blog top

tirsdag den 24. marts 2009

Der var engang en pige...

Jeg kender en pige, der, når hun kigger i et spejl eller ser sig på billeder, ikke ser andet end store flader.

Hendes ansigt er ikke andet end store flader.

Det var ikke noget, hun havde tænkt over, før en kollega sagde det. Mens de talte om sminke og det at blive sminket, sagde kollegaen, at lige netop hendes ansigt ville en mataspige elske at sminke - de store flader! Det ville være en drøm at sminke det ansigt.Pigen valgte at tage det som en kompliment, men syntes ikke helt det virkede.

Nu er det, det eneste hun kan se, de store flader.

Det blev så ikke bedre den dag pige fortalte hendes søster om de store flader. Søsteren kunne godt se det, og hun kunne tilmed tilføje, at hun altid havde syntes, at pigen havde små tynde læber. Faktisk havde hun næsten ingen læber.

Så hver gang pigen nu ser billeder af sig selv eller ser sig i spejlet, så ser hun kun de store flader og to tynde streger, som skulle være læber.

8 kommentarer:

Anne O'Manne sagde ...

Hende pigen må virkelig være noget af en freak. Kors, mand.
Kan man ikke få en eller anden form for statsstøtte, når man har store flader og minus-læber? For man kan da ikke færdes ude blandt os almindeligtfladede folk.

Jeg kender heldigvis ikke nogen, der ser sådan ud. Jeg har til gengæld en meget smuk og dejlig veninde, der har en kat, der kan finde på at sparke.

Marianne sagde ...

Anne: Hun er noget for sig selv..., og er vist ved at overveje en elefanthue eller pose at gå med ude blandt andre.

Kønt er det i af fald ikke.

Før var hun glad for at komme på billeder, men nu er hun ikke så vild med det. Hvilket jeg godt kan forstå!

Din veninde med den sjove sparke-kat, hun lyder da ok. Specielt den kat der.

Lotte sagde ...

Jeg kender en pige, sød og skæg, med gnistrende sort hår og altid klar med et smil på læben. Og en smittende latter, der kan gøre enhver misundelig. Og så har hun et gigantisk hjerte, der banker for de skæve eksistenser - og for en hel masse andre også.
Hun har en hyggelig dialekt og en pudsig arbejdsskade, der afslører på lang afstand, når hun skal ud og pudre næse.
Om hun også pudrer nogle flader, skal jeg ikke kunne sige. Jeg har aldrig tænkt over dem eller deres størrelse.

Jeg håber, hun giver en krammer på lørdag :-)

Marianne sagde ...

Lotten: Du ser vist noget helt andet, end pigen lige selv ser. Jeg har på fornemmelsen at pigen nu sidder og smiler så stort, at de to streger som læber er ved at sprække og fladerne krøller sammen.

Og så ved jeg, at pigen vil give dig det største knus lørdag og også et fredag ;0)

Anonym sagde ...

Jeg synes jeg kender mange, der ser sådan ud. Jeg må indrømme, at jeg synes det er skægt at se farverne fra Matas forandre et ansigts linier en smule.

Jeg tror at kunsten at se godt ud handler om at bruge det man har på en god måde. Og hvor er der mange mænd, som trænger til hjælp :-)

Når man først har set sig blind på en eller anden linie, så er det svært at få øje på de andre linier.

Marianne sagde ...

Donald: Det er dejligt, at det ikke kun er pigen, som ser sådan ud. Måske er det mere normalt, end hun troede?!
Du har ret i at når man først har set sig blind på bestemte linier, så kan man ikke se andet og det er rigtigt at med lidt hjælp med farveladen kan det komme til at se ok ud.

Trods det, kan pigen stadigvæk se de store flader hun render rundt med, men måske skal hun bare leve med det og smile :0)

Madame sagde ...

Åh, Lottes kommentar er da noget af det skønneste, Marianne!

Marianne sagde ...

Madame: JA, det er en så berigende kommentar og jeg jeg tænker på den endnu. Hun kan finde ud af at gøre glad med ord og ved hendes personlighed.


Jeg glæder mig meget til et stort knus af hende på lørdag :0)