I går lørdags, var jeg stået op, i klædt mig løst tøj, computer, dyne, kaffe og radio. Jeg skulle jo bare slappe af og i bad senere.
Pludselig ringer det på dørtelefonen. Jeg overvejer om jeg gider. Det er jo sikkert ikke til mig alligevel, men jeg tager røret. Hører ikke helt, hvad der bliver sagt, men jeg siger: Jo kom bare ind... og tænker på, hvem mon det var. Ikke til mig!
Alligevel er jeg så nysgerrig, at jeg bliver og lurer ved døren. Jeg kan høre trinene, de kommer tættere på.
Det banker på, og der står en gammel gammel kollega og hendes mand...
De kommer inden for, jeg mumler noget med i byen og sent hjemme... er lige stået op. Jeg står i mit bløde tøj og med sort strittende hår... De tjekker hurtigt lejligheden ud, ser mine billeder på væggen... Det de ville var at give en invitation. Jo Tak! Meget sødt. Jo tak jeg kommer...
Bare så I ved det. Så er jeg ikke vild med uventet besøg! Jeg vil meget gerne have gæster, men ring lige inden I kommer. Jeg vil ikke tage i mod i bløde bukser og strittende hår. Jeg vil ikke vise, at jeg har min dyne i sofaen klokken 11 lørdag formiddag. Jeg vil gerne have overskud til at have gæster, og det havde jeg ikke lige der, midt i min sofa-hygge.
Ring inden I kommer eller send invitationer med posten!
PS Så er surprice fester vel heller ikke lige mig. Alt for mange overraskelser?!
søndag den 18. januar 2009
Bare så I ved det...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
18 kommentarer:
Ha ha, jeg kan lige forestille mig, hvordan du har set ud!
Jeg er heller ikke til uventet besøg. Det ligger nok til familien...
Søster Løgsovs: Jamen, det var virkeligt ikke et kønt syn!!!
Og det var så også meget specielt, da det var folk langt fra min privatsfære.
Jeg tror faktisk ikke ret mange i familien, er vild med uventet besøg :0)
Bare så du ved det, så kommer jeg jo på fredag ;0)
Jeg er heller ikke til uventet besøg, slet ikke! Kan ellers godt lide hvis folk er impulsive og lige får lyst til at komme forbi. Bare de ringer minimum 15 min i forvejen... -så er det okay med mig :-)
nej og slet ikke sådan en weekend formiddag, hvor man bare ligger og hiver ilt ind....
Åh, hvor jeg FORSTÅR dig! Jeg synes faktisk at det er ret uopdragent bare sådan at komme anstigende - det mindste man kan gøre er da lige at give et "heads up" og en advarsel på mindst 30 minutter..............så der lige er tid til at glatte det værste!
Jeg tror, at vi er mange der har det sådan og jeg kunne aldrig finde på at invadere andres privat sfære på den måde.
Knus
Birthe
Jeg har det præcis som dig - ingen uventede gæster ved min dør, tak!
Stakkels dig, jeg ved præcis, hvordan det føltes ...
Jeg tror vi er mange, der ikke bryder os om uventede besøg ;-) Jeg vil også nødig tage i mod i "det bløde"
Jeg synes ærligt talt også, at det er lidt underligt? Man kan vel sende det med posten - eller smide det ind ad brevsprækken, hvis man står foran døren?
Jeg lukker nu aldrig nogen ind i opgangen, hvis jeg ikke kender dem - det kan jo desværre være nogle med mindre reelle hensigter.
Jeg hader også uventet besøg - det er ret uopdragent synes jeg ;-) Og jeg kan heller ikke lide surprise-fester, nej!
hehe . . ja JEG havde ALDRIG taget dén dørtelefon!!!
:D
Valdemarsro: Ja, giv mig 15 min, så er jeg også klar til uventet gæster.
Godt jeg ikke er den eneste der har det sådan :0)
Shabby: Og slet ikke en weekend, nemlig. Der skal der jo bare slappes af!
Godt jeg var stået op! :0)
Birthe: Godt jeg ikke er den eneste, der har det sådan!
Det er fint at få gæster, men bedst hvis de ringer inden ;0)
Jeg syntes også, det var lige på grænsen, for det er ikke nogle, der jeg kommer ret meget sammen med.
Men heldigvis overlevede jeg ;0)
Madame: Det var virkelig meget grænseoverskridende for mig!
Og også fordi de gerne ville se lejligheden og mine billeder. Det fyldte meget :0)
Kagekonen: Så står man der i de meget bløde bukser... sikke et syn! ;0)
Godt I kan forstå mig :0)
Nille: Vores dør i opgangen er faktisk altid åbent til sidst på eftermiddagen, så i princippet kunne de bare være gået ind; og sikke en overraskelse, hvis de så bare havde ringet på døren ;0)
Det var en mundtligt invitation, men jeg ville måske helst have haft en på papir ;0)
Jeg håber, at jeg kan få fri fra arbejde, så jeg kan komme med, for det skal nok blive hyggeligt.
Pedrsn: Jeg skulle heller ikke have taget den ;0)
Næste gang tager jeg den ikke.... eller måske. :0)
Og jeg som troede at det bare var her i huset, vi kun sjældent er klar til uventede gæster. Og så er det typisk at det uventede besøg falder, når man sidder i badekarret med en god bog, weekend-erotisere lørdag formiddag, eller render rundt i den slidte badekåbe med morgenhår og uden make-up sent på eftermiddagen.
Og for alle 3 situationer gælder det selvfølgelig hver gang, at huset TRÆNGER gevaldigt til et par flittige hænder.
I starten skulle vi godt nok vænne os til, at man her på landet banker på bagdøren, for så at gå lige ind... og vi kan altså ikke høre banken på bagdøren, så man kunne jo risikere.... Arrrkkk!!!
Annie: Ok, der hoppede mit stakkels private hjerte lige over... at banke på og så bare gå ind... hvordan kan man leve sådan, hihihi ;0)
Sådan var de også altid i mit barndomshjem. Jeg er vokset op med, at døren altid er åbent, men nu kan jeg slet ikke lide den tanke.
Jeg tænkte på den lørdag, at det var godt, jeg havde fået tøj på... ;0)
Jeg følte mig bare så ussel, at åbne og give knus(!)i mit bløde tøj og med morgenhår. Nej tak, det var ikke lige mig, og heldigvis har I givet mig god støtte ;0)
Send en kommentar