I dag har jeg taget en kampe beslutning. En beslutning, som overhovedet ikke har været nem.
Jeg har tænkt meget. Talt meget. Grublet meget.
Jeg havde aldrig troet, at det skulle ske for mig, at jeg skulle tage den beslutning.
Jeg har sygemeldt mig i 14 dage!
Jeg har fået professionel hjælp og efter ½ time i dag, syntes hun, jeg skulle sygemelde mig i 14 dage til 3 uger!
Jeg har kun 1 sygedag på de 5 år, jeg har arbejdet deroppe, så det er ret svært for mig, det her.
Nu må jeg lytte til mig. Til min krop. Jeg har kørt på pumperne længe. Min leder sagde, at vi nok skulle have gjort noget i december sidste år! Men sådan er det jo altid nemt at se tilbage.
Jeg har svært ved situationen. Har utrolig dårlig samvittighed over for mine kollegaer, som nu står med noget af mit arbejde. Min studerende. Dårlig samvittighed over det jeg har været med til at planlægge, og nu ikke kan gennemføre.
Jeg har fuld opbakning fra mit arbejde. Jeg ved med mig selv, at det er det rigtige at gøre, men hvor er det svært!
Nu skal jeg have ro i sindet, tænke tanker, få overblikket igen... tænk, det skulle komme så vidt!
fredag den 31. oktober 2008
Beslutningen er taget...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
21 kommentarer:
Væk, med den der dårlige samvittighed. Du bliver friskere hurtigere, hvis du gør det. God bedring!
siger som Sifka..lyt til din egen fornemmelse og krop...ingen takker dig for at lade være...Marianne altså, intet er så vigtigt som ens eget helbred...pas nu godt på dig selv!!
god weekend...gå en god lang tur, sov få fifaen,blog,slap af...spis en kage , drik en øl-----gør alt det hyggelige og sjove...det er en ordre :-)
Marianne, du gør lige præcis det rigtige! Det som skal til - og desværre (som du siger) så er man altid bagklog! Jeg burde nok gøre som dig - og de to kloge kvinder, Sifka og Anne, har jo ret!
Man vinder absolut intet ved at blive ved med at skulle bevise. Det er bare surt med projekter, der er i gang - men vi er ikke uundværlige, søde!
Stort knus til dig - og brug den tid godt - på DIG!
Tak Sifka.
Jeg forsøger at fjerne den der samvittighed, men det er altså svært :-)
Men jeg ved logisk, at det er det rigtige jeg har gjort.
Anne: Nej, ingen takker en for, for ikke at lytte til ens krop!
Jeg vil nu prøve at finde roen. Passe på mig selv, og gøre gode ting.
Men sikke en underlig følelse jeg har.
Jeg tager imod og lytter til din ordre ;0)
Nille: Vi krydsede nemlig lige hinanden :0)
Ja Nille, du burde nok gøre det samme, men det er virkelig svært. Svært at indrømme og svært at tage i mod hjælp!
Jeg kan ikke forstå, at det er sket for mig, at jeg faktisk har haft det skidt så længe. Fortrængning/masser af arbejde er en god ting, eller hva' ;0)
Nu skal jeg finde ro, lige som dig.
Vi er ikke uundværlig, det ved jeg, men hvor er det svært at slippe tøjlerne. Jeg har fuld opbakning og får søde sms'er fra bekymrede kollegaer. Men det er vist mest mig selv, jeg kæmper med lige nu :0)
Stort knus og et pas på dig selv Nille :0)
Marianne, du gør det rigtige. Du har brugt længe på at komme frem til denne beslutning, og jeg er sikker på, at den skal gøre dig godt.
Du skal ikke have dårlig samvittighed, men brug i stedet tiden konstruktivt. De andre skal nok klare sig, og når du kommer tilbage, tager du igen del i de ting, som du har været med til at planlægge. God beslutning - knus og tanker!
Det er så svært at tage skridtet, også selv om man ved, at det er det rigtige. Men som Sifka siger, så går det altså hurtigere, hvis du dropper samvittigheden og sætter dig selv først og øverst på dagsordenen, og så kan det i øvrigt godt være, at 14 dage slet ikke rækker...
Fisker: Det er den rigtige beslutning, men hvor er det svært med den samvittighed. Jeg skulle have været på arbejde her kl 8 i dag, og tænker om de nu har kunne finde en vikar... Jeg skal lige lære at glemme arbejdet og så komme ovenpå igen :0)
Kagekonen: Den pokkers samvittighed er virkelig svær at pakke væk :0)
Nu er beslutningen taget, og så er det med at få det bedste ud af de 14. dage, som jeg virkelig håber er nok...
Tillykke Marianne!
Tillykke med at du nu endelig giver dig selv lov til lytte til din krops advarsler!
Tillykke med, at din leder er forstående!
Tillykke med at du fik trukket i bremsen, så du ikke nåede at komme seriøst til skade (jeg kender en, der ikke gjorde det - det kostede en seriøs hjernerystelse, da han faldt om).
Tillykke med, at du lever i et land, hvor stress er en accepteret sygdom.
Tillykke med, at du kan bruge bloggen som ventil.
Tillykke med dig Marianne! Din stærke pligtopfyldenhed skal du sende på ferie - den trænger sikkert lige så meget som dig, for du har vist slidt grundigt på den de sidste fem år!
Pas nu på dig selv :o)
Jeg kom derud, hvor spørgsmålet var: Kan dette være døden, hvis jeg fortsætter?
Jeg ved det er svært, for når folk ser mig, har jeg det godt og stråler "han er jo frisk", tænker de.
Men efter kræftoperation og melding om øget stofskifte etc.etc. så er det ligesom om at man er nødt til at sige: Her er det mig, der ved bedst - især da hvis lægerne eller anden fagexpertise har gode, alvorlige råd at give.
Og det har de jo.
Formentlig p.g.a. sund livsførelse og afstresning kom kroppen i orden igen.
Han kæmpede til det sidste - nej så hellere "Han lagde en ny vej, som betød bedre overlevelse."
Hvem har ret? Den der lever længst.
Jeg håber du kan bruge lidt af mine tanker om det. Den dårlige samvittighed er ligesom lidt malplaceret nogle gange.
Lotten: Mange tak! Ja, det er vel fint at sige tillykke! :0)
Pligtopfyldenheden er ved at blive sendt på ferie.
I dag bølger ked-af-det-heden, men mest er jeg bare stille.
Det har været svært i dag, for jeg skulle have været mødt kl 8.00!
Men tak for støtte, og dejligt at kunne bruge bloggen som ventil :0)
TAK!
Uden relevans: Tak,jeg prøver, selvom det er lidt svært. :0)
Donald: Jeg kan sagens bruge dine tanker, og det er så vigtigt, at jeg indser det fuldt ud!
I splitsekund i dag har jeg mærket den gode egoisme, hvor tanker har været, at det er jo mit liv, ikke arbejdets!
Når forståelsen og flere af de tanker kommer, så ved jeg, at jeg er på rette vej.
Jeg har og føler mig jo ikke syg, men slidt op. Helt op ind til benene.
Jeg har jo sagt alt det, som I nu siger til mig, til andre. Ment det! Pas nu på. Tænk på dig selv! Du gøre det rigtige, men når det handler om mig, så er det svært.
Tænk ikke at syntes, jeg er så vigtig :0)
Men jeg passer på eller prøver at passe på mig selv nu! Og det med du skriver, at andre ser dig stråle, det er jeg jo bange for nu, hvor jeg er sygemeldt.... dumt,ikk'.
Mange tak for dine tanker Donald.
Ud med den dårlige samvittighed. Ind med den gode samvittighed over at du har gjort noget fantastisk for dig og kun dig.
Tillykke, som Lotte siger. Virkelig.
Stor krammer til dig
Therese: Mange tak du! :0)
Tænk, at den der samvittighed er så svær at slippe, men nu gøre jeg et forsøg.
Håber, vises i næste weekend i KBH til møde :0)
Godt at du har opbakning, jeg ved hvor svært det kan være at tage dem beslutning - men det er bare SÅ vigtigt at lytte til hvad din krop fortæller dig!!
Jeg overhørte min krop i mange år, og det har bestemt ikke gavnet mig *S*
Giv dig selv tid til at slappe af, kigge ud i luften og bare lade tankerne flyde.... Pas på dig selv, du er den nærmeste til at gøre dig - og måske også den vigtigste - det er kun dig der kan mærke hvordan din krop/sind har det.
Stort knus herfra
Birthe
Birthe: Tak for dine ord!
Det er så svært, for det er min arbejdsweekend, jeg har startet ud med, og det gøre, at jeg ikke bare kan nyde og slappe af. Hele morgenen til klokken 15, så ved jeg, at jeg skulle have været på arbejde!
Her i formiddag vil jeg ud at gå en god tur.
Det går stadigvæk op og ned, jeg tvivler, men heldigvis har jeg folk tæt på mig, og har opbakningen!
Det betyder meget for mig.
Knus tilbage til dig :0)
Også tillykke herfra. Som andre siger, der er kun dig til at passe på dig selv. Når den dårlige samvittighed forsvinder og roen indfinder sig, vil din krop takke dig. En time out er guld værd for både krop og sjæl.
Masser af gode tanker :0)
Send en kommentar