Solen skinner. Jeg går slentrende hen ad gaden i New York. Kigger foran mig og ser hende. Så fin, nedtonet. Hun har en sort hat på. Hun er en fin dame, med tjek på moden. Jeg kigger op, genkender hende. Et kort sekund ser vi hinanden, kigger i hinandens øjne.
Et kort sekund og så går vi videre, uden at hilse på. Uden at fortrække en mine.
Jeg kender hende. Genkender hende. Hun ved ikke, hvem jeg er.
Jeg ved, hun hedder Yoko Ono.
*Ono Yōko, betyder Barn af havet
torsdag den 17. marts 2011
Barn af havet...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
No way!!
Imponerende at du ikke kom til at hilse ;-)
Ursula, Stemningen var slet ikke til at hilse på -eller at tage kameraet frem og tage billede.
Men tænk at møde hende :-)
Send en kommentar