blog top

mandag den 8. juni 2009

Savner Stille...

I dag er en mærkedag. En mærkedag af den trælse slags.
I dag har jeg sorg i mit hjerte, for i dag er det 7 år siden min Far sov stille ind.

Da jeg vågnede til morgen var jeg trist. Sorgen er ubærlig, men man lever at leve med den.

For 7 år var det fredag. Jeg havde afleveret en opgave på seminaret. Afslutning for denne opgave. Jeg skulle have hørt Sylvester Larsen på en cafe, men sprang over. Heldigvis for lidt over midnat ringede min søster. Min Far var kommet på sygehuset.
Jeg sagde til min daværende kæreste, at nu er det nu. Jeg vidste det ikke, men havde en fornemmelse.
Sammen kørte vi på skadestuen, og der var min Far. Så tynd og stille. Hans hænder var stadigvæk varme kan jeg huske, måske fordi vi på skift holdt hans hænder. Måske naivt forsøgte at holde dem varme.
Jeg husker kysset mod hans pande. Så kold den var. Jeg husker min Farfar kom for at tage afsted med sin søn. Han kom med min tante og onkel. Vi var der allesammen. Levende lys var tændt, vinduet åbent.
Det står stadigvæk så klart.

Jeg savner min Far så ufattelig meget. Siger det ikke højt, men inden i mig er savnet der. Der er så meget han skulle have været med til.

Jeg ved, at jeg på onsdag ville have mødt ham på Sølund festival, for der var han altid chauffør for unge mennesker, og han nød det. Jeg ved, han ville have været så stolt af mig og mit erhverv. Han ville have været og var så stolt af alle hans fire piger, hans kone og han ville have nydt at blive morfar.

Tårerne triller langsomt ned. Jeg savner min Far.

16 kommentarer:

Klidmosteren sagde ...

Kære Marianne

Ak ja, sådan en dag er ikke nem at komme igennem. Men det er bare helt i orden at bruge dagen til at græde lidt og give sig selv lov til at mærke savnet.

Det er så pokkers uretfærdigt at miste sin far når man er så ung. Selv om min far har været væk i 11 år, savner jeg ham også stadig rigtig meget. Men heldigvis har jeg en masse gode minder der trøster lidt.

Jeg håber at du kan få lidt omsorg af den sure og den søde i dag.

Mange tanker
Malou

Anne O'Manne sagde ...

Kæreste du. Det gør mig så ondt, at du ikke har din far mere. Jeg kan virkelig mærke smerten og savnet i dine ord.
Samtidig varmer det så meget at høre om alle de dejlige minder, du har om ham.

Knus

Vita sagde ...

Kære Marianne.
Dejligt at høre du stadig bærer ham i hjertet med den største kærlighed. Man skal skatte de minder man har.
Stort kram
Vita

Newyorkerbyheart sagde ...

Kæreste Marianne!

Jeg får tårer i øjnene af at læse om det, hvor er det smukt skrevet! Som jeg før har skrevet til dig, så er jeg sikker på at han sidder deroppe på hans plads i himlen og kigger ned smilende og ved at revne af stolthed over hans datter (- og resten af familien). Du er SÅDAN et smukt menneske, både udenpå og indeni, og jeg er sikker på at han savner dig ligeså meget.

Hvis jeg boede tættere på dig, ville jeg skynde mig hen og give dig et stort knus og bare være der for dig! Jeg håber, at du trods alt også vil smile lidt idag, over alle de smukke minder du også har....

Knus og kærlige tanker
Birthe

pedrsn sagde ...

.. nårh altså, bette marianne! ..

;/

Grønlandsposten sagde ...

Man kan mærke smerten i dine ord. Kram herfra...

Marianne's mening sagde ...

Klidmosteren: I år var den en rigtig dum dag, sådan plejer det ikke at være. Jeg var virkelig trist.

Du har godt nok også været meget ung, da din far dør. Men som du siger, hvor er de dejligt med alle de gode minder omkring vores fædre :0)

Søde og Sure var vildt glad for mig, specielt da de skulle have mad ;0)

Tak for din omsorg!

Marianne's mening sagde ...

Anne: Jeg har fantastisk mange gode minde rom min Far. Gode billeder og jeg drømmer heldigvis stadigvæk om ham. SÅ får jeg ham at se igen. Dejligt!

I går var jeg trist, i dag går det bedre.

Jeg var på cafe med nogle piger og der fik jeg også luft. Ikke ret meget, men jeg fik det sagt, hvilken dag det var.

Men han er savnet. Også i dag :0)

fisker sagde ...

Din far var heldig, at have dig som datter. Jeg er helt sikker paa, at han er med dig uanset, hvor du gaar.

Tanker og kram
P

Marianne's mening sagde ...

Vita: Minder, billeder og historier deler vi gerne i min familie og med de mennesker der kendte ham.
Han var en vellidt mand også i foreningsarbejde. Altid klar og meget rolig.

Heldigvis har jeg tre fantastiske søstre og en fantastisk mor og familie, hvor vi kan tale om det, om ham og de gode stunder.Også med grin :0)

Marianne's mening sagde ...

Birthe: Jeg var trist i går og detvar faktisk svært at skrive det, uden at blive berørt.

Mange tak for dine meget søde og omsorgsfulde ord. Det varmer, ligesom det knus du vil give. Heldigvis fik jeg flere i lørdags :0)

Stort knus til dig!

Marianne's mening sagde ...

Pedrsn: Ja, i går var dum!

Marianne's mening sagde ...

Grønlandsposten: I dag går det bedre. Det er de dumme datoer. De er ikke til at glemme, ej heller forløbet af dagen.
Og så er det rart for mig at dele ham med jer, selvom det var svært i går.

Marianne's mening sagde ...

Fisker: Tak for dine søde ord! Jeg smiler, for jeg bliver glad for jeres omsorg.

Tænk at have en Far der har givet alle hans fire piger en følelse af at være noget helt og have specielt med ham. Jeg troede kun det var mig, der havde det sådan, men mine søstre har haft det på samme måde :0)

Nille sagde ...

Kære Marianne,

Det er en smerte, som aldrig går væk - og nogle år er den dag værre end andre. Hvorfor har jeg aldrig lært at forstå? I starten sagde jeg til mig selv, at det dulmer med tiden - men så mange andre ting gør, at det nogle år er en rigtig slem dag. Men ligegyldigt hvad, så er det en dag, hvor hvert minut og hver handling er brændt ind i din hukommelse for evigt.

Det er både en gave synes jeg - at kunne huske det. Men også nogle grimme minder nogle gange.

Jeg ved, at dit savn er smertefuldt. Dine ord får mine tårer til at trille... men jeg ved også, at du er god til at glæde dig over de minder du har.

Knus

Marianne's mening sagde ...

Nille: I år var det slemt. Jeg kan ikke sige, hvorfor. Men jeg var sårbar.

Jeg havde også tænkt, at med tiden blev det bedre, men sådan er det ikke. Måske er det godt nok...

Jeg ved, du kender følelsen. Du kender også til det at miste en dejlig far. Alt for tidligt.

Heldigvis har jeg mange gode minder og tanker med ham. Heldigvis kendte han mange mennesker, så han lever videre i mange, det ved jeg. Selv på mit arbejde, kendte han en af mine kollegaer, og ind imellem taler vi om ham. Så bliver jeg varm om hjertet. Når jeg ser hendes glimt i hendes øjne. Jeg bliver ligerem stolt af min Far.

Det giver mig meget at skrive om ham her, for så kommer I også til at se en lille flig af ham :0)

Tak for din omsorg!