Jeg svæver endnu...

Rusen er ved at have lagt sig, men ikke glæden over, at jeg har været så heldig at opleve en fantastisk koncert med Antony and the Johnsons igen.

Det var en helt fantastisk koncert. Stemningen var i top, og det vigtigste af alt var, at det var en kæmpe musikalsk oplevelse. Hvor er han dog en dygtig musiker.

Det er en af de koncerter, hvor jeg er glad for at sidde ned. Heldigvis havde vi rigtig gode sæder, lige ud foran Antony og så tæt på, at et blink kunne ses.
Jeg er begejstret for at kunne sidde i mørket og suge til mig af musikkens sære og skæve lyde og svæve væk i hans stemme. De to timer gik alt for hurtigt!
Han var i hopla, ham Antony Hegarty. Unik og en diva.
Sammenliget med sidste koncert for 4 år siden, så virkede han mere modig. Han talte med publikum og ville høre om vi havde noget, vi ville dele. Han fortalte anekdoter og så var han vild med folks chit chat.
Han har evnen til, at jeg som publikum får mig til at føle mig selv speciel. At han har valgt netop disse sange og denne stemning specielt til os.

Her er lidt anmeldelser. Jeg giver ikke EB ret i deres, men til gengæld skriver Gaffa de helt rigtige ord; ord, som jeg kan genkende.

Bare jeg havde en ny koncert med ham at se frem til...

Jeg ved billedkvaliteten er virkelig dårlig, men de billeder måtte bare på.