blog top

søndag den 28. marts 2010

Stille Søndag...

Kaffen nydes stille, for ømheden er i kroppen. Den ømhed, der kommer med to træningstimer dagen forinden, med masser af kilo på en stang og så i gang med øvelserne.

Jeg går stille rundt i dag, for ømheden siger det. Men jeg nyder det. Elsker at mærke mig, min krop sådan.

Jeg forsøger ligeledes at slettet det billede, jeg i går så, af mænd klædt i alt for stramme røde satinjakkesæt.
Kvinder i alt alt for små nederdele, specielt da de sejlede op ad åen, mens de stod på plastikstole arm i arm med sidemanden. Nu lyder jeg forstokket og den tager jeg på mig. Dog gav det smil.

Søndagen skal nydes med forberedelse i roligt tempo til et nyt projekt med start i morgen. Dog ville jeg vel helst, at telefonen ringede med invitation til en cafetur. Det kunne være en fin overspringshandling på sådan en søndag, der startede en time tidligere.


1 kommentar:

Therese sagde ...

Havde der ikke været så langt, så ville jeg elske at ta' på café med dig.
Kram og god søndag