Jeg har tusinde tanker i hovedet.
Jeg er faktisk glad. Ikke gennemgribende glad, sådan helt ned i maven, men ind imellem popper det op.
Jeg er frustreret. Jeg føler ikke den optimale glæde.
Det handler om mit arbejdsliv. Som jeg ellers altid virkelig har elsket.
Men der er sket så mange forandringer. Både med mig selv arbejdsmæssigt og selve organisationen.
Jeg er ikke tilfreds.
Jeg drømmer om mit arbejde. Jeg drømmer, negative ting. Jeg drømmer folk kun skælder mig ud. Så er det ens job begynder at fylde meget, når det er med i drømmene.
Jeg har haft en snak med min leder. Har sagt min mening. Og min mening er, at ledelsen ikke gøre det godt nok!
Dog bliver jeg glad, når jeg er med beboerne. Det er der jeg får følelsen af glæde og godt arbejdsliv. Det er der, jeg lever. Men, kan jeg overleve der. Jeg ved det ikke.
Jeg får hele tiden at vide, at jeg har store krav til mig selv. For store krav. Jeg vil helst have, jeg er perfekt, og det er måske også et stort mål at stile efter, men jeg syntes faktisk ikke, det er for meget. Sådan er jeg bare indrettet.
Om ikke så længe skal jeg have min MUS samtale. Det bliver fint. Jeg trænger til det. Jeg ved bare ikke, hvad den kan løse, men jeg glæder mig til den.
Jeg er begyndt at kigge på jobannoncer... så 'galt' er det!
Jeg ved, at jeg selv personligt, det sidste 1½ år har været i en rivende personlig udvikling. Jeg har lært at være alene, tage selvstændige beslutninger. Jeg har lært at klare mig selv.
Det har været sundt, men også indimellem givet en følelse af kaos.
Det er i denne tid, det ville være dejligt at have en ved sin side, der kunne støtte og guide.
Jeg har mange, jeg kan tale med og som støtter mig, men det er aldrig det samme, som ens livspartner, der støtter.
Nu er alle de ord, ude af mit hoved. Så må jeg se, om det hjælper :0)
torsdag den 11. september 2008
Alle disse tanker...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
10 kommentarer:
Jeg er helt enig med dig, hvis man begynder at droemme negative droemme om sit arbejde, saa er det fordi der er noget galt eller noget der trykker. Det har vel ogsaa ligget under overfladen et stykke tid og ulmet, mens du har forsoegt at finde lappeloesninger.
Jeg haaber din leder og samtalen kan vaere med til, at du igen er tilfreds paa alle planer. Der er ikke noget vaerre end at skulle moede op paa et job, som ikke svarer til forventningerne.
Fisker: Du har jo helt ret. Det har ulmet længe...
Problemet er jo, at jeg er så vilde med beboerne og deres pårørende. Jeg er meget glad for mine kollegaer, og vi har det godt sammen. Vi kan tale om tingene og de kender til mine frustrationer.
Det er jo også fordi besparelser og besparelser gør, at vi bliver presset til det yderste. Vi kan snart ikke mere, eller jeg kan snart ikke mere. Jeg kan ikke leve med at høre det mindre!
Jeg håber også, at min MUS samtale i slutningen af denne måned, kan hjælpe mig. Lederen ved, at min arbejdsgnist er væk, og at jeg ikke ved, om jeg kan finde den. Jeg har været ærlig, og forventer så, at hun kan hjælpe mig på sporet igen.
Marianne der er vist ikke nogen tvivl om, at du godt selv er klar over , at noget ikke dur...men det gode er , at du reagerer...Alt for mange dysser disse signaler ned og det er bestemt ikke godt..Pøj pøj med MUS samtalen.
Anne: Jeg ved det godt, og jeg ved, at jeg ikke kan leve for evigt i dette her. Jeg er dog også indstillet på, at gøre noget ved det.
Jeg arbejder meget på, at finde arbejdsglæden frem igen.
MUS samtalen skal nok gøre godt :0)
I takt med at du har udviklet og ændret dig er det måske også på tide at prøve noget andet - for du ville jo altid kunne komme tilbage - det er jeg sikker på :-)
Shabby-Marianne: Jeg tror nemlig også, at der er en vis sammenhæng i mit privatliv og arbejdsliv.
En udvikling, som måske skal udnyttes til at afprøve noget nyt.
Og hvis det ikke går, tror jeg også, at jeg er velkommen tilbage :0)
Det er absolut ikke godt at have negative drømme om arbejde, Marianne. På den anden side ved jeg, at disse perioder kan komme og forsvinde igen.. men hvis du er nået så langt som til at kigge, så er din underbevidsthed måske nået længere i processen.
Man kan aldrig blive perfekt i et arbejde, tror jeg - uanset, hvor meget man forsøger - for det afhænger af så mange andre ydre faktorer, som du ikke er herre over.
Det er synd, når du er så glad for beboerne - men i sidste ende skal du jo tænke på dig selv.
Din private udvikling krævede måske også, at du var alene i et stykke tid, tror jeg? Det er dejligt med en at læne sig op ad... men du har udviklet en styrke ved at være alene, som du måske ikke ville have erhvervet ved altid at have én til at hjælpe med at træffe en beslutning... at det er så kan mangle på så mange andre områder, det er jo noget helt andet... ;-) Men du skal være stolt af, at du har brugt det til at udvikle dig selv!
Nille: Det er nemlig med ambivalente følelser, jeg har kaos i kroppen ligenu.
Jeg er glad for noget, og ikke tilfreds med andet.
Jeg er bevidst om at der skal findes en løsning, og at der ikke skal gå for lang tid, inden den bliver fundet.
Jeg skal modnes lidt mere, inden springet tages, så stille og roligt er jeg begyndt at kigge :-)
Jeg har høje krav til mig selv, og jeg ved godt, at det er urealistisk ind imellem, men jeg har svært ved at ændre det. Jeg er dog blevet bedre...
Min private udvikling er kommet af, at skulle stå alene og tage beslutninger alene. Det har krævet mod, men jeg har jo klaret det.
Jeg tør sige fra, hvilket jeg så gøre -også- på mit arbejde.
Det har været en rigtig god og sund tid for mig, og det har udviklet mig til en person, som jeg godt kan stå indenfor og kan lide ;-) Heldigvis da :-D
Det ville ikke have været den samme udvikling, hvis jeg havde haft den gode støtte.
Jeg har ikke tænkt på, at jeg har brugt tiden på at udvikle mig, men det er jo faktisk det jeg har! Tak fordi du fortalte det.
Jeg kunne jo have valgt at gøre helt anderledes...havde jeg så været tilfreds?
Tak for nye tanker, og et smil vokser :-)
ja, suk . . hvor kan det ta' meget på én - når man basker rundt i det der arbejds morads! ;0)
Pedrsn: Ja, det arbejde kan være svært at glemme, når man har fri, men nu vil jeg gøre et positivt forsøg, og nyde at være sammen med beboerne :0)
Send en kommentar