Jeg er vild med den Marianne, som jeg møder i København.
Hende Marianne, som smiler til fremmede mennesker på gaden. Hende, som cykler rundt til en masse aftaler med mennesker, der gerne vil bruge tiden til snak og kaffe.
Jeg kan lide den Marianne, som ser mulighederne frem for begrænsningerne. Københavner-Marianne er frisk. Glad. Aktiv, men formår også at finde en indre ro og tid til fordybelse. I København oplever jeg at blive set, og ikke føle sig som en skygge.
København kunne godt være en Marianne-by. Jeg bliver lokket af søster og svoger med fællesspisning flere gange om ugen, om lovning af kæreste tilbud, som jeg aldrig ville have drømt om. Om mulighed for at leve livet med den Marianne, som jeg så godt kan lide.
Jeg drømmer bare ganske lidt...
4 kommentarer:
Jeg smiler, ikke ganske lidt men stort og bredt. Jeg læser også det alvorlige i dit indlæg, men mest af alt læser jeg om en dejlig tur og nogle gode tanker om fremtid og muligheder. Det får mig til at smile, det og så fordi jeg har fået en ny fast læser ;)
Heidi, Du fik mig til at smile. Du gennemskuer mig, for jeg havde nemlig en helt fantastisk ferie i København -og en fremtid med muligheder... :-)
-Og ny fast læser, det var vist på tide for jeg har jo læst med så længe ;-)
Fantastiske billeder du har taget i skoven. SMUKT!
altså opfører du sig som alt andet end en ægte københavner.
@Kasper, Jeg er jo også jyde, så jeg kommer sikkert aldrig til at opføre mig som en københavner, og drømmer vel ikke om det. Men København gøre mig og min personlighed godt :-)
Send en kommentar