Farvel 2011, jeg var ikke vild med dig

Allerede hvor nytårsfesten 2010 skulle holdes blev et problem, men jeg valgte rigtigt, da jeg tog på arbejde og bagefter sprang 2011 ind med veninde og hendes kæreste.

Januar var endnu ikke slut, før jeg havde afskrevet en god ven, som ikke var en venneplads værdig. Det var også i Januar, jeg ramte bunden. Så langt nede, som jeg aldrig har prøvet før. Jeg fik brug for familien, som stærkt stod klar. Før første gang måtte jeg indrømme, at jeg ikke kan klare alt selv. Jeg måtte lukke mennesker tæt ind. Jeg måtte indrømme, jeg havde brug for andres hjælp og omsorg.

Eksamen sneg sig ind, og det var med frygt, fordi mit hoved ikke kunne koncentrer sig til at læse op. Men det gik og et 10 tal kom med hjem. Trods sart sind, kunne jeg magte alligevel.
Stille kom troen på mig selv igen. Jeg startede i praktik, som har vist sig at komme til at ændre mit liv.
Mødet med interessante mennesker og nye venner kom ind i mit liv.

Sommeren kom med hurtige skridt. I Maj løb jeg mit første marathonløb i København. det var stort. At jeg nåede mit mål træningsmæssigt og mentalt. Det var en kæmpe oplevelse.

Den sidste eksamen blev overstået. Efter mange timer med opgaveskrivning. Kaffe, snak og grin på studiet. Pludselig var to års studie slut. Pludselig skulle jeg tage stilling til, hvad jeg nu ville med mit liv. Faktisk var det ikke en svært valg, for pædagogen i maven ville ud igen. Jeg var heldig at få et barselsvikariat på min gamle arbejdsplads. Sommerfugle kom igen.
Måske var valget det sikre valg. Måske turde jeg ikke søge job, som knyttede sig til min nye uddannelse. Tænk, om jeg ikke var god nok.
Men her efter tre måneder har jeg stadigvæk sommerfugle i maven over at 'være hjemme' igen. Jeg elsker at være pædagog.

Men det var ikke kun eksamen, som kom i hus. En ny veninde kom ind i mit liv. Min underviser blev min gode veninde. Jeg gav i Januar afkald på en ven, nu blev jeg beriget med en meget bedre en.

Hele sommeren arbejdede jeg. Ingen ferie, men jeg havde overskud.

I September blev jeg tilbudt at bliver instruktør i mit træningscenter. Først skulle det være i Pump, men det blev som spinningsinstruktør, jeg sprang ud.
Nu sidder jeg i førercyklen. Med mikrofon og hepper på at give folk en god træning. Jeg har lige fået den største ros fra mit store idol. Min svoger, som selv cykler og selv er instruktør har givet mig den største ros. Han var imponeret over, hvor god jeg allerede var på så kort tid, jeg havde undervist. Medlemmer kommer og siger, de vil kører med mig igen.
Jeg glæder mig til at starte 2012 med et fast hold.

2011 har været et frygteligt år for mange. Det er få mennesker, jeg har hørt om, der har haft en fantastisk 2011. Veninder har været prøvet med sygdom og familier, der har haft det svært. Heldigvis er det fantastiske veninder, jeg har i mit liv så de formår at se det gode. De er de sejeste mennesker.

For selvom 2011 har været et lorte år, så ser jeg her, få dage før, det er slut, at jeg har lært utroligt meget om mig selv. Jeg er kommet styrket ud af det. Jeg har lært. Jeg har overlevet. Jeg har oplevet.
2011 blev året hvor der blev taget store beslutninger som kommer til at ændre mig og mit liv. Nu er jeg pludselig instruktør, jeg er pædagog igen. Jeg er glad igen.
Måske er det derfor 2011 ikke er blevet skrevet om her. Måske har 2011 ikke fortjent at blive dokumenteret.

Jeg glæder mig til 2012. Jeg er frisk. glad og grundglæden er tilbage.

Jeg vil ønsker Jer alle ET GODT NYTÅR

Om lidt...

Om ganske kort tid kan jeg kalde mig Multimediedesigner. Om alt går som det skal.
To år er gået, siden jeg tog beslutningen om at sige et 37 timers godt job op.
Nu står jeg snart ved målstregen. Med fremtiden foran mig. Åbne muligheder. Men jeg har valgt.

Mit hjerte banker for mennesker. For at arbejde med mennesker. De sidste mange måneder har jeg haft et savn i hjertet. Derfor har jeg valgt at søge tilbage. Tilbage til min pædagogiske identitet.
Jeg vender hjem til min gamle arbejdsplads. Ikke i en fast stilling, men med timer nok til at leve. Det er nemlig lige netop den målgruppe, jeg gerne vil arbejde for og med.

To år er gået. Jeg har forandret mig. Ser verdenen anderledes. Nye mennesker har præget mig. Jeg har lært nye sider af mig, som menneske, at kende. Jeg har lært, at jeg godt tør springe ud i noget nyt. Rive sikkerhedsnettet væk under mig. Jeg kan overleve, og jeg har modet.

Med de nye erfaringer starter der snart et nyt kapitel i mit liv. Jeg har troen på, at det bliver et godt nyt et.

Gem et lille smil...

Nogle gange og ganske ofte er vejen til smil ganske kort. Sådan har jeg det for tiden. Nyder og smiler. Det er forår.

Jeg løber og lever...

 Påsken er ovre. Og hvilken påske. Familiebesøg til lam, som blev yderst vellykket, hvis jeg selv skal sige det.
Påskehygge hos søster med den bedste kage, nemlig Medaljen.

Påsken var andet end hygge. 23 timers arbejde på to dage blev det til. Jeg var træt, da jeg kom hjem efter sidste time, men hvor var det dejligt at give knus og smil. At sidde tæt og grine. At pjatte og gøre en forskel, der gøre at mit hjerte glædes. For der skal ikke ret meget til. Jeg giver meget, men får så uendeligt meget igen.

 Lørdagen bød på den længste løbetur. 30 km. Alene. Den længste tur jeg når inden det store løb, maraton. Det gik godt, trods kriser. Men jeg burde heller ikke have drukket og været i byen to dage før. Sådan bliver det ikke til det rigtige løb, så jeg håber at kriserne bliver anderledes. Men nu har jeg heldigvis de erfaringer med, og ved jeg kan gennemføre alligevel. Min psyke fik mig ikke ned. Jeg er sgu stolt af mig selv.

Praktikken er snart slut. En dag tilbage. Hvor har jeg mødt mange mennesker. Hilst og hjulpet. Sendt mange smil og fået mange retur. Jeg har nydt og ikke mindst lært.

Ventetid...

Vågekonen er tilkaldt. Min kære veninde og hendes søskende sidder hos deres mor på et hospice. Tiden er knap.
Ventetiden er lang. For dem, som sidder hos deres kæreste. For mig, der venter den frygtelige opringning, som jeg har vidst, snart ville komme.
Ingen kender ventetidens længde.
Jeg er her på standby, hvis der er brug for det.

Mine tanker er hos dem!

Jeg var på date...

Jeg stod med min varme hyldeblomstdrik, snakken gik lidt. Navneskiltet var klistret på blusen, hvor mit nummer for denne aften stod.

Pigerne fik et bord at sidde ved, og mændene måtte gå fra den en til den anden.

Jeg skulle på date med ti mænd den aften...

Jeg indrømmer, at jeg havde fordomme på forhånd. Var sikker på, at jeg og min veninde helt sikkert ville skille os ud, som de normale, men jeg tog fejl.

Alle pigerne var helt almindelige piger. Pæne, søde og imødekommende.

Mændene var helt almindelige, havde gode jobs, så ok ud...altså næste alle mænd, for der var der vist lige tre styks, der var lidt anderledes....eller ikke helt såååå nemme at tale med.

Alle ved, hvorfor man er der. Man søger en kæreste. Spørgsmålene fyger gemmen luften. Man forsøger at se sød ud, lyde lidt klog, stille gode spørgsmål, indtil klokken lyder og de 6 minutter er gået og en ny mand indfinder sig.

Der var ham fyren, jeg skulle starte med. Han var underlig. Beklager, men det var han. Han havde prøvet det før og havde gode sætninger at sende afsted, hvor jeg kunne høre, at nu skulle jeg blive imponeret...

Der var ham, som boede i kollektiv, stirrede meget, og som skulle på toilettet og ikke ville gå glip af et minut.... jeg prøvede at berolige ham og han fik sine alle 6 minutter.

Der var ham, som svedte så meget, talte højt om det. Stak hænderne i armhulen, mærkede efter, at det var rigtigt, for derefter at give mig hånden for at hilse på...

Men ellers var det helt almindelige mænd. Søde at tale med. Nemt. En afslappende og hyggelig aften. Men det er ikke min stil.

Jeg havde en tilgang, at jeg måtte prøve det, da veninden sendte mig et link. At det ville blive sjovt og en udfordring.

Nu er det prøvet. Jeg kommer ikke igen.

Bare...

Det er søndag. Regner drypper stille ned.
Det er arbejdsdag, men først senere.
Jeg glæder mig til at komme afsted. Jeg har overskud og energi til at skabe en dejlig søndag for andre og for mig selv.
Det er dagen før en ny arbejdsdag for nogle, men dagen før en fridag for mig.

Min arbejdsplads er et hjem, og nærmest mit andet hjem, derfor er det så dejligt at komme afsted.

Men først vil jeg bare nyde den stille søndag her i mit helt eget hjem. Nyde at have timer, hvor jeg selv bestemmer.

I morgen kalder Århus. Desværre ikke for at besøge AnnePanne, men en bytur med min veninde-kollega. Vi trænger, er vi blevet enige om.

God søndag!

Tænk at kende så mange mennesker...

Snakken gik. Så lystigt og meget, at de to, som havde reserveret bordet ved siden af os gik, da de så og ikke mindst hørte os alle 22 i aktion.
Jeg forstår dem nu godt. For vi kan snakke, grine meget, når vi mødes os forskellige bloggere.

I går mødtes vi igen. Nye og kendte.
Jeg startede dagen med frokost med Nille og Jens på Den grønne kælder. For første gang mødte jeg Nille. Vi har talt i telefon sammen før, men hvor var det dejligt at se hende og få talt med hende. Jeg kunne genkende hende lige med det samme, som hun stod der, og ventede på os. Tænk, at hun er kommet til København for at mødes med os.

Derefter gik vi til Nansensgade, dog med et lille pit ved naturbageriet, hvor Jens gav de dejligste og store trøffelkugler. UHm... det kunne jeg lide.

I Nansensgade mødtes vi med alle de andre på Bibendum. Vi var 22 samlet ved to borde.
Jeg er helt imponeret over, hvordan snakken bare kan gå. Vi sidder der med forskellige blogs, skriver om forskellige ting, har forskellige aldre og trods det, går snakken. Jeg er imponeret!

Aftenen sluttede over midnat ved pølsevognen på Nørreport. Ganske hyggeligt.

Tak for en rigtig dejlig lørdag eftermiddag, som blev til aften. Tak for meget snak, tak for knus og gode grin!
Jeg glæder mig allerede til næste gang.

Fredagen er skudt i gang...

Ferien er i gang.
Der er ved at være ro i kroppen, hyggen er skudt til start, planer nået i mål.
Lækkert thaimad er hentet og spist. Det var, hvad vi trængte til.
Slik er hentet... så er det vel bare at komme i gang.
Men det er ikke altid, det er behøves at blive spist, bare fordi jeg har det. Nu skal der kigges og snuses til det. Lidt er smagt, men i aften er det nok med duften.

Jeg har fået mine ting fra England. Ex'en havde det med til Danmark. Mit nye kamera er prøvet af. Mange nye billeder af nevøen er taget.
Jeg øver og øver. Jeg skal nok blive rigtig glad for det.

Lidt film er indkøbt. De skal gemmes til en dag, hvor jeg mangler og lyster.
Rigtig god weekend. Jeg ved, at min bliver god!

Der er en mission...

Min mission denne lørdag er for mig, at prøve at undgå at komme uden for en dør. Prøve at undgå at få frisk luft.
Det er min plan for i dag!

For jeg sidder nu med dynen i min allerbedste sofa. Kaffen kan jeg nå ved bare at række hånden ud, varmen spreder sig fra radiatoren, og Mads & Monopolet taler på livet løst. En øm krop fra pumptræningen i går. Bedre bliver det da ikke. De nye ynglings-løse-hygge-bukser, som er venindebukser, for Anne og jeg købte helt ens, skal på.

Jeg havde en rigtig dejlig dag i gå. Først i dejlige Århus, med dejlige Anne. Timerne flyver altså for hurtigt med hende. Alt for hurtigt. Jeg nåede dog hjem, klædte om og afsted igen.

Jeg fik fantastisk mad i går aftes; Kammuslinger til forret, oksemørbrad til hovedret og creme brulee til dessert, en flaske god rødvin blev delt med ene eneste, der ud over mig, der ikke var gravid.
Senere blev til det mere snak og cosmopolitan.
Det var så ganske hyggeligt. Vi har kendt hinanden fra seminaret, i snart 10 år. Vi har fulgt hinanden der, støttet og hygget. Talt og trøstet. Selvom der kan gå lang tid imellem vores gensyn, så kan vi stadig sammen.

Rigtig god weekend.

Fredagen bliver med snak...

Jeg kan næsten ikke vente med det bliver weekend. Det sker i aften. Jeg trænger til at holde fri.
Jeg starter weekenden med Anne. Vi skal udskifte telefonen med virkeligheden. Vi skal indhente en masse, Snakke, Snakke og drikke kaffe. Jeg glæder mig så meget!
Fredag aften skal jeg i byen med veninder. Vi bliver 6 piger, som skal ud at spise og hygge sammen. Snak, snak, snak.
Jeg glæder mig så meget til fredag.

Jeg glædes ved at turde...

Jeg har taget et skridt, jeg ikke vidste, om jeg skulle tage.
I beruselsens favnende tag, skrev jeg en sms. Fik en tilbage, med et savn, som jeg nok også besad.
Nu har jeg fået en mail tilbage, som er så rørende, at tårerne kom frem.
Det er min ex-svigerinde. Lidt yngre end jeg. Vi har jo kendt hinanden længe, og i mange år. Vi har holdt mange ferier sammen. Hygget, spist, grint, drukket øl og jeg har tusinde billeder, der beviser, det er sandt.
Hun gennemgår nu noget, jeg kan nikke genkende til. Jeg vil gerne kunne hjælpe hende, men ikke blande mig. Jeg er jo ikke i familien mere.
Men så skrev jeg en sms, og det var godt.
Nu skriver vi lange mails. Vi vil begge gerne bevare kontakten, for som hun skriver: Det er som at miste en søster.

Jeg kan kun give hende ret, og glædes ved, at jeg turde sende en enkelt sms.

Et godt & lykkebringende nytår 2008/09

Så sker det i dag. Det nye år er så tæt på, at jeg allerede kan høre dens banken for at komme indefor og byde velkommen.
Det er så hjertelig velkommen!

Mit år har været et år, som er gået utroligt hurtigt. Tiden er fløjet afsted.
Når jeg tænker tilbage husker jeg, alle de mange gode ture jeg har haft til København. Specielt efter den lille nevø kom til verden i august.

Jeg husker tilbage på en ferietur til Egypten, hvor jeg bare skulle blive lækker-brun, men i stedet for lå med drop på hotelværelset. Heldigvis var jeg med gode veninder, der jo også blev syge, så vi passede på hinanden. Trods sygdom og drop dernede i 60 graders varme, husker jeg det som en oplevelsesrig tur. Jeg nåede jo Cairo!

Jeg husker tilbage på mine trofaste venner! Sikke mange jeg har.. De har været der, hjulpet og vi har hygget os. Hvor er jeg heldig!

Jeg husker nogle gode byture med hende her og mine andre veninder. Hvor vi så solen står op igen inden sengen kaldte.

Jeg husker tilbage på mine mange gode timer med min familie. Med nevøen og niecen. De er guld værd og sikke meget sjov, vi har haft sammen.

Jeg husker tilbage på et år med et turbulent arbejdsliv. Negativ, sådan husker jeg tilbage på mig og mit arbejde i 2008. Jeg måtte jo også smide håndklædet i ringen, og få frisk luft i 3 uger. Væk fra arbejdet. Det var givet godt ud, arbejdsglæder er tilbage!
Jeg lærte mig selv endnu bedre at kende!

Jeg husker meget tilbage på mine møder med jer fra bloggen! Gode, mange gode timer har det været.
Jeg har været så priviligeret, at hvergang jeg tog til København, så var Sifka og Andrea klar til at stå for at samle tropperne til en øl eller to og en masse snak! TAK!
Jeg ved, vi får endnu flere møder i det nye år, og jeg glæder mig til gensyn og at møde nye ansigter.

Alt i alt et godt år. Jeg troede, det var 2008, hvor en ny mand skulle give mig julegaver, men sådan blev det ikke. Kræsen, siger mine veninder, for det er ikke tilbud, der har manglet.
Jeg vil håbe på, at det nye år måske kunne bringe lykke der. En at rejse med, at opleve med og leve et liv med.

Jeg vil gerne ønske jer alle, fra Danmark, Grønland, Rusland og alle de andre lande, der læser med...

Jeg vil gerne ønske jer alle
et rigtig godt og lykkebringene
nytår

Kom godt og forsigtigt ind i det.

Lige om lidt...

Her sidder jeg dagen før dagen.
Hvor den store fest skal finde sted. Årets fest! -som ofte tit ikke bliver så stor, som man lige havde håbet på.
Jeg var til en rigtig god fest sidste år, men ofte bliver det vist ikke helt til, hvad jeg lige havde regnet med.

Derfor passer det mig fint, at jeg ikke i år skal lede efter tøj, sko, købe ind og huske drikkevarerne. Ikke at have tømmermænd dagen efter!
I år passer det mig så meget, at jeg kan mærke glæden helt ned i maven, at jeg skal på job og så bare hjem til mig selv.
Chips og kransekage er indkøbt. Cola på køl. Dvd'er, som skal ses, for jeg giver Jens ret, der er ikke det store i tv'et.

Tæt med min telefon, vil jeg skåle nytåret ind på min egen måde, ligesom jeg har lyst til

Jeg er heldigvis kvikket op efter at have svoet det meste af dagen. Halsen er ikke så øm mere, så heldigvis kan jeg komme på job i morgen.

Tanker om en ny ting i livet...

Arbejdsdagen er slut. Endnu en i morgen.

Så har jeg tænkt på nytårsforsæt.
Jeg tror, at mit nytårsforsæt vil lyde cirka sådan her:
At stoppe med at drikke øl i tide... og INGEN shots!
Jeg gider virkelig ikke tømmermænd, og tanker om, hvad der kan ske, når jeg går godt fuld hjem...
- i det nye år skal det være anderledes.

Min nytårsaften kommer i al fald ikke til at indeholde alkohol. Jeg skal på arbejde, og møde igen klokken 8 dagen efter.
Jeg tror, at når jeg har fri klokken 22, så tager jeg direkte hjem og vil sidde alene og fejre det nye år.
Jeg glæder mig faktisk. Bare være mig selv og de to små katte. For nogle vil det lyde ensomt, men jeg glæder mig. Det er det jeg helst vil, derfor gøre jeg det også. Bare for mig.

Glade Jul, Dejlige Jul...

Sikke en dejlig juleaften jeg havde.
Med tre børn i alderen 4 måneder til 5 år, så er der live og glade dage.
Med mange mostre at vælge imellem, blev forældrene også aflastet og der blev hygget og leget på livet løs.
Mad var der rigeligt af. Ingen gik sultne i seng.
Vi var 14 i alt, lige som vi plejer. Tanker og minder blev fortalt om min Far, som vi stadigvæk savner, men som altid er med os i hjertet. Vi mangler ham stadig, hans ord og hans rolige sind.
Jeg fik bøger og dejlig musik. Nyder lige nu Sune Rose Wagners nyeste cd. Uhmmm. Dejligt musik.

Men den gave, som fik det største smil var fra min3 årige niece. Hun havde selv lavet gaver og pakket fint ind. Se, hvad jeg fik... med mit navn på kortet.
Jeg har været inde og træne, så lige om lidt vil jeg sætte mig til det store frokostbord. Senere får jeg veninder ned til øl og pizza. Vi skal i byen. I morgen er det mig til at få gæster til flæskesteg.
Jeg nyder i fulde drag mine fridage.
Jeg håber, I havde en dejlig dag i går!

Med Ønske Om...

Så er dagen kommet. Tre fridage, som jeg længe har set frem til, for det bliver dage med god mad, hygge og mennesker, som står mit hjerte nær.
I aften skal jeg være sammen med min familie, søstre, mor, svoger, nevøer og niece , kusiner, onkel, tante og moster. Vi bliver 14 i alt. Det er som det plejer at være, og det kan jeg rigtig godt lide.

Jeg vil gerne
ønske jer alle sammen
en rigtig glædelig jul.

Jeg håber, I får en dejlig aften og gode dage.

Lettelse i den søde juletid...

Opvaskemaskinen er lavet. Det var en lettelse, at der ikke var det vilde galt med den.
Vasketøj er sat over. De sidste gaver pakket ind.
Kaffen er drukket, måske skulle jeg snart få lidt at spise.

Overskriften i dag er: Overskud.

Arbejdet kalder senere i dag. Det ser jeg frem til. Stemningen er i top. Vi glæder os alle til jul.

Træningen disse dage. I dag ville jeg have været afsted, men da opvaskemanden kunne komme i dag, måtte træningen skippes.

I morgen er jeg nummer 9 på venteliste, hvor vi pt er 21, der venter, på at kunne tage en spinningstime.
Derfor springer jeg på en stram op time i morgen formiddag.
Den 25. december tager jeg en puls og styrke time, og så en spinnningestime den 27. Svoger tager med den dag, så er det nemlig min tur til at vise mit center frem. Det glæder jeg mig til.
Så selv i juletiden når jeg mine tre timers træning.
Det passer mig rigtig godt.

Først i morgen vil jeg ønske alle en god jul :0)

...

Søndagen er snart slut.
Jeg klager ikke.
Jeg er nok nærmest lykkelig...

Bare Fordi...

Lave ingenting og alting. Jeg elsker fridage.
Bestemme selv, og med hvem.

I dag er det søndag og endnu en fridag...