blog top

torsdag den 29. december 2011

Farvel 2011, jeg var ikke vild med dig

Allerede hvor nytårsfesten 2010 skulle holdes blev et problem, men jeg valgte rigtigt, da jeg tog på arbejde og bagefter sprang 2011 ind med veninde og hendes kæreste.

Januar var endnu ikke slut, før jeg havde afskrevet en god ven, som ikke var en venneplads værdig. Det var også i Januar, jeg ramte bunden. Så langt nede, som jeg aldrig har prøvet før. Jeg fik brug for familien, som stærkt stod klar. Før første gang måtte jeg indrømme, at jeg ikke kan klare alt selv. Jeg måtte lukke mennesker tæt ind. Jeg måtte indrømme, jeg havde brug for andres hjælp og omsorg.

Eksamen sneg sig ind, og det var med frygt, fordi mit hoved ikke kunne koncentrer sig til at læse op. Men det gik og et 10 tal kom med hjem. Trods sart sind, kunne jeg magte alligevel.
Stille kom troen på mig selv igen. Jeg startede i praktik, som har vist sig at komme til at ændre mit liv.
Mødet med interessante mennesker og nye venner kom ind i mit liv.

Sommeren kom med hurtige skridt. I Maj løb jeg mit første marathonløb i København. det var stort. At jeg nåede mit mål træningsmæssigt og mentalt. Det var en kæmpe oplevelse.

Den sidste eksamen blev overstået. Efter mange timer med opgaveskrivning. Kaffe, snak og grin på studiet. Pludselig var to års studie slut. Pludselig skulle jeg tage stilling til, hvad jeg nu ville med mit liv. Faktisk var det ikke en svært valg, for pædagogen i maven ville ud igen. Jeg var heldig at få et barselsvikariat på min gamle arbejdsplads. Sommerfugle kom igen.
Måske var valget det sikre valg. Måske turde jeg ikke søge job, som knyttede sig til min nye uddannelse. Tænk, om jeg ikke var god nok.
Men her efter tre måneder har jeg stadigvæk sommerfugle i maven over at 'være hjemme' igen. Jeg elsker at være pædagog.

Men det var ikke kun eksamen, som kom i hus. En ny veninde kom ind i mit liv. Min underviser blev min gode veninde. Jeg gav i Januar afkald på en ven, nu blev jeg beriget med en meget bedre en.

Hele sommeren arbejdede jeg. Ingen ferie, men jeg havde overskud.

I September blev jeg tilbudt at bliver instruktør i mit træningscenter. Først skulle det være i Pump, men det blev som spinningsinstruktør, jeg sprang ud.
Nu sidder jeg i førercyklen. Med mikrofon og hepper på at give folk en god træning. Jeg har lige fået den største ros fra mit store idol. Min svoger, som selv cykler og selv er instruktør har givet mig den største ros. Han var imponeret over, hvor god jeg allerede var på så kort tid, jeg havde undervist. Medlemmer kommer og siger, de vil kører med mig igen.
Jeg glæder mig til at starte 2012 med et fast hold.

2011 har været et frygteligt år for mange. Det er få mennesker, jeg har hørt om, der har haft en fantastisk 2011. Veninder har været prøvet med sygdom og familier, der har haft det svært. Heldigvis er det fantastiske veninder, jeg har i mit liv så de formår at se det gode. De er de sejeste mennesker.

For selvom 2011 har været et lorte år, så ser jeg her, få dage før, det er slut, at jeg har lært utroligt meget om mig selv. Jeg er kommet styrket ud af det. Jeg har lært. Jeg har overlevet. Jeg har oplevet.
2011 blev året hvor der blev taget store beslutninger som kommer til at ændre mig og mit liv. Nu er jeg pludselig instruktør, jeg er pædagog igen. Jeg er glad igen.
Måske er det derfor 2011 ikke er blevet skrevet om her. Måske har 2011 ikke fortjent at blive dokumenteret.

Jeg glæder mig til 2012. Jeg er frisk. glad og grundglæden er tilbage.

Jeg vil ønsker Jer alle ET GODT NYTÅR

10 kommentarer:

Anne O'Manne sagde ...

For mig var noget af det gode - det allerbedste - ved 2011, at du og jeg kom tættere på hinanden. Den del ville jeg have været ked af at undvære.
Du er et fantastisk og sejt menneske - endnu mere efter du har ladet os se, at du også kan være lille og svag.
Min liv ville ikke være det samme, hvis du ikke var i det.

Marianne's mening sagde ...

Kæreste Anne. 2011 var nemlig ikke kom skidt, for os to. Vi kom nemlig tættere på hinanden, der hvor vi var mest sårbare, var vi stadigvæk hos hinanden. Vi turde være i hinandens sårbarheder. Der er blevet grint og grædt. Talt timevis i telefon.
Det sætter jeg stor pris på.

Og sejhed, så får du den pris. At se lyst på verdenen, selvom du i 2011 fik din diagnose. Trods at blive slået ud, står du oprejst og er der for andre.
Du er den sejeste!
Tak fordi du er i mit liv!

jensdrejer sagde ...

Godt nytår. Jeg håber at 2012 bliver meget bedre.....

Marianne's mening sagde ...

Tusind Tak Jens! Det håber jeg også for dig. At det nye år må bringe gode bøger, kæreste, og dejligt mad :-)
-For os begge to :-)

Kagekonen sagde ...

Rigtig godt nytår til dig Marianne.

Marianne's mening sagde ...

Mange tak Kagekonen. Jeg håber og tror på et godt nyt år :-)

Fisker & Fernández sagde ...

Marianne, på trods af at du ikke har været vild med 2011, så har du opnået mange store ting. Jeg er dybt imponeret af dit drive og sejhed.


Nu hvor jeg har aflyst to gange i 2011, så håber jeg inderligt, at vi får mulighed for at ses i 2012. Det ville være dejligt :-)

Marianne's mening sagde ...

Fisker, Tusind tak for dine søde ord og troen på mig. Jeg bliver glad.
Det var et drøjt år, men jeg er virkelig på banen igen. Glad igen, en rigtig god følelse :-)


2012 bliver året hvor vi ses igen. Jeg glæder mg allerede :-)

Marlene sagde ...

Godt nytår søde Marianne. Jeg opdager først nu at du har taget stafetten op og hvor ER det dejligt. Håber du bliver ved at skrive lidt engang imellem, men jeg håber det bliver tit.

Og tusind mange tak for de søde ord, du har også beriget mit 2011, som sandt for dyden generelt heller ikke var noget godt år for mig, før helt til sidst.

Marianne's mening sagde ...

Marlene, Jeg er her. Ikke så tit. Men jeg gør nu et forsøg.

Må 2012 blive bedre. Bedre end det er startet for dig. Må det bringe lykke og kærlighed.