Midt i min spinningstime fik jeg en tanke.
Ja, jeg sad og var rød i hovedet, svedte fuldstændigt vildt, stønnede og prustede. Og der midt i hele det virvar, kom tanken, som jeg nu vil arbejde ud efter.
Jeg vil tænke på det gode. Være positiv. Nyde at have fri. Tænke på mig.
Ja, det er det nye jeg hos mig!
Det er alt, andre har prøvet at fortælle mig, men i dag ramte det mig. Jeg forstår det nu.
Jeg tænker en masse, har fået nogle ting at vide, som gøre, at jeg ser og indser min arbejdsgang. Læser rammende ting, som fortæller mig, at jeg har gjort det helt rigtige for mig, nemlig at tage fri, inden kroppen stod helt af, for at fortælle mig det.
Jeg har været sammen med min familie. Hele familien. Nevøen fra Kbh er i byen, og han er da vild lækker med alle de deller, han ejer. Om nogle få dage tager jeg med ham hjem :0)
onsdag den 5. november 2008
Nu skal det være anderledes...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
6 kommentarer:
Nemlig - det handler om at se mulighederne, men erkendelses vej er altså lang :-)
Dejligt at høre, Marianne! At bearbejde sine følelser kan være en vej brolagt med forhindringer - men det er flot, at du føler dig afklaret.
Shabby-Marianne: Ja, jeg tænk, hvilke muligheder jeg har i vores samfund!
Tænk, jeg bare har mulighed for at blive hjemme og passe på mig.
Nu skal der slappes af. For jeg har stadigvæk lang vej, for jeg får det stadig dårligt ved at gå rundt inde i byen, for tænk om jeg mødte nogle. :0)
Nu kommer jeg til København og slappe af derovre.
Madame: Der er stadigvæk en bumpet vej endnu, men jeg har indset, at jeg bliver nød til at nyde roen og friheden.
Så må jeg se, om den sidste uge der kommer er nok! Ellers må jeg holde mere fri... selvom jeg nu tror, jeg er klar om en uge :0)
Hej Marianne!
Det lyder som om du er kommet et godt stykke vej: at erkende at du har valgt rigtigt og at du tænker på dig selv - det er flot!
Det er jo en proces du skal igennem og bare at erkende det, er et godt stykke vej :-)
Mange hilsner
Birthe
Birthe: Tak for rosen, det er dejligt :0)
Det går fremad, men sikke træt jeg er. Kan sove hele tiden.
Jeg har virkelig indset, at det er det rette jeg har gjort, og indset at 14. dage måske ikke er nok. Nu må vi se. Der er jo stadig en helt uge tilbage.
Det går heldigvis fremad :0)
Send en kommentar