blog top

tirsdag den 3. maj 2011

Min Far...

Jeg vidste det allerede inden Anders Aggers bløde stemme sneg sig ud af højtalerne.

Jeg vidste, at jeg ville blive sårbar og trist. Så trist, at mit hjerte bliver så tungt, at det flyder over. Det får lov.

Sømanden og Juristen; hvor er det genkendeligt. At se sømandens lille krop. Det stille sind og ydmygheden. At se de trætte øjne, de tynde arme. Modet, og visheden om, at livet ikke bliver uendeligt.

9 dage efter den 30. maj. 
9 dage efter min fødselsdag lukker min far sine øjne i. 
Stille og tynd ligger han der, mens hans døtre, vores mor og hans far skiftevis holder hans kolde hånd varm.

Så genkendeligt. Døden. Savnet er der stadigvæk. Min kære Far...


2 kommentarer:

Therese sagde ...

Jeg så ikke programmet, jeg vidste jeg ville være for tyndhudet til det.
Sejt du så det, dejligt at du mindes.
Kram til dig.

Marianne's mening sagde ...

Therese, Tyndhudet er vist det helt rigtige ord. Men hvor var det en god udsendelse.



Jeg er ret vild med Anders Agger...uhmmm...Agger :-)