg ikke, jeg skal være med i det fællesskab. Jeg respekterer dog at andre har en anden mening og tro :-)

Jeg har lige modtaget et link fra min ex. Der beskriver, hvad det betyder og ikke betyder at melde sig ud.
Mine tanker er dog omkring min familie og det arbejde, der kommer til at ligge deri, når jeg engang dør.

Måske skal jeg tage en snak mere med min familie og afklare det med dem. For det er der min tvivl er.
Jeg kom bare til at tænke på, hvem jeg skulle lytte efter -mig eller dem?!

Marianne sagde ...

madame: Det er nemlig en overvejelse og ikke kun en ide, ved at melde mig ud af folkekirken.
Måske tænker jeg for meget på min familie, men det er de efterladte, jeg tænker på.

Jeg har ikke lyst til at være medlem mere. Jeg har ikke lyst til at støtte folkekirken, men jeg har dog brug for at min familie ved mine overvejelser.
Så jeg må vist tage en snak med dem :-)

Det er rart at høre, at du ikke har fortrudt!

Marianne sagde ...

lotten: Sikke en smuk begravelse din bedstefar fik, og jeg kan virkelig godt forstå dit ønske om at blive brændt og spredt ud over havet :-)

Jeg tror, du har helt ret i, at jeg skal have talt med min familie om det. Det er vigtigt, de forstår mit valg, og min ikke de så kan finde en løsning på at få sagt lidt om mig ;-)
Sangene må de vælge, og jeg ved hvad de vil vælge. 'En rose så jeg skyde...' og 'Altid frejdig...'
Det ved jeg :-D

For mig er det en vigtig beslutning og ikke kun en ide.

Anonym sagde ...

Jeg synes, at det er nogle vigtige overvejelser at gøre sig. Jeg synes, at det først og fremmest er vigtigt, at du tager beslutningen, fordi at du føler, at det er det rigtige og ikke efter, hvordan det er nemmest for andre. Hvis du virkelig ønsker at melde dig ud, tænker jeg også, at din famile vil bakke dig op og gøre "det ekstra arbejde", når den tid kommer.
Jeg tænker også, at det er en god idé at snakke med din familie om det, så de ved hvilke tanker du har om det.
Jeg overvejer selv at melde mig ud, da jeg flere gange (til begravlese, brylupper osv.) har siddet i kirken og blevet frustreret og irriteret over præstens ord.

Anonym sagde ...

Kære Marianne...jeg går også og tænker, har ikke brug for de kirkelige handlinger...og hvorfor får jeg så ikke taget mig sammen til en udmeldelse?? lige nu er det Dittes konfirmation (og det vil hun jo) der er om to år der er undskyldningen.
Men ud skal jeg...
Mine forældre, der heldigvis lever endnu, har meddelt min søster og jeg, at de ikke vil have en præst til at holde tale ved deres begravelse, og vi skal ikke have en gravplads at passe...dejligt at de har fortalt det til os, så vi ikke står i et dilemma når det engang bliver tid til den del af livet.
ÅHHH vi må snart holde et blogmøde, så er det nemmere at snakke ... :-)

Kanonkuglen sagde ...

Det kan kun gå for langsom med at blive meldt ud af den institution, der har holdt os væk fra fornuften i mere end 2000 år!
Og vi skal nok klare ærterne når du ikke længere er her, jeg har spade og hakke klar til at grave et fint lille hul i den jydske muld og smide resterne derned:-)!

Marianne sagde ...

Sannie:Du har ret i, at jeg nok skal lytte mest til mig selv, og jeg ved jo at min familie vil bakke mig op i min beslutning, ligegyldigt hvilken en jeg tager!

Jeg tror ikke på folkekirken ellers dens ord, så det helt rigtige vil være at melde mig ud!

Marianne sagde ...

Anne: Ja, et blogmøde ville være hyggeligt, og det er nemmere at tale om tingene :-)
Jeg skal mødes med Lotte på mandag til Kanalrundfart.

Jeg kan sagtens forstå dine 'undskyldninger'.
Det er virkelig en vigtig snak om begravelse og ens tanker og ønsker, for det er altså nemmere, når man står i det!

Måske er der nye overvejelser, når Ditte er blevet konfirmeret. Men jeg syntes også, at det er vigtigt at tænke det godt igennem.

Jeg håber, at vi snart skal ses igen!

Marianne sagde ...

Onkel Lars, Min trofaste støtte!
Det kan godt være jeg tager dig på ordet. Nu står det herinde, at du vil tilbyde din hjælp.
Vil du evt holde talen også?

Jeg har fået tilsendt noget fra C. Han har lige meldt sig ud via nettet.
Det er god læsning og jeg har fået gode svar fra ham.

Jeg glæder mig til at komme ud og sykle med dig!

Havehyrden sagde ...

Jeg er medlem af folkekirken og kunne aldrig finde på at melde mig ud. Ikke fordi jeg er specielt religiøs, men fordi kirkerne og alt omkring er en stor del af vores kulturelle arv. En meget vigtig del. Kirkerne ville ikke kunne opretholdes hvis vi alle meldte os ud.
Når vi er på ferie i udlandet er noget af det mest spændende at gå ind og se de lokale kirke. I mange lande får man ikke tilskud til kirker og det er derfor svært at bibeholde kirkerne og den kulturhistorie de værner om.

Marianne sagde ...

havehyrden:Jeg kan sagtens følge dig, og respekterer din holdning med og omkring den kulturelle arv.

Jeg føler bare for mig, at det vigtigste for mig er at melde mig ud.
Jeg kan ikke støtte kirkens ord og meninger, og det kommer jeg til, når jeg støtter dem med penge.

Men der er mange tanker og overvejelser der skal tænkes, før man melder sig ud. Derfor har jeg endnu ikke gjort det :-)