I går aften må jeg jo nok indrømme, at jeg var på grænsen til at kede mig. Der blev i al fald surfet en del på nettet, de forskellige aviser blev gennemlæst og ligeledes Politiken.
Så er det lige at en overskrift fanger mit øje, Disneyfilm = skjult porno? -det måtte jeg lige se!
Og hvem gemmer sig så på denne side, en gammel højskolekammerat Lars. Sjovt hvad man kan falde over på nettet.
Det kunne få minderne frem. Jeg tror, det var i 1993-1994 vi gik på Andebølle Ungdomshøjskole. Medie havde vi sammen.
Det var et helt nyt miljø for mig. Unge mennesker kom fra mange steder i landet, og sikke forskellige vi så ud.
Det er gode minder jeg har der fra.
- Studietur til Litauen hvor vi drak vodka og champagne
- Feste hver weekend, hvor drikkelsen stod af hvidvin med krone sodavand
- Byture i Odense by, både dag og aften/nat
- Digte, film og dejligt samvær, kærester
- Gode venner, gråd, sammenhold og lange snakke
- Hemmeligheder, hanekam, hjemmelavet huller i ørene, dog ikke hos mig ;-)
- Hennafarvet hår, batiktøj, guitarsang
Og sådan kom jeg faktisk ikke til at kede mig helt i går :-D
4 kommentarer:
Gamle minder........ Jeg har det sådan at jeg drømmer meget og pludeselig en af mine drømme kommer en person som jeg måske ikke har set i 25 år - en person jeg ikke stod tæt.....
Ja gad vide hvad der er blevet af "de gamle" fra før?
Nettet er fantastisk til at standse ethvert tilløb til kedsomhed.
Har aldrig været på højskole eller noget i den stil, lyder nu meget spændende.
Marianne: Det er sjovt hvordan minder pludselig kan komme frem lige pludseligt, og som man ikke foventer det. Men dejligt og sjovt at se gamle venner igen.
Husejer: Det vat spændende men der var nu også oplevelser jeg gerne ville have været foruden. Det var en vild tid, men det er det ofte med unge mennekser og så så mange samlet på et sted.
Men jeg har aldrig fortrudt den tid.Den har vikelig været med til at give min habitus fylde :-)
Send en kommentar