Jeg er ikke særligt pjattet med piger, som vil lave deres kærester om.
Jeg er ikke særligt pjattet med piger, som bliver tøsefornærmet over at kæresten vil spille computer den halve nat, fordi pigerne ikke vil have en computer stående i soveværelset, men hellere på kontoret.
Jeg er ikke særlig pjattet med, at piger bliver fornærmet over, at han har inviteret kammeraterne over til en fodboldkamp en onsdag aften.
Jeg hører det tit, syntes jeg. At piger er tøsefornærmet over det ene og det andet ved deres kæreste.
Jeg tænker på hyggen i at kunne bage kage til kammeraterne, når fodboldkampen bliver fløjtet i gang. At læse en bog, mens kæresten spiller computer, netop fordi computeren er i soveværelset.
Jeg har erfaret, at hvis vi giver tid til at gå ind i butikker, der interesserer ham, så gider han gerne sidde længe og vente på, at jeg er færdig i prøverummet.
Jeg har bare hørt det så meget; Hørt på fornærmet piger, hvor at kæresten ikke lige altid gøre, som hun gerne vil have det.
Vi er vel stadig individer, selvom vi bor sammen?
Det er bare min mening...
lørdag den 28. februar 2009
Ikke så pjattet med...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
14 kommentarer:
Kære Marianne, den største fejl man kan begå, og det gælder begge parter er, at prøve at lave hinanden om, det holder ikke.
Alle skal have "slebet kanterne", det er ikke det samme som, at lave sin partner om.
Jeg tror da heller ikke, at man ønsker en "dresseret partner", hvor pokker bliver spændingen/ spontaniteten så af? Det ville blive et kedeligt liv!
Så det kan jeg godt forstå, at det er du ikke er så pjattet med!
Mvh Vibeke
Hej Marianne.
Det er en god observation. Der er for mange af den slags kvinder.
Jeg har selv været sådan en, det er jeg ikke bleg for at indrømme! Men gennem de sidste 10 år er jeg blevet i stand til at glæde mig over den tid jeg får 'foræret' til mig selv, når manden laver noget andet. Og jeg disker gerne op med mad til hans rollespilsvenner, for bagefter at fortrække mig til de tilstødende lokaler med en film eller bog. Jeg tror at der er mange der kvæler tosomheden ved at kræve konstant nærvær fra deres kærester. Men for at ændre på det, skal de lære at trives i deres eget selskab og ikke føle sig 'udelukket' fra partnerens aktiviteter.
Mvh Malou
Kære Marianne!
Hvor har du bare ret! Det er jo lidt dumt at man vil lave ens kæreste som, når det tit og ofte er noget af det man værdsatte i starten af forholdet - eller som man syntes var "ihhh, så interessant!".
Jeg tror på frihed - altså ikke sådan at han skal gå ud og "hanky-panky" med andre, men i at kunne gøre som han har lyst til. Nyde tid med hans venner, spille tennis og nyde en øl (eller 2) bagefter, tage på skitur, spille alt det computer han gider osv. Jeg synes bare at det er hyggeligt og nogle gange er det jo også hyggeligt at have hytten for sig selv og lave noget for mig selv - eller nyde selskabet af hans venner :-)
Selvom man er kæreste, behøver man jo ikke nødvendigvis gøre ALT sammen eller være enige om ALT...
Mangee hilsner
Brithe
Du har helt ret Marianne! Kæresten og jeg har begge brug for alene-tid og kan sagtens foretage os ting hver for sig. F.eks. nu vi begge sidder i sofaen, mig med den bærbare og han koncentreret om skiløb i TV. Hvor ville det være kedeligt, hvis han bare indrettede sig 100% efter mig!
Vibeke: Vi er helt enige! Du har helt ret i det med at slibe kanter af, men som du selv siger, så er det heller ikke for mig det sammen, som at ændre den anden.
Og som du siger, så er det begge veje, at der ikke skal ændres.
Tak for dit input :0)
Malou: Hvor er det en god indsigt at du indrømmer, at du selv har været en, som har ændret. Kan man vende den og sige, at din partner også har ladet sig ændre?
Det er nemlig helt rigtigt at glæde sig over den alenetid man kan få, når den anden er optaget af andet. AT se det som en fordel.
Jeg vil også give dig ret i, at det måske handler om at kunne nyde sit eget selskab.
Tak for din kommentar.
Birthe: Man skal give tid, rum og frihed ti hinanden, men ikke til hanky-panky! Der er vi enige :0)
Og så behøver man jo ikke, som du siger lave alt sammen.
Mon ikke man sætter mere pris på hinanden, hvis man har lidt nyt at give og har oplevet?
Og så er det da dejligt at have hans og kammeraternes stemmer i baggrunden :0)
Grønlandsposten: Som I sidder der. Det er fedt, mener jeg! :0)
Det er tid, hvor man laver noget hver for sig, er stille og alligevel er sammen.
HØRT! -og når de der tøsefornærmede piger har fået formet deres kærester til bliver de træt af at han er sådan en nikkedukke.....
Som der bliver sagt må man gerne slibe lidt kanter, men der skal være en gensidig respekt og forståelse for hinanden + ikke mindst en masse kærlighed og humor. -og alt det svinder langsomt, hvis man prøver at lave for meget om.
Valdemarsro: Du har helt ret i det med kedelige nikkedukker :0)
Kanter skal slibes af, respekt og villighed til at give. Jeg tænkte faktisk på dit indlæg, hvor din kæreste spørger om du vil bage.
Det er respekt og anerkendelse, syntes jeg fra begge sider.
Sådan skal et forhold være.
Jeg tror, i al fald for mig, at sådanne gode rammer gøre at kærligheden blomstrer.
Makes so much sense, Marianne :-)
Kan ikke lade være med at blive helt glad for at læse den slags indlæg :-)
Leif: Godt at høre fra det modsatte køn, at du også er enige!
Og godt det kan få smilet frem :0)
åh ja for pokker da, hvor er det en klassikker... Gad vide hvorfor det er sådan, - altså at piger (for det er jo oftest piger der laver det "stunt") prøver at lave kæresten om? Som du ganske rigtigt påpeger handler det måske i bund og grund om, at de pågældende piger er usikre og ikke trives med sig selv og slet ikke i deres helt eget selskab. Jeg tror alle har godt af, at tilbringe tid for sig selv, og jeg tror at et parforhold, hvor begge parter er sammen hele tiden kan være svært at holde liv i. Der må være tid og rum til at være sig selv.
ENIG!!!
Jeg har selv en gang været lidt i stil med at 1+1 skulle give 1 - at man, når man var kærester, skulle lave alting sammen. Men ved gud hvor blev jeg da træt af de tselv. I dag mener jeg, at 1+1 skal give 3, altså at der i et forhold skal være plads til dig, mig og os. Det er langt det sjoveste for begge parter og nok også det mest holdbare i længden.
Send en kommentar