Mandag aften tændte jeg et lys, for mandag aften var der en, som sov stille ind.
Om ikke så længe hedder mit sovested København. Jeg har allerede planer. Mange planer. Jeg glæder mig, men inden har jeg en svær afsked at tage. Jeg trækker vejret dybt på fredag, slår blikket ned, går i hi og vil give et stort varmt knus som en sølle trøst i en svær tid...
onsdag den 20. januar 2010
Bare lidt...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Kære Marianne!
Åh, det er ikke rart at skulle tage den form for afsked. Den største "trøst" det må være i sådan en situation, er at den der led har fået fred! Jeg ved at det er svært at tænke sådan, når man står i det, men heldigvis kan vi jo bærer dem vi mister med videre i vores liv og på den måde holde dem levende.......
Jeg ved at du vil være en god veninde i denne ulykkelige og triste situation, med din styrke og varme vil din veninde forhåbentlig finde lidt trøst....
Knus
Birthe
Birthe: Det var det beste for hende, at døden kom, men det er altid svært. Luge gyldigt alder, for det er jo stadigvæk et menneske man holder af.
Tak for din omsorg :0)
Send en kommentar