Jeg har været til træning.
Derefter tog jeg med min tætteste kollega til Århus, for at mødes med endnu en kollega, som er gået på barsel.
Det var meget hyggeligt. At få snakket med kollegaer, at få indblik. Jeg har fået noget at tænke på. Indblik. Jeg tænker meget nu. Jeg er træt nu. Meget.
Men jeg har indset, at jeg endnu ikke har erkendt, at jeg er sygemeldt. At jeg har stress, eller præ-stress (hvis sådan et ord findes...), vil jeg sige. For jeg er jo ikke syg af stress, bare nedkørt.
Jeg har høje forventninger til mig selv og forventer derfor, at 14 dage er nok at være sygemeldt i. Andre mener noget andet og det skræmmer mig lidt, men hvornår er kan egentligt klar til at tage på arbejde igen?
En dag er jeg klar, den anden er jeg bare slet ikke klar...
Nu vil jeg lukke ned. Slappe af. Jeg har hovedpine og er træt.
tirsdag den 4. november 2008
Stille God Dag...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Kære Marianne!
Jeg vil nødig gøre dig ked af det, men jeg tror heller ikke de 14 dage er nok. Det er en proces - også for kroppen at komme sig efter at være totalt nedkørt. I mine ører - eller for mine øjne - lader du ikke til at være klar til at komme tilbage, men det kan være MEGET svært at erkende.....
Jeg tænker på dig og føler med dig, for jeg ved hvor hård den proces kan være...
Knus herfra
Birthe
Søde Marianne. Hvornår kommer du til København igen? Måske skulle vi mødes og snakke.
Birthe: Jeg er nu nået så langt, at jeg i dag ved, at hvis 14 dage ikke er nok, så tager jeg længere tid. Det er altså vildt, jeg kan tænke sådan, men det betyder også at jeg kommer fremad. At der sker gode fremskridt i processen.
Du gøre mig ikke ked af det, for måske har du ret :0)
Nu vil jeg vende det, og se det som en gode, at få lov til at få ro og tid til at udvikle mig.
Sifka: Jeg mailer dig lige :0)
Send en kommentar