blog top

torsdag den 9. juni 2011

STORE Spørgsmål...

Jeg er dårlig til at tage imod komplimenter. Jeg forsøger at skyde dem ned med en hånlig modsat kommentar eller finde noget andet negativt om mig. Jeg kender mange, som har det på samme måde. Hvorfor kan jeg ikke bare kigge op og sige Tak?
I går havde jeg min nye ynglingskjole på i koralrød. Jeg var modig og havde bare ben under, hvilket jeg ikke er ret vild med. Mine ben er ikke min stolteste del af kroppen. Allerede fra morgenstuden begyndte små komplimenter at komme. Den bedste var, at en kom og sagde, hun blev så glad af at se på mig.
Men er det den nye kjole eller mit nye hår eller er jeg bare blevet mere smilende?

Jeg er jo blevet lidt lys i toppen. Ikke, at det er ufrivillige grå hår, som har bombarderet mit hoved, men det er helt frivilligt.

Efter jeg har fået det nye blonde hår, er der skabt en ny kontakt til andre mennesker. Jeg får mange flere smil af fremmede mennesker. Altså både unge og gamle, kvinder og mænd. Tit når jeg at tænke, at de smiler til mig, fordi kjolen sidder oppe over røven, at det er medlidenhedssmil. Men efter at have tjekket at kjolen sidder som den skal, så smiler jeg igen.

Så er det jeg tænker... er det fordi jeg ser sødere ud med det blonde hår? Har blonde piger det sjovere? Har jeg bare ændret mig i det sidste år, så jeg er mere glad selv?

Komplimenter forsøger jeg at tage imod, uden at gemme mig. Jeg elsker at smile og smile igen. Det kan jeg forholde mig til. Men jeg kan godt blive forvirret, når en fyr smiler. For smiler han af venlighed eller af interesse? Måske skal jeg ikke reflekterer så meget. Måske skal jeg bare smile og smile igen.

-Sikke mange store spørgsmål det nye blonde hår har ført med sig.

6 kommentarer:

Therese sagde ...

Uanset om du har mørkt, blond eller grønt hår, har du et dejligt smil :-)
Det kan jo sagtens være at det blonde hår, får din egent selvtillid styrket, og at du derfor synes du har det sjovere. Du er dog smuk uanset hårfarve.

Sejt gået med kjolen. Det kræver mod at vise noget man ikke er så glad for, men det er godt at gøre det tror jeg. Jeg HADER mine knæ, men prøver af og til at tage en kjole på der går over dem - for er der mon egentlig andre end mig selv der lægger mærke til at de er kalveknæede og "grimme"?

Kram

Marianne's mening sagde ...

Therese, Min første tanke er, at smuk er jeg ikke. Men det prøver jeg al lade være med at sige :-)

Måske handler det ikke om hårfarve. Måske er jeg bare blevet mere glad for mig og har overskud til at være glad over for andre. Altså fremmede. Måske skal jeg bare ikke gå efter en løsning eller en kasse, jeg kan få det til at passe i.

Det med kjolen har faktisk givet mod på at købe shorts, som ikke går helt ned til knæene. Nogle gange skal man udfordre det farlige ;-)
OG jeg har nu aldrig tænkt på dine knæ ikke var pæne. Du er da ret god og flot i kjole og nederdele.

Jeg tager snart til Kbh og håber måske at drikke kaffe med baby eller en kæmpe mave ;-) Vi kan lige skrives ved.

Tak for dine meget søde ord.
Kram til dig!

Lotte sagde ...

Marianne, jeg ville bytte ben med dig med øjeblikkeligt, hvis jeg fik chancen!

Marianne's mening sagde ...

Lotte, Du er sød! :-)

Marlene sagde ...

Jeg er enig med Therese ang dit smil. Og at det ikke er hårfarven der er afgørende.
Det er din udstråling. Og den er god!
Sjældent har jeg mødt nogen der er så positiv og imødekommende som dig - du vælger bevidst at vende alting til det bedst mulige og det får man god udstråling af. Og det er desuden meget inspirerende og tiltrækkende. Det producerer god energi.

Og kjolen klædte dig utrolig godt!

Det med dine ben er jeg helt uforstående overfor, men det hjælper jo ikke så meget, hvis du selv har sat dig fast i det perspektiv. Det kender jeg udemærket, man har vel altid en negativ ting ved sit udseende som man fokuserer enormt meget på og derfor tænker at alle andre også gør. Det gør de sjældent. Mærkeligt selvbillede man nogle gange kan have.
Jeg fik forleden af vide af en kvinde jeg var på kursus med at jeg har en flot figur - jeg gloede vantro på hende - mig? med den kuffert jeg slæber rundt på.
Vi må øve os i at labbe de der komplimenter i os.

Marianne's mening sagde ...

Tak, Marlene. Sikke mange fine ord. Jeg bliver stolt og rigtig glad. Tænk, du oplever mig sådan :-)
Der er bare sket noget med mig det sidste halve år.

Jeg vil gerne have komplimenter, men når jeg så får dem, kan jeg ikke tage imod dem. Det må jeg og du vist snart lære at gøre. Vi må øve os.

Mine ben. Jeg er begyndt at tænke anderledes... nu forsøger jeg at kunne lide dem. Dine er så flotte.