Min elskede røde kronan cykel er blevet lappet. På begge dæk.
I morges kom den ud i den friske frost og skulle have en tur. Det er mange, mange måneder siden, den sidst fik en tur med mig.
Den er god at cykle på, for jeg kan ikke komme op i et ret højt tempo, og så sidder jeg så højt med ret ryg. Jeg føler mig fri.
Med bankende hjerte gik jeg ind i byen, hvilket var svært, for tænk om nogle så mig...
Jeg mødte min gamle leder derinde. Vi gav knus, og inden længe ville hun lige se, om hun ikke havde en ledig stilling til mig!
Hun starter son afdelingsleder på mandag!
En veninde talte i tirsdags med sin leder, at hun kendte en, til den stilling, de får i starten af det nye år. Hendes leder syntes, jeg lød meget interessant!
Ja, jeg har mange tanker at tænke. At tænke og få styr på min arbejdssituation. Få styr på, om jeg skal/kan blive, der hvor jeg er. Jeg er ambivalent, for jeg er vild med beboerne, men er splittet med meget andet. Kan jeg leve med det?
Jeg tænker videre. Smiler over, jeg har så dejlige mennesker omkring mig. Jeg er ikke alene om det her, der bliver passet på mig. Og tænk, at andre vil hjælpe med at jeg kan få et nyt job!
God lørdag
lørdag den 1. november 2008
At tænke sig...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
10 kommentarer:
Dejligt at se, at mismodet blev vendt til en dejlig dag - jeg tror nemlig, at det er det, denne tid skal bruges på. Ikke sidde derhjemme og gruble for meget - men også bruge de mennesker, der er omkring én og gøre nogle ting man har det dejligt med.
Jeg er sikker på, at der er mange, der ville være heldige at få dig som arbejdskraft - men det skal først og fremmest være din mavefornemmelse, der fortæller dig om det er det rigtige...
Det svar får du ikke nødvendigvis på et par uger - men det er godt at have øjnene åbne, og have det med som en mulighed. Hvis det føles helt rigtigt - så er det det sikkert også!
Dejlig lørdag aften til dig!
Nille: Alle siger, at jeg skal ud. Og det ved jeg jo godt, men det er lidt svært, for tænk om andre tror jeg pjækker. (hvilket jeg logisk ved, at sådan vil mine kollegaer ikke tænke)
Om nyt arbejde eller ej. Den er frygtelig svær, for jeg skal ikke lade mig friste, hvis jeg ikke mener det. Nu skal jeg vist bare lidt ovenpå, inden jeg skal tænke på nyt eller gammelt job. Men selvfølgelig glæder det mig, at andre vil have mig :0)
Nu vil jeg tage en dag ad gangen. Træne, gå tur, passe på mig!
Lige som du passer på dig selv :0)
God rolig lørdag aften til dig :0)
Det er meget værd at vide at man er et godt kort, at folk gerne vil ansætte en. Det giver en ro, der ikke kan købes for penge, og den skal du bare nyde nu. Men du skal mærke godt efter, inden du lader dig friste. Jeg ved jo, du har overvejet at skifte job, men skiftet skal være til noget bedre og ikke bare et skift for skiftets skyld.
Det kan på den anden side også godt være universet (eller skæbnen eller hvad man nu vælger at fæstne sin lid til), der forsøger at fortælle din noget ved at det netop er nu hvor du er sygemeldt, at jobtilbuddene kommer væltene.
Som Nille siger, du skla lytte til din mavefornemmelse.
Og så forresten, der er bare en uge til, at du kan få et ordentligt kram - indtil da må du tage til takke med et elektronisk et af slagsen.
Dejligt at du har nogle du kan vende denne situation med, som jo er noget af et dilemma. Mærk efter indeni, hvad siger maven??
Lige pludselig så ved du det bare......
Mange hilsner
Birthe
Kære Marianne!
Jeg har lige læst dine to nyeste indlæg, og hvor er det godt at læse, at du tager hånd om om dig selv og lytter til, hvad den indre stemme fortæller dig - og sygemelder dig. Jeg forstår godt, at det ikke er nemt. Fjorten dage giver dig forhåbentlig en tænkepause, så du kan finde dine fødder.
Rigtig mange varme kram til dig ....
Lotten: Du har helt ret. Det giver ro, at jeg stadigvæk kan bruges andre steder, men jeg skal ikke skifte for skiftet skyld.
Bare der var en, som kunne sige, hvad jeg skulle gøre.
Min søster sagde det samme, om at skæbnen måske fortalte mig noget :0)
Jeg er så ambivalent, for jeg er jo vild med beboerne, mit omsorgsarbejde for dem, men måske er det også med til at dræne mig. Hvis jeg ikke kan slippe mit arbejde.
Det der er problemet er jo ledelsen og min nye rolle, 'kun' som pædagog. Jeg må accepterer at jeg ikke skal have overblikket mere, at tingene ikke bliver gjort. Hvis jeg ikke kan det, siger min psykolog, at så kan jeg ikke være der mere.
Det er der mine tanker skal hen. Jeg tror, jeg har en ide, som kan hjælpe mig.
Og så glæder jeg mig meget til at få et rigtig knus af dig :0)
Men indtil da, glædes jeg af det elektroniske :0)
Birthe: Jeg han godt mærke det har stresset mig, når medmennesker har sagt, jeg skulle få nyt arbejde. Måske fordi, det ikke er det rigtige valg pt, men nu stresser detikke på samme måde mere.
I de her 14. dage, må jeg se, hvordan jeg har det og hvad min mave siger om mit nuværende arbejde.
Det er så svært, men jeg må føle efter.
Heldigvis kan jeg tale med mange om det.
Madame: Ja, nu kom den beslutning, som måske skulle have været taget for noget tid siden... men nu skal jeg passe på mig selv.
Det er svært, men det rigtige, og heldigvis har jeg alle med mig! Kollegaer, ledelsen, familien, venner. Alle mener, det er det rigtige. Det kan være svært at indse det, når ens samvittighed taler med, og minder om alt, det jeg nu overlader til min kollega. Nu får hun ekstra arbejde!!!
Jeg håber, de 14. dage kan hjælpe med at finde en ro og måske et klarsyn :0)
Lad være med at tænke for meget nu. Tanken om et nyt job kan vist også stresse. Bare tøm hovedet og brug tiden på ikke at bekymre dig, hyg dig med din familie og venner, træn alt hvad du kan, og mest af alt træk vejret dybt :-)
Fisker:Måske skal jeg ikke tænke så meget... men det er virkelig svært bare at nyde og slappe af... nu hvor det ikke er ferie :0)
Nu begynder en rigtig uge, og så vil jeg forkæle mig selv! Træning skal jeg gøre en masse af og fredag tager jeg til København. Det glæder jeg mig til. At komme væk og rigtig slappe af.
Send en kommentar