Jeg er mat og træt. Slidt, når jeg kommer hjem. For en periode er det sådan. Derfor kan jeg leve i det. Med målet: Maraton, bliver meget fritid brugt på træning. Ikke alt er løb, jeg har timer som bruges på andet træning. Hvor jeg knokler på med kroppen på en anden måde. Får fornyet energi.
Nyder så at komme ud i foråret og løbe. Pludselig er en halvmaraton en ugentlig begivenhed. Fantastisk fornemmelse.
Jeg har mine oaser, hvor jeg lader op, får omsorg og hvor jeg bare er. Ingen krav. Og så har jeg en evne til at være i nuet. En god evne. Måske fordi jeg hele tiden har oplevelser at se frem til. Godbidder til livet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar