blog top

tirsdag den 28. juni 2011

Når enden er god...

Et kapitel er slut. To års studie er gjort færdigt. Multimediedesigner er min nye titel med speciale inden for Arbejdet med de sociale medier.

Blomster kom og duftede mit hjem. Tanker og lykønskninger strømmede ind.
Der blev sunget sange, givet håndtryk og knus. Der er sagt forhåbninger om at vi ses...Mon det bliver overholdt.
Jeg har afsluttet et kapitel. Nu venter et nyt. Lige nu er det afslapning og hygge. Roen indfinder sig langsomt, og den evige dårlige samvittighed, som alle studerende har, er væk. Nu gælder det om at nyde.
Der er blevet festet i to dage. Mindre kunne ikke gøre det. Smil, grin og blikke blev givet. Overskud med overskud. Jeg er klar til mit nye liv.
Mit nye liv bliver ikke som Multimediedesigner, men som pædagog. Mit gamle arbejde ringe forleden, at de havde et barselsvikariat, og de ville gerne have mig. Jeg er et heldigt asen. Mit pædagogiske hjerte banker op ny. Jeg glæder mig til at arbejde for de mennesker igen, give knus og omsorg. Jeg er et heldigt menneske.
Nu vil jeg udi verdenen. Møde mennesker og mærke solen stikke. Inden arbejdslivet begynder igen.

4 kommentarer:

Lotte sagde ...

Kære Marianne
Først og fremmest et KÆMPESTORT tillykke med at du er blevet færdig. Tænk at der allerede er gået to år! Jeg synes ikke, det er ret længe siden, du fortalte om dine overvejelser om springet fra det trygge job og til en hverdag på SU som studerende indenfor et helt nyt fag. Jeg synes, du er supersej!

Dernæst endnu et tillykke med det nye (gamle) job. Det siger rigtig meget om dig som menneske og medarbejder, at de gerne vil have dig tilbage. Det kan du roligt være stolt af.

Megakrammer her fra Ærø

Marlene sagde ...

Endnu engang tillykke.

Og VI ses. Det holder! ;-)

Marianne sagde ...

Kære Lotte,
Mange tak, hvor dejligt at høre fra dig og tak for de rosende ord.
Jeg husker indisk mad hos Therese, masser af drinks, den aften jeg fortalte om mine overvejelser.

Nu er båden færdig. Therese er blevet mor og jeg er multimediedesigner. 2 år er gået.

Jeg har lige hørt pårørende sige, at de håbede på jeg kom tilbage. Det gør jeg nu og de er glade. Lige som jeg er det. De mente det var et tab for den pædagogiske verden, hvis jeg ikke kom tilbage. Måske store ord, men jeg blev glad :-)

Nyd Ærø. Pas på dig selv. Vi ses.
Kæmpe kram tilbage til dig!

Marianne sagde ...

Marlene, Derfor er mit farvel ikke så svært, for du og jeg er der stadigvæk.

Vi ses! Snart!