blog top

tirsdag den 13. januar 2009

Jeg savner...

Jeg kan savne at være to.
Savne tosomheden, savne én at komme hjem til eller én, der kommer hjem.
Jeg kan savne, at tage en lang togtur med én ved min side.
At dele de sidste penge i en lufthavn på ikke vildt godt mad, men som bare smager godt, fordi det deles.
At have en ferie at se frem til med én, at tage en masse billeder til at bevise og gense gode minder.
Jeg kan savne en skulder, en opbakning, et los bagi, når jeg bliver for tøset.
Jeg savner én at tage på weekendophold med,
én at spise brunch med en lørdagformiddag.
Én at høre musik med, én at spise dejligt mad med og nyde noget vin.

Jeg savner, at købe julegaver og fødselsdagsgaver, som er købt i smug og gemt godt væk.
Jeg savner at modtage de helt specielle gaver fra lige netop ham.
Jeg savner én til at deltage i familiebegivenheder, både de gode og de ulykkelige.
Den evige støtte.
Jeg savner, at være lige netop hende, som altid er der. Den evige støtte.
Jeg savner én, som jeg kan opleve et liv med, måske ligefrem blive gammel med...

14 kommentarer:

fiskerfernandez sagde ...

Det er rart at vaere to om tingene, i hvert fald de fleste ting. Du beskriver det saa smukt :-)

Han skal nok komme, Marianne!

MissMuffin sagde ...

Jeg synes (næsten) at det lyder som du savner en hund:) Haha..
Ej, spøg til side..
Jeg vil istedet bruge dit indlæg til at sætte pris på ham jeg har, for mange ting er sjovere når man er 2..

Anne sagde ...

det kan jeg godt forstå Marianne...han er der lige pludselig...bare vendt..lige pludselig :-)

Newyorkerbyheart sagde ...

Jeg siger som Miss Muffin, jeg vil også værdsætte min kæresten (endnu) mere......

Jeg er sikker på at du nok skal finde ham du skal dele det hele med!
Jeg mener jo (og jeg ved at det kan jeg sagtens sige!) at ingen at dele det med, er bedre end at tage det næstbedste! Madonna sang engang: "don't go for second best baby......"
Lige pludselig en dag står HAN der, en dag når du mindst venter det :-)
Knus,
Birthe

Pedrsn sagde ...

Savn, er bare så frygteligt. .
Især hvis man virkelig kommer til at tænke over, hvor meget man egentlig savner. .

Marianne's mening sagde ...

Fisker: Det er nemlig rart at være to om tingene. Det vil jeg gerne igen, men vil heller ikke gå på kompromis med det.
Jeg er meget tilfreds med min situation nu, men engang engang, så vil jeg gerne være to igen :0)

Marianne's mening sagde ...

MissMuffin: Jeg er ikke et hundemenneske, men kattemenneske! ;0)

Det er nemlig vigtigt at sætte pris på det man har, ham man har.
Det er da sjovest at opleve tingene sammen med en anden, fremtiden.

Marianne's mening sagde ...

Anne: Ja, det håber jeg. Lige pludselig :0)

Bare det snart blev ;0)

Marianne's mening sagde ...

Birthe: Ja,Birthe du har ret. For jeg har også bevidst at jeg ikke tager de næst bedste at bo sammen med. Det gider jeg slet ikke bruge tid på.

Nu må jeg se, hvad fremtiden viser :0)

Marianne's mening sagde ...

Pedrsn: Det er det nemlig. Nr man kommer i tanke om alle de gode stunder med to.
Det er da klart sjovest at være to. AT opleve to, At være stille sammen to.

Jeg kan kun give dig ret!

Nille sagde ...

Man værdsætter det absolut ikke nok, når man har én, tror jeg - men det skal jo også være lidt hverdag og ikke bare lalleglad romance hele tiden ;-)

Men det er netop de der små ting, man kan savne helt vildt - og især her om vinteren, hvor folket lever mere indendøre og man sidder og kigger alene ud i mørket.

Men vi må tro på, at de er derude et sted... nu er det snart forår igen - og så kommer amorinerne jo...

Lotten sagde ...

Når du mindst venter det....
Du er kommet et rigtig stort skridt i retning af at sætte dig selv forrest og lytte til de signaler, din krop sender dig. Den omgang med stress-symptomer har tvunget dig til at passe på DIG. Fordi du er sådan et positivt menneske, fordi du husker at holde af dig selv og gøre gode ting for DIG, så er jeg slet, slet ikke bekymret for om du en dag møder ham, der også vil elske at gøre gode ting for dig. Han er derude! Måske sover han bare vinterhi og dukker op, når syrenerne springer ud...lige pludselig du, så er han der!

Marianne's mening sagde ...

Nille: Der bliver også hverdag i et parforhold, men tænk, at være to til at finde på aftensmaden, købe ind og hjælpe hinanden :0)

Jeg tror også, man tit ikke tænker på at værdsætte det nok, når man er to. Mon man bliver bedre til det, når man har prøvet, og nu skal i gang med noget nyt?

Foråret er jo på vej, og måske også manden til os... ;0)

Marianne's mening sagde ...

Lotten: Jeg håber, det er vinterhiet, der gøre at det ikke er lige til at se ham ;0)

Jeg håber, du har ret. Ret i, at der gerne skulle være en til mig derude. Du har ret i, at jeg har lært at passe på mig selv. Heldigvis kan jeg overleve meget, fordi jeg har mig og en støtte i mig selv. Jeg tror og stoler på mig selv nu, for mig og mig har været i gennem en hård tid; som vi overlevede.
Måske er det det, jeg skal tænke på. Blive mere positiv, så kan det være min udstråling blev bedre ;0)

Tak for dine ord :0)