blog top

torsdag den 3. marts 2011

Minderne har man da lov at ha'...

I dag skulle jeg til et foredrag i Århus.

Jeg kom i god tid, for sådan er jeg. I meget god tid, så jeg kunne lige nå et smut omkring Storcenter Nord, som var ved siden af stedet, jeg skulle være.
Pludselig er jeg 6-7 år tilbage i tiden. Jeg smiler. Glædes, for det er gode minder, der popper op.

Der var engang. For 6-7 år siden. 
For 6-7 år siden havde min ex hans daglige gang i dette nabolag. Når jeg havde en fridag tog jeg nogle gange med ham på arbejde. Jeg måtte kun, hvis jeg lovede at være stille på kontoret, som han delte med andre. Sagt med et smil og glimt om jeg nu også havde pakket tasken med farver og papir, når jeg nu skulle med på arbejde. Han nød det og jeg nød det. Jeg startede altid i Storcentret, og han ringede, når han var klar til at spise frokost med mig derovre.
Vi spiste altid her. 
Ikke specielt eksotisk, men pyt, for selskabet var det bedste. Jeg smiler endnu, for det er fantastiske minder, der bølger frem. Når vi var færdig med at spise indtog jeg sofaen på kontoret, læste og slappede af, indtil hans arbejdsdag var slut.

Jeg sendte ham en sms i dag, der midt i Storcenter Nord. Han skrev tilbage. Vi var begge to, for et øjeblik, tilbage med smil.

Sådan har jeg tusinde af historier om ham og mig. Heldige mig. Heldige ham.

6 kommentarer:

Marlene sagde ...

Åh ja Coco. Jeg boede ti år næsten next-door-neighbor til Storcenteret og der vælder også minder frem hos mig om gaver, tøj og mad købt, amning på kold bænk i kælderen, film lejet i kiosken og en længe ventet pakke hentet på posthuset.

Så ja minderne har man lov at have. Den tid der er gået godt kommer ikke skidt tilbage.

Marianne sagde ...

Marlene, Der er noget specielt at komme tilbage i minderne. Tænk, at et storcenter kan vække så mange gode minder hos os to, og endda det samme storcenter.
Dine minder lyder skønne. Specielt en længe ventet pakke.

Faktisk var det ex'en, som viste mig rundt den første gang i den bygning, som jeg var i i dag.

Det var ikke en skidt tid, og hvor er jeg glad for at jeg fik den med.

Heidi sagde ...

Kære Marianne
Det lyder hyggeligt så jeg kan godt forstå det er gode minder :) Det er dem man skal samle på :)

Marianne sagde ...

Heidi, det var en god tid sammen, og jeg har tusinder af historier og gode minder.

Vi var gode sammen, men også gode, da vi sammen og i fællesskab sat hinanden fri.

Derfor er det dejligt, vi stadigvæk kan mindes sammen, han og jeg.

Heidi sagde ...

Kære Marianne
Jeg er helt sikker på I havde det godt, I var vist gode til at nyde og slappe af og have det sjovt :) Men det er også godt i begge kan mindes alt det gode, der er mange der ville blive uvenner, det er så synd når alle de gode stunder bliver værdiløse fordi man ikke længere kan lide hinanden. Godt det ikke er sådan med Jer. God weekend :)

Marianne sagde ...

Heidi, Vi var nemlig gode til at nyde livet, slappe af og opleve.
DU har helt ret i, at når mennesker går fra hinanden, er det tit i vrede, og minderne bliver pludselig ikke mindet i et glædeligt skær.
Det kan vi gøre, ham og jeg. Og måske, er det derfor jeg bliver så glad og deler ud, fordi vi gerne må og kan mindes med smil. Hver for sig og sammen.

Rigtig god weekend, Heidi. Jeg ved allerede nu, min bliver god :-)