Jeg er hjemme igen.
Det var været virkelig dejlige dage i København. Jeg syntes, jeg har fået slappet af, tænkt og talt en masse.
Jeg har været sammen med en masse gode mennesker. Nåede at passe nevøen, købt spinningssko (Fisker, jeg fortæller mere herom senere), været til godt blogtræf og mødt ex'en.
Jeg føler mig heldig.
Her til aften får jeg et kærligt spark bagi. En kollegas mand, min tætteste kollega. Hendes mand, som er leder, siger at jeg skal tage det alvorligt den her sygemelding.
Han holder mig på skulderen, han kender mig ikke ret godt, men har hørt en masse om mig. Han kigger på mig og siger, jeg skal kraftigt overveje en uge mere! Han fortæller om en af hans medarbejder, som har været ramt 2 gange, nu kun magter at arbejde 20 timer, og ikke kan samles op mere!
Han rammer mig lige i hjertet! Jeg kan stadigvæk mærke omsorgen, alvoren i hans ord. De sidder i mit hjerte. De ramte mig, men på en god og omsorgsfuld måde, som en pil sidder de lige i mit hjerte.
Andre har forsøgt at sige det til mig, fortælle mig det, denne gang ramte det plet!
Jeg tror, jeg forstår nu...
I morgen er det læge besøg. Blodtryk skal måles. Fredag beslutter jeg endeligt, om jeg skal have en uge mere, hvilket jeg tror...
tirsdag den 11. november 2008
Jeg tror, jeg forstår nu...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
7 kommentarer:
jeg stemmer også for een uge mere Marianne...mindst !!
Du skal virkelig passe på dig selv, og er du det mindste i tvivl, skal du tage en uge mere. Mindst, som Anne siger.
Kære du, du skal tage dette her meget, meget alvorligt. Og jeg siger som de andre: TAg en uge mere!
Eller to...
Godt, Marianne. Det er dejligt at laese, at der er mennesker omkring dig, som tager sig af dig, ogsaa selv om du ikke kender dem. Endnu bedre er det, at du lytter :-)
Jeg haaber dig og laegen finder en god loesning, og ikke mindst at du faar tiden til at komme tilbage til dit gamle jeg.
Glaeder mig meget til at hoere mere om de spinningsko :D
Du brugte den første uge på at tænke på dine kolleger og ikke dig selv.
Du brugte den første uge på at have dårlig samvittighed i stedet for at geare helt ned.
Hvis du har forstået det nu - så er dette din første uge - og så SKAL du have en uge til!
Man falder endnu hårdere anden gang...
Knus
Kære Marianne!
Jeg er SÅ glad og taknemmelig for at du forstår!!!
Det er nemlig så vigtigt at tage det alvorligt mens tid er - godt at han tog fat i dig ;o)
Varme tanker og hilsner
Birthe
Allesammen, mange tak for jeres omsorg og opbakning. Det er virkelig dejligt at komme ind og se de mange kommentar, trøstende ord og løftede pegefinger om at tage det med ro. Det har jeg vist brug for at høre igen og igen...
Anne: Ja, det tror jeg vist jeg skal... det svinger lidt det humør der.
Grønlandsposten: Det er bare så svært, når det kun er mig det hele hænger på... altså det er kun mig, der kan sige, hvordan jeg har det og hvornår jeg er klar, og det forvirrer mig lidt. Men jeg kan godt mærke, at jeg ikke er klar til mandag morgen... øv
Lotten: Jeg tager det ikke ret alvorligt, og specielt ikke når jeg ikke får en opbakning fra min læge, så føler jeg, at jeg måske overdriver. Men når tårerne ikke kan styres, så ved jeg, at jeg ikke tager fejl.
Jeg har brug for mere ro...
Fisker: Jeg er faktisk overvældet over den støtte og trøst jeg får. Fra mennesker jeg ikke havde regnet med. Jeg lytter til nogle, andre har jeg lidt svære ved at lytte til Kan godt høre de vil mig det bedste, men det rammer mig ikke som i går.
Jeg håber også, at der snart kommer en god løsning, så jeg bliver mig igen.
Nille: Du har jo ret!!! Nu slipper jeg jobbet. Jeg fik draget omsorg hjemme fra til en kollega der trængte, men faktisk skulle jeg ikke tænke på det job der!
Jeg skal blande mig uden om det arbejde der, når jeg ikke er der!
Birthe: Jeg forstod i går, i dag var det anderledes. Nu forstår jeg igen! Det svinger meget med mig. Det ligner mig overhovedet ikke.
Men mere ro, det har jeg vist brug for.
Send en kommentar