Jeg hilste forleden på en gammel skolekammerat. Jeg havde set hende ud af øjenkrogen, men jeg var blevet har-ikke-set-dig-blind og lod som ingenting.
Dog gik der ikke mere end et kvarter, hvor jeg mødte hende igen og blev nødt til at tage kontakt.
Så går spørgelegen i gang. Jeg spørger ind og hun spørger ind. Om det går godt, hvor bor du, og så det der med børn.
Så var det min tur til at blive udspurgt. Om det går godt... ja, er i gang med ny uddannelse. Hvor bor du? Har mit eget. Børn, nope. Kun mig selv.
-Og så er det, at de får det der blik. Lidt nååååååå...hovedet på skrå. Nååååååå.... så er du lidt bagefter, siger de og griner lidt...
Nej, jeg er ikke bagefter. Jeg lever mit liv. Jeg har det skam så dejligt, at jeg er lykkelig. Jeg kan lide mit liv og mine valg i mit liv. Jeg er ikke sølle eller bagefter. Jeg er mig, og jeg lever det liv, som jeg har valgt. Jeg har ikke valgt noget fra med børn endnu, men jeg har valgt ikke at have dem i mit liv lige nu.
Jeg ved, at de har valgt anderledes og der er ingen af vores liv, der er bedre end den andens. Mit liv er ikke bedre eller dårligere end deres.
Det, der er, er at jeg ikke er vild med det der nååååååååå.... og hovedet på skrå.
6 kommentarer:
Det kan jeg knagme godt forstå, du ikke er vild med Marianne...Alles liv er ok, uanset hvordan det nu former sig ...
Jeg hader det der "nå-er-du-ikke-kommet-videre-med-dit-liv" blik, bare fordi man har valgt ægteskab, hus, bil og børn fra. Vi lever jo det liv, vi selv har valgt og med de til- og fravalg, vi hver især har fundet rigtige. Og det vigtigste er jo, at vi hver især er glade og tilfredse med lige netop det liv, vi lever.
Den dæmon har jeg også måttet kæmpe meget med - men det er jo heldigvis et individuelt valg.
Nu er jeg jo nået i den alder, hvor folk ikke bare siger Nåååå - men kigger på mig, som om, at jeg da ikke kan være normal fordi jeg lever et liv udenfor normerne... bor alene og aldrig fået børn!
Jeg gider ikke retfærdiggøre det længere - nogle tror vel nærmest, at jeg ikke KAN! Men det er mit liv... og jeg fortryder ikke mine valg. De ville ikke have været rigtige på de tidspunkter, hvoir alle andre forventede, at jeg skulle tage dem!
Heldigvis er vi mennesker ikke ens og livet består ikke kun af villa, volvo og børn, der er ved gud os andet her i livet. Og det har du heldigvis fundet ud af - for kun ved at være dig selv kan du være autentisk overfor det der måtte komme på din vej :-)
Du skal da heller ikke underlægge dig noget som helst :-) Du er dig og har truffet dine valg i livet, så længe du er glad og tilfreds så betyder andres mening jo ikke noget. Det er mærkelig som andre kan have travlt på ens vegne.....
Jeg møder det også nogle gange når jeg fortæller at vi ikke har børn, folk kigger medlidende på mig, men det skal de endelig ikke gøre det er MIT valg :-D
You go girl!
Knus
Birthe
TAK for jeres opbakning! Jeg har ikke sagt, jeg ikke vil have børn, men fordi de sidder der med tre unger allerede, så har jeg vel taget valget allerrede?
Jeg kan nu sagtens se mig som mor, selv om et par år. Jeg skal jo lige have en mand først, for enlig mor vil jeg ikke starte ud dem.
Men hvor er det trist, at de ser så ynkeligt på mig, men jeg er sikker på de ikke har været 4 gange i NY. Ikke har været på badeferie med veninder. Ikke har været i byen til klokken 6 ret tit de sidste 6 år. Og jeg kunne blive ved...
I skal vide, det var et meget privat indlæg, og hvor er jeg glad for jeres kommentar! I betyder meget for mig, at I er der. Støtter og forstår!
Send en kommentar