blog top

mandag den 11. maj 2009

Madrid, Hvilken Oplevelse...

Klokken var 22.30, da jeg i går var hjemme igen efter en helt fantastisk forlænget weekend til Madrid.
I lufthavnen i Madrid stod de klar, Fisker og Nille, og så kunne fridagene begynde.
Jeg har glædet mig rigtig meget til, jeg endelig skulle mødes med de to piger i virkeligheden, og jeg smiler stadigvæk over, hvilke dejlige dage vi har haft sammen. Det føles som om, vi har kendt hinanden længe længe længe.
Jeg har oplevet så meget på de få dage i Madrid. Fredag var jeg så heldig, at Nille og jeg tog på Museo del Prado. Jeg havde så min helt private guide med, for Nille brænder for kunst og kultur, og kunne fortalte en masse. Det var vildt spændende.
Senere gik rundt i byen, stoppede op, fik kaffe, frokost og oplevede.
Om aftenen fik vi den store mulighed for en VIP åbning med koncert med Lenny Kravitz. Vi fik dog kun hørt et par numre, for sulten var stor, der klokken 23, så vi gik ombord i maden.
ALDRIG har jeg oplevet noget så lækkert! Vine og øl med bobler stod klar. Forskellige køkkener var klar med mad fra hele verdenen. Vi kunne bare spise løs.
Aftenen blev sluttet af med drinks.
Lørdag var det shopping. Ingen ferierejse uden nye sko. To par blev det til, og dem er jeg ret tilfreds med.
Om aftenen fik vi endnu mere lækkert mad med vin. Dessert, kaffe og likør.
Vi har hygget totalt igennem på en meget afslappet måde. Det er gået så fantastisk godt, og snakken flød. Alt klappede, og jeg er så glad for, at jeg fik muligheden og turde tage afsted.

Tænk, at jeg er så heldig at have denne rejse med i min bagage. Tænk, at jeg er så heldig at have lært disse skønne piger at kende, og at vi fik mulighed for at nyde hinandens selskab sammen.
Denne rejse står som noget specielt. Fordi jeg turde sige ja til turen, havde modet og turde rejse alene, og så blev det bare en så fantastisk tur med fantastiske piger!
Jeg glæder mig allerede til gensyn med begge to.

20 kommentarer:

Shabby - Marianne sagde ...

Hvor er det skønt at læse om din tur... Jeg blev bange for at i var strandet eller andet siden jeg intet kunne læse.... Men i har jo bare nydt på den bedste måde, hvor er det dejligt :-)

Sifka sagde ...

Skøn læsning, og jeg håber at vi kan mødes til sommer, så du kan fortælle det hele:)

Nille sagde ...

Så er du kommet godt hele vejen hjem! Det var skønt at få bekræftet i virkeligheden, at den slags kan blive så superhyggeligt... det er jo noget mere end et blogtræf på et par timer! Men den rejse er virkelig også et super minde for mig... det hele var simpelthen så dejligt! Men nok godt, at vi ikke har sådan en buffet hver dag ;-)

Lotten sagde ...

Hvor er det bare dejligt at læse med rundt hos jer tre og fornemme jeres samstemmende glæde over den forgangne weekend.

Der er vist ingen tvivl om, at du fik den gevinst du fortjente ved at turde :-)

Newyorkerbyheart sagde ...

Kære Marianne!

Hvor er det dejligt for dig at du har sådan en succes med i bagagen mht. at rejse selv - og dejligt at I havde det så godt sammen. Intet er bedre end når man finder sammen med personer, som man bare svinger med fra første færd :-)

Mange hilsner
Birthe

fisker sagde ...

Marianne, godt at du turde. Det saetter jeg stor pris paa, og jeg glaeder mig til at se dig igen :-D

Anonym sagde ...

Hej Marianne

Velkommen hjem til kulden.
Må vi ikke se dine 2 nye sko?
Lidt nysgerrig er man vel altid :-)

Nina

Madame sagde ...

Hvor er det dog dejligt at læse, Marianne! Sikke en oplevelse I har haft - og det kan der komme ud af at have en blog :O)

Tina - omme i London aka teeweewonders sagde ...

SUK - hvor lyder det bare fedt. Jeg er glad paa dine vegne fordi du turde. Flot!

Marianne's mening sagde ...

Shabby: Det var ren og skær snak, der holdt os fra at blogge ;0)
Du kan tro, jeg har nydt den tur, den er stadigvæk i kroppen :0)

Marianne's mening sagde ...

Sifka: Jeg håber også at vi kan mødes til sommer :0) Det vil også blive ganske meget hyggeligt :0)

Marianne's mening sagde ...

Nille: Den buffet tænker jeg stadigvæk på. Det var noget andet end pindemadder ;0)

Det var en virkelig dejlig tur. Tænk at det kunne gå SÅ godt. Det hele klappede.

Jeg smiler endnu :0)

Marianne's mening sagde ...

Lotten: Jeg er glad for, jeg turde, for sikke en fantastisk oplevelse!

Jeg har også læst, at du og Grønlandsposten fik mødtes. Det var også god læsning! :0)

Marianne's mening sagde ...

Birthe: Og det gik virkeligt godt med os tre!
En god rejse at have oplevet.

Næste gang er det os, der skal mødes. Jeg glæder mig :0)

Marianne's mening sagde ...

Fisker: Og jeg glæder mig til at se dig igen! Jeg er glad for modet ikke svigtede, for sikke en vidunderlig tur! :0)

Marianne's mening sagde ...

Nina: Mon ikke der snart kommer et billede af de nye sko ;0)

Jeg er jo ret vild med sko, og disse her er ret fede og gode at gå i. ;0)

Marianne's mening sagde ...

Madame: Ja, det kan man få ud af at skrive blog. Tænk, at være så heldig at møde så mange skønne mennesker :0)

Marianne's mening sagde ...

Tina: Tak Tina :0)
Jeg er stadigvæk lidt sej over, jeg turde ;0) For det var en rigtig god tur!

jensdrejer sagde ...

Det lyder som en rigtig god ferie, hvor I har nået det hele. I har både haft nogle gode oplevelser og haft tid til at hygge jer sammen. Det er efter min mening den perfekte ferie.

Marianne's mening sagde ...

Jens: Det var den perfekte ferie, for der var nemlig tid til det hele. Jeg kan lide at opleve kultur, få viden, men også at shoppe og spise. Og så en masse snak.

Den tur var helt perfekt. Jeg smiler nu bare ved tanken om den :0)