blog top

mandag den 26. oktober 2009

Snart er tiden gået...

Snart er det et år siden, jeg skrev sådan her.

Snart er det et år siden, at jeg var slidt op. Helt ind til benene. Et helt år siden, hvor jeg var trist, ked af det og bare var en lille pige, som havde det svært og havde vanskeligt ved at indse, at hun skulle til at passe bedre på sig selv.

Men det er et år siden, og hvilket år!

Jeg har nået langt på det år. Jeg har været modig, som jeg aldrig har været det før.
I maj tog jeg for første gang et fly alene. Ned til Madrid, hvor jeg skulle bo hos en pige, jeg aldrig havde mødt i egen person, men kun herinde, og jeg skulle have et gensyn med en anden, som jeg kun havde mødt en enkelt gang. Det var en fantastisk tur!

I Juni sagde jeg mit faste arbejde op efter 6 år, for at tage ny uddannelse. Jeg havde haft modet til at søge ind, og havde modet til at sige op. Modet til at gøre noget for mig!


Nu er tiden gået. Et helt år. Jeg har udviklet mig ekstremt meget. Jeg har brugt mine fantastiske veninder, som jeg sætter stor pris på -og min trofaste familie!
Der har været mange og lange telefonsamtaler med hende her, hvor vores verdner er blevet vendt igen og igen, og hvor nyder jeg det helt vildt! Jeg turde møde op og fejre hende til hendes fødselsdag!

Derfor er det helt fantastisk, at jeg nu, et år efter, er fyldt med så meget overskud, at jeg kan hjælpe andre. At jeg kan give tilbage, hvad jeg fik af dem for et år siden.

Jeg er taknemmelig over mit liv, mit mod, og mine fantastiske venner og familie!

8 kommentarer:

Newyorkerbyheart sagde ...

Hvor er det dejlig læsning og utroligt så meget vi kan vokse og ændre os på et år! - det kræver "bare" at vi udfordrer os selv og hele tiden er parat til at tage nye udfordringer op :-)

Dejligt at du igen er blevet glad og at du er glad for de valg du har truffet - det er jo dem der former os til de mennesker vi er......

Emma Lovise sagde ...

Hvor er det dejligt at læse, at du er glad for de valg du har måtte tage. Det var rørende læsning. Thumbs up!

jensdrejer sagde ...

Det var dog et fantastisk indlæg - det er altid dejligt, når man kan se at man udvikler sig og kommer frem i livet.

Grønlandsposten sagde ...

Din livsglæde lyser ud af det her indlæg - og af så mange andre, du har skrevet i de sidste mange måneder. Det er så skønt at følge, dit mod og din glæde, når du udfordrer dig selv :-)

Lotten sagde ...

Kære Marianne, når man har fulgt med her på bloggen (og ude i virkeligheden) gennem de sidste par år, så er der slet ingen t´vivl om, at du har rykket dig helt fildt. Og det kan kun gøre en glad!
Men at du også selv er bevidst om det og forstår at værdsætte det så meget som du gør, det gør bare endnu mere glad.
SKØNT indlæg!

Kram til dig du modige kvinde!

fiskerfernandez.wordpress.com sagde ...

Jeg er utrolig glad for, at du tog dig mod til at rejse helt herned! Det var saa fedt at moede dig, og sommetider spekulerer jeg paa, at det er en skam, at vi bor saa langt fra hinanden.

Nyd dit mod, det har givet dig meget :-D

Nille sagde ...

Jeg tror fuldt og fast på, at det er det første skridt, der er det sværeste. Måske var det for dig erkendelsen af, at der var andre muligheder... og processen hen imod dem!

En ting er i hvert fald helt sikkert - det mærkes tydeligt i din livsglæde! Det er dig vel undt - og jeg håber, at du vil ride med på den dejlige bølge i lang tid!

Marianne's mening sagde ...

TUSIND TAK alle sammen, for jeres opbakning og meget søde og positive svar.
Den gang for et år siden, vidste jeg ikke, at jeg kunne være så trist, ked af det og så modløs; I dag er jeg det modsatte. Glad, positiv og glad glad glad.
Jeg har lært mig selv at kende, kender signalerne nu, tør indrømme, at jeg ikke er en superkvinde.

Tak for jeres altid opbakning. Tænk, at I er der for mig, selvom nogle af jer kun kender mig her. Det gøre mig så glad!