Hvad bruges tiden på?

Maratontræning...

Farvel 2011, jeg var ikke vild med dig

Allerede hvor nytårsfesten 2010 skulle holdes blev et problem, men jeg valgte rigtigt, da jeg tog på arbejde og bagefter sprang 2011 ind med veninde og hendes kæreste.

Januar var endnu ikke slut, før jeg havde afskrevet en god ven, som ikke var en venneplads værdig. Det var også i Januar, jeg ramte bunden. Så langt nede, som jeg aldrig har prøvet før. Jeg fik brug for familien, som stærkt stod klar. Før første gang måtte jeg indrømme, at jeg ikke kan klare alt selv. Jeg måtte lukke mennesker tæt ind. Jeg måtte indrømme, jeg havde brug for andres hjælp og omsorg.

Eksamen sneg sig ind, og det var med frygt, fordi mit hoved ikke kunne koncentrer sig til at læse op. Men det gik og et 10 tal kom med hjem. Trods sart sind, kunne jeg magte alligevel.
Stille kom troen på mig selv igen. Jeg startede i praktik, som har vist sig at komme til at ændre mit liv.
Mødet med interessante mennesker og nye venner kom ind i mit liv.

Sommeren kom med hurtige skridt. I Maj løb jeg mit første marathonløb i København. det var stort. At jeg nåede mit mål træningsmæssigt og mentalt. Det var en kæmpe oplevelse.

Den sidste eksamen blev overstået. Efter mange timer med opgaveskrivning. Kaffe, snak og grin på studiet. Pludselig var to års studie slut. Pludselig skulle jeg tage stilling til, hvad jeg nu ville med mit liv. Faktisk var det ikke en svært valg, for pædagogen i maven ville ud igen. Jeg var heldig at få et barselsvikariat på min gamle arbejdsplads. Sommerfugle kom igen.
Måske var valget det sikre valg. Måske turde jeg ikke søge job, som knyttede sig til min nye uddannelse. Tænk, om jeg ikke var god nok.
Men her efter tre måneder har jeg stadigvæk sommerfugle i maven over at 'være hjemme' igen. Jeg elsker at være pædagog.

Men det var ikke kun eksamen, som kom i hus. En ny veninde kom ind i mit liv. Min underviser blev min gode veninde. Jeg gav i Januar afkald på en ven, nu blev jeg beriget med en meget bedre en.

Hele sommeren arbejdede jeg. Ingen ferie, men jeg havde overskud.

I September blev jeg tilbudt at bliver instruktør i mit træningscenter. Først skulle det være i Pump, men det blev som spinningsinstruktør, jeg sprang ud.
Nu sidder jeg i førercyklen. Med mikrofon og hepper på at give folk en god træning. Jeg har lige fået den største ros fra mit store idol. Min svoger, som selv cykler og selv er instruktør har givet mig den største ros. Han var imponeret over, hvor god jeg allerede var på så kort tid, jeg havde undervist. Medlemmer kommer og siger, de vil kører med mig igen.
Jeg glæder mig til at starte 2012 med et fast hold.

2011 har været et frygteligt år for mange. Det er få mennesker, jeg har hørt om, der har haft en fantastisk 2011. Veninder har været prøvet med sygdom og familier, der har haft det svært. Heldigvis er det fantastiske veninder, jeg har i mit liv så de formår at se det gode. De er de sejeste mennesker.

For selvom 2011 har været et lorte år, så ser jeg her, få dage før, det er slut, at jeg har lært utroligt meget om mig selv. Jeg er kommet styrket ud af det. Jeg har lært. Jeg har overlevet. Jeg har oplevet.
2011 blev året hvor der blev taget store beslutninger som kommer til at ændre mig og mit liv. Nu er jeg pludselig instruktør, jeg er pædagog igen. Jeg er glad igen.
Måske er det derfor 2011 ikke er blevet skrevet om her. Måske har 2011 ikke fortjent at blive dokumenteret.

Jeg glæder mig til 2012. Jeg er frisk. glad og grundglæden er tilbage.

Jeg vil ønsker Jer alle ET GODT NYTÅR

Gæt hvor jeg er...

Stille morgen...

Starter stille. Der er fridag. Julegaver skal købes i dag. Det skal nok blive en god dag.

Der er hul igennem...

Så blev stilheden brudt. Fordi jeg havde lyst. Lyst, fordi der sker så meget i mit liv af nye spændende udfordringer. Udfordringer af de gode.

For mig har 2011 været et frygteligt år, som bare skal overstået. Faktisk hører jeg mange sige det samme.  Det er et dårligt år. Jeg har derfor store forhåbninger til det nye år, som langsomt sniger sig ind.

Dog har der været gode stunder i 2011. Nye veninder. Som jeg mødes med og drikker drinks med. Taler i timevis med og har hygger med.
-Og så er jeg blevet instruktør. Sådan en, som sidder på et podie og taler i mikrofon mens sveden drypper af en og farven i hovedet går fra lys til fin pink farve. Jeg er blevet spinningsinstruktør.
Faktisk er jeg blevet spurgt før, om jeg ikke ville undervise, men nej tak. Mange tak Tusind tak, har svaret været. Nu har jeg sprunget ud i det, og indrømmer: Det er fedt!

Ellers har den tavsetid budt på Skanderborgfestival, hvor jeg tog afsted med veninde uden at have et sovested. Det fandt vi dog.

Har fået sommerfugle i maven af, at være tilbage i mit gamle fag som pædagog. Jeg er hjemme igen! Jeg er lykkelig der.

Jeg har haft gensyn med mennesker, jeg boede med i 7 måneder på en højskole. Vi have ikke set hinanden i 18 år, men hvilket varmt og dejligt gensyn. Knus og kys. Grin og minder blev delt.

...

Lidt nyt fra mig. Det er faktisk dejligt at dele igen!

Måske er det slut...

Her er stille. Meget stille. Jeg går med tankerne om at lukke og slukke og sige, det var det.
Der er stadigvæk få, som kigger ind. Det er betydningsfuldt, men alligevel får jeg ikke skrevet. Hvem I er, ved jeg ikke. Jeg er dog glad for, at I kigger forbi.

Måske skal jeg bare lade bloggen stå åben. Måske får jeg lyst til at skrive igen. Måske skal jeg lukke den helt, så alt mit skrevende er væk.

Jeg tænker lidt tid endnu. Tak fordi der stadigvæk er få, der læser med :)

Tanker til Norge

Jeg sender tanker. Tanker til Norge. Til mine norske venner og deres familie. Til alle nordmænd. Det er så tragisk!

Drag omsorg for hinanden. Lyt og vær der for dine venner og andre mennesker. Sådan sagde Statsministeren i Norge.
Jeg er rykket sammen med min familie. Vi har tændt lys og sender tusinde af tanker til Norge.

***

Der bliver ryddet ud. Ryddet op og ud i mit liv. Sådan fysisk med at smide ting og sager ud og til genbrug.
Det er en rar følelse. Jeg håber, den holder ved.

Gul med Gul på...

Hvorfor er lykken så lunefuld...

Muligheder og åbenhed

Genkendelighed

Når enden er god...

Et kapitel er slut. To års studie er gjort færdigt. Multimediedesigner er min nye titel med speciale inden for Arbejdet med de sociale medier.

Blomster kom og duftede mit hjem. Tanker og lykønskninger strømmede ind.

Der blev sunget sange, givet håndtryk og knus. Der er sagt forhåbninger om at vi ses...Mon det bliver overholdt.

Jeg har afsluttet et kapitel. Nu venter et nyt. Lige nu er det afslapning og hygge. Roen indfinder sig langsomt, og den evige dårlige samvittighed, som alle studerende har, er væk. Nu gælder det om at nyde.

Der er blevet festet i to dage. Mindre kunne ikke gøre det. Smil, grin og blikke blev givet. Overskud med overskud. Jeg er klar til mit nye liv.
Mit nye liv bliver ikke som Multimediedesigner, men som pædagog. Mit gamle arbejde ringe forleden, at de havde et barselsvikariat, og de ville gerne have mig. Jeg er et heldigt asen. Mit pædagogiske hjerte banker op ny. Jeg glæder mig til at arbejde for de mennesker igen, give knus og omsorg. Jeg er et heldigt menneske.

Nu vil jeg udi verdenen. Møde mennesker og mærke solen stikke. Inden arbejdslivet begynder igen.