blog top

fredag den 11. januar 2008

Dejlige fredag

Hvilken dejlig dag!

Jeg har tilbragt dagen i Århus og sikke hurtigt 5 timer kan gå i godt selskab. Med hvem? Hvem tror I, når jeg kommer glad hjem. Selvfølgelig Anne :-D
Jeg kan stadigvæk få smil på læberne, når jeg sidder i toget hjem, hvor utroligt det er, at møde et menneske, hvor snakken bare flyder så nemt. Og at der kan opstå pauser, uden det bliver pinligt. Jeg nyder meget mine ture til Århus til snak om livet og hvad det nu byder os. Og selvfølgelig, som Anne også skriver, blev vores nytårsfest også vendt. Vi er stadigvæk enige om, det var en god fest!

Ikke nok med en dejlig dag i Århus. Da jeg tjekker rundt, kan jeg se, at der inviteres til øl i øl-klubben. Selvfølgelig kommer jeg til København og får en øl eller to...
Jeg glæder mig meget, er dog allerede nervøs i maven over at skulle møde 'nye' mennesker.
Sengen er bestilt hos søster, så denne gang slipper I ikke for mig :-)

Nu er tæppet fundet frem, slikket og colaen. (Det er ligefør det lyder til at Anne og jeg er tvillinger).
Det bliver ikke sent for mig, for kl 6.15 ringer vækkeuret og kalder mig på arbejde.

Rigtig god fredag aften!

15 kommentarer:

Anne O'Manne sagde ...

Det er nemlig bare så fantastisk, at det bare flyder - og at der gerne må være små pauser. Nogle gange skal man jo også lige sunde sig lidt oven på pinlige afsløringer og den slags ;-)

Tak for en dejlig dag. Dit overskud smitter!

Marianne sagde ...

Anne: Det er jo ikke alt, der er glemt i øltågen fra nytårsaftenen ;-)

Selv tak for en god dag!

Anne O'Manne sagde ...

Nej, heldigvis er det hele ikke forsvundet i øltågerne. Tænk hvis jeg havde glemt dit hemmelige talent - som du bla demonstrerede i køkkenet, mens jeg stod og var enormt dygtig til at skære kartoffelbåde :-D

Marianne sagde ...

Anne: Ja, det ville være en katastrofe, hvis mit talent blev glemt ;-) ...
Og heldigvis blev dit kartoffelskræl rost i højen sky, men mit blev 'kun' rost af dig! Hvorfor mon??

Anne O'Manne sagde ...

Folk kan åbenbart ikke genkende ægte talent, selvom det bliver brølet lige op i ansigtet på dem ;-D

Jeg, derimod, kan spotte den slags talent med det samme.

Marianne sagde ...

Anne: Jeg indrømmer gerne, det ikke var min bedste præsentation, men et godt forsøg.
Bare du kan spottete ægte talent, for så er det lige meget med, hvad de andre syntes og ikke syntes ;-)

Anne O'Manne sagde ...

Jeg var imponeret, Marianne. Og jeg hørte dig vist også gøre det endnu bedre, efter der var indtaget flere øl.

Marianne sagde ...

Anne: Det er vist ikke lige i min hukommelse... men jeg håber, jeg var bedre der ;-)

Anonym sagde ...

Det lyder som om i to hygger jer meget. Det er skønt at høre.
God fredag til dig, Marianne og god arbejdsdag i morgen (hvor jeg skal slappe max)
:-)

Marianne sagde ...

fisker: Vi hygger os rigtig meget sammen. Det er virkeligt dejligt :-)

Jeg vil da ønske dig en rigtig god fredag og lørdag med afslapning ;-)
-jeg kan holde weekend i morgen kl 15 ;-)

Nille sagde ...

Kan kun sige som Fisker - skønt, at noget sådant kan opstå fra blogosfæren! At kunne være stille med et andet menneske viser netop, at man er i tillid og hviler i sig selv... at man kan være sig selv. Så skønt for Jer! At der også er plads til lidt grineflip er bare en fed bonus ;-)

Nyd det tøser!!!!!

Marianne sagde ...

nille: Det er nemlig helt utroligt, hvad det her blog fører med sig. Og når der kan være stilhed, så er det fordi vi er gode sammen.

-og det der med at grine, det kan vi også godt, men det kan du vist godt fornemme ;-)

Det har bare været en så dejlig dag, at jeg faktisk stadigvæk smiler :-)

Sifka sagde ...

Jeg glæder mig til at møde dig den 19. og du skal absolut ikke være nervøs. Det bliver garanteret hyggeligt, og forøvrigt kommer der en hel del, jeg heller ikke har mødt før!

Marianne sagde ...

Sifka: Jeg glæder mig meget til at møde dig og godt du kan berolige mig.... der kommer da vist mange?!

Det bliver spændende :-)

Lotte sagde ...

Jeg kommer også og jeg er mere spændt end jeg er nervøs :-D
Glæder mig sådan til at møde dig og de andre dejlige damer fra blogosfæren!