blog top

søndag den 20. april 2008

Jeg må passe på mig selv...

Jeg er stille og sårbar i dag.
Jeg ved det godt og har bare behov for at være mig, stille og roligt.

Jeg tror, jeg har krise. 5 års krise. Mit arbejde er ikke i top. Jeg føler igen, at fridagene er de bedste dage, og jeg er begyndt at tænke på, om jeg skal i gang med noget nyt; måske nyt job eller ny uddannelse.
Det er ikke noget, jeg skal lige nu, men måske i det nye år.
Jeg føler mig brugt. Slidt op, og det er vist alt for tidligt, efter 'kun' 5 år på arbejdsmarkedet med rigtig voksent job.
Jeg skal coaches. Jeg skal finde en tid på onsdag. Jeg har en kollega, der har uddannelse i det, og hun skal hjælpe mig med at rydde op i mit hovedet!
Jeg ved, de her morgenvagter har tappet mig for kræfter og måske ser det anderledes ud i morgen, men ikke følelsen af, at der skal forandring til. Det skal bare findes frem i mig, for det er mig, jeg kan forandre. Mine forventninger til mig, skal måske ikke være så tårnhøje og perfekte, for jeg ved, jeg ikke forlanger halvt så meget af andre. Og det får jeg tit at vide, så måske skal jeg lige lytte til andre omkring mig.
For jeg er jo vild med det pædagogiske og beboerne. Jeg kan lide at arbejde med og for dem, men det er alt det andet, der har fyldt for meget. Nu skal det altså være anderledes, for ellers ender det med, at jeg allerede er færdig som pædagog. Jeg skal lære at passe på mig selv.
På onsdag finder jeg en tid, og så skal jeg havde styr på tingene, ligesom jeg bedst kan lide det :-)

16 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det er godt, at du selv er klar over de faresignaler, der er dukket op. Enten er de "bare" de alt for mange morgenvagter, du har haft. Eller så er det tid til større forandringer. Måske er du bedre afklaret efter på onsdag.
Hav en god aften, søster Løgsovs.

Marianne sagde ...

Henriette: Ja, det kan nemlig godt være de mange morgenvagter, der har gjort det så følsomt, og jeg er sikker på jeg nok skal blive afklaret.
Det hjalp at få luft!
Ha selv en god aften, selv søster løgsovs og Onkel Lars

Andrea sagde ...

Godt at du måske er lidt klogere efter onsdag.

Og så er jeg imponeret over at du selv kan se den med ikke at stille så store krav til sig selv. Det tog mig mange år.

Det er så simpelt, som du skriver, hvis man ikke har dem til andre mennesker, hvorfor så til sig selv?

Jeg er sikker på du finder en vej.

Unknown sagde ...

Ja! det er vigtigt at man lytter til de der signaler! ;) og så håber jeg tihvertifalle - at der er et par brikker der falder på plads onsdag. .

:D

arhh for det der guld ur for 25 års tro tjeneste på samme arbejdsplads - nej vel?!! det gider man skutte ik ;b

Marianne sagde ...

husejer: Jeg får i al fald en tid, så jeg har det at se frem til.

Om krav; jeg ved det kun fordi jeg igen i går fik det at vide af en kollega. Jeg ved godt, hun har ret i det, men det er svært at arbejde ud fra det, at ændre det. Det skal der arbejdes noget på endnu.

Hvorfor er det, vi stiller så store krav til os selv?? Det er så simpelt at sige, men svært i det virkelig liv.

Jeg håber, og tror på, jeg finder en vej ;-)

Marianne sagde ...

pedrsn: 25 år samme sted, sådan bliver det ikke hos mig ;-)
Og det er vel sundt nok!

Jeg håber på en løsning, men det bliver måske 'kun' en afklarethed, men det kan jeg godt leve med. Jeg skal bare lige have ryddet op, så jeg kan se positivt frem ad igen :-)

Anonym sagde ...

Du burde under ingen omstaendigheder foele dig slidt op efter fem aar paa arbejdsmarkedet, saa er der i hvertfald noget galt med systemet og resourcefordelingerne fra arbejdsgiverens side. Godt at du tager affaere og griber problemet an foer end det eskalerer til noget meget vaerre. Jeg haaber du faar en en god coachingoplevelse :-)

Superskurk sagde ...

Åh, hvor jeg kender det alt, alt for godt. Efter kun 2 år med mit første rigtige voksenarbejde har jeg nu valgt at sige op og søge nye udfordringer (som det så fint hedder). Denne her bog, samt gode coachinger hjalp mig. Jeg kan kun på det aller varmeste anbefale dig den også

http://www.pernillemelsted.com/kurser_finddinpassion.htm

Lotte sagde ...

Dine ord står i lysende kontrast til mange tidligere indlæg, og derfor gør de nok ekstra meget indtryk. Det er et sundt tegn, at du er bevidst om faresignalerne og om at det kan hænge sammen med høje krav og forventinger til dig selv.
Tag Majas råd - jeg kender flere, der har haft rigtig meget gavn af den bog.
Og så håber jeg - ligesom de øvrige her i kommentarfeltet - at onsdagens coaching bringer lidt mere klarhed over tingene.

Kram til dig!

Marianne sagde ...

Marianne - nogen gange så møder vi en skillevej eller den møder os. Så er det meget sundt og godt at stoppe op. Mærke efter om man nu også er "glad" for det liv man lever - og det er du igang med og det syntes jeg er rigtig godt. Det er godt at du finder ind til kernen i det liv du ønsker at leve - for at blive en helstøbt person. Jeg ønsker dig alt muligt held med din mission - hvorend den bringer dig hen...

Marianne sagde ...

fisker: Som alle andre løber vi hurtigere og hurtigere på min arbejdsplads. Sådan er det; måske vores egen fejl, men da det er mennesker det handler om, er det svært at gøre mindre af noget.
Jeg tror det handler om, at jeg ikke behøver nå alt selv, inden næste 'hold' møder ind. De kan jo godt give en hånd med, og de vil gerne!
Jeg skal lære at tage det lidt mere roligt.
Men jeg er glad for, jeg er bevidst om det. Jeg glæder mig til at se, hvad der sker.

Marianne sagde ...

Maja Kirstine: Ja, du tog jo springet :-)
Der er jeg ikke endnu, men jeg vil finde ud af, hvad jeg vil.
Jeg kender ikke den bog, du forslår, men jeg vil se efter den i morgen. TAK for det!

Marianne sagde ...

lotten: Ja, og så får jeg lidt dårlig samvittighed over at skrive sådan, men det er/var hvad der virkelig fyldte mig i går!
For jeg syntes, jeg plejer at have et lille overskud, men jeg har på det sidste følt mig mere og mere flad.

Den 1. juni er jeg færdig med min administrative post og så er jeg 'knu' pædagog. Jeg glæder mig til at have endnu mere tid til beboerne og fordybelse. Det savner jeg! SÅ tror jeg, jeg kommer 100 % på banen igen. Men inden da skal der live ryddes lidt op :-)

Tak for krammet ;-)

Marianne sagde ...

Shabby-Marianne: Tak for det!
Jeg komme ud af det klogere, og så må jeg se, hvad det ender med.
Jeg kan bare ikke leve med at gøre noget halvt og det er nok den følelse jeg har lige nu.
Det er lidt skræmmende at så over for en skillevej, men jeg tør godt springe ud i det. For helt min egen skyld!
Jeg håber, dit held vil være med mig :-D

Nille sagde ...

Har først været tilbage i blogland i dag - og gudskelov er dit humør da på vej op igen. Men der er perioder, hvor man stiller sig selv alle de spørgsmål - det er en rigtig god idé med den coach! Jeg håber, at du kan genfinde glæden også i arbejdsdagene!

Knus!!!

Marianne sagde ...

nille: Der er bølger, men jeg må sige, jeg var totalt smadret, da jeg skrev det.
Jeg er på vej op, og skal have en samtale med en på tirsdag. Jeg tror, jeg er ved at finde ud af, at finde gejsten tilbage. Jeg vil gøre alt for at finde den!