At glædes...

I morgen står dagen på Sølund.
Der er festival, og vi skal ned og høre musik, være sammen, spise mad og is. Vi skal 4 beboere og 4 pædagoger afsted.
Jeg krydser fingre for tørvejr.

Hvis nu min far havde levet, så havde jeg mødt ham dernede på Sølund.
Hvert år var han med hans arbejde dernede. Han arbejdede som pedel på en skole for udviklingshæmmede og senhjerneskadet mennesker. Han hentede hver morgen eleverne og kørte dem hjem igen. I stille og roligt tempo, for sådan kunne de elever lide det, og sådan var han også selv. Stille og rolig.
Hvert år var han med på Sølund. Han nød det i fulde drag. At være sammen med eleverne, opleve deres glæde, og nyde at have så mange mennesker rundt om sig.

JEg ved helt sikkert, at han ville have været stolt over at mødes mig med mine beboere, for det vidste han, at jeg var god til! Vi snakkede tit arbejde. Havde fælles bekendte i vores verden, som jeg den dag i dag, stadigvæk kan møde og snakke om min far.

Jeg er sikker på, jeg kan mærke ham i morgen ;-)


Jeg er faktisk ved at pakke tasken til min Københavnertur. Da jeg har en arbejdsdag i morgen fra 11-23, skal det hele gerne pakkes i dag. Jeg glæder mig til at komme afsted.
At mødes med mange af Jer i Tivoli, og også til at komme til cykelløb. Det bliver gode oplevelser, tror jeg.

Forsat god tirsdag