blog top

fredag den 7. december 2007

Jeg er forelsket

Jeg er blevet forelsket! Jeg fik kriller i maven, da jeg så op og fik øje på....


...De smukkeste krus, skåle og kopper med guldkanter, blomster, sommerfugle og hundehoveder.
Jeg så op og kiggede ind i Marco Friis' butik i Århus.

Jeg har været der før... og igen må jeg sige, at den mand kan give mig kriller i maven over hans smukke ting. Jeg kigger, rører forsigtigt på de fineste krus, kopper og skåle, som jeg så gerne vil eje alt sammen.
Jeg fik snakket med ham i dag og man fornemmer hans kærlighed for sit håndværk, sine smukke ting og han vil gerne snakke.

Jeg vil ønske mig alle smukke ting, lavet af hans hånd!

Jeg kunne heldigvis dele min begejstring med Anne, som jeg har tilbragt en vidunderlig dag med, med masser af snak, kaffe, kaffe, mad og lidt juleindkøb.
Jeg er heldig at have fundet hende Anne :-)

torsdag den 6. december 2007

Nogle har rodet i julegaverne!

Hvem har kigget i julegaverne???

Jeg kommer hjem fra arbejde og ser gaver spredt ud over det hele.
Hvem mon har kigget, kradset og spredt sine julegaver ud over sofaen! -og leget med de 3 ny indkøbte mus, der også lå i posen!
Jeg spørger, men får intet svar.
Der bliver sovet rævesøvn...
...og øjnene bliver gemt..
...så de tror jeg ikke kan se dem, men vendt til det bliver den 24. december og se om det er sjovt at åbne en pakke, hvor man ved indholdet og har leget med det!

Jeg gjorde det!!!

Så har jeg weekend!
Det er vildt skønt.

Jeg fik taget den skræmmende samtale i dag og det gik rigtig fint. Jeg fik kun forståelse og vi har fundet en løsning. Jeg er lettet og glad for jeg lyttede til min krop, før det kom for langt ud. Glad for at jeg sagde fra, selvom jeg føler et lille nederlag. Men det skulle jeg ikke gøre, fik jeg at vide.
Jeg har fået en rigtig god opbakning fra min familie, som har heppet, opmuntret mig og rost mig for at sige fra.

Nu er jeg faktisk rigtig træt, men jeg det gør ikke noget.
Jeg har nemlig en rigtig dejlig dag at se frem til i morgen. For jeg skal drikke kaffe, spise mad, shoppe og snakke, snakke, snakke med hende her. Jeg kan kun glæde mig rigtig meget :-)

onsdag den 5. december 2007

Jeg drømmer om...

Inden mit arbejdsliv er ovre om ca 35 år (!) drømmer jeg om...

  • at arbejde med ældre mennesker.
Ja, jeg har lige set dette på DR1. Mit hjerte smelter, jeg bliver fuld af omsorg for de ældre forvirrede mennesker.

Jeg drømmer om...
  • engang at arbejde på et hospice. Eller som vågekone hos døende. Men jeg ved ikke om jeg er stærk nok til det.
Jeg drømmer også om...
  • at undervise, hjælpe andre på vej, til at gøre hverdagen nemmere. Nu skal jeg måske først finde ud af, hvad jeg præcis vil hjælpe med ;-) Men det er alligevel en drøm.

I mens jeg drømmer mig væk, er jeg glad for at at hjælpe andre mennesker i min hverdag. Der regner jeg med at blive læææænge endnu, for jeg har stadigvæk meget at give af.

Men man skal huske at drømme...

Det er svært

Jeg må lære at sige fra!
I morgen skal samtalen tages. Jeg har lidt kriller i maven.
Min samvittighed ved at sige fra, har det svært, men det er enten det eller at tømmer mig selv fuldstændigt for enerig og lyst.
Det har lige så stille sevet ud af mig, og inden jeg rammer gulvet fuldstændigt, må jeg sige fra.
Det sker i morgen.


-Det er svært!

tirsdag den 4. december 2007

Jul i det lille hjem

Så blev der alligevel lidt jul i det lille hjem.

Jeg indrømmer gerne, at jeg vist går efter det mere unikalook, for jeg tror ikke der findes en ligesom... Jeg er overhovedet ikke kreativ. Det enkelte passer ikke rigtigt ind herhjemme, så det blev en enebærbusk med lys på.
Jeg er glad for den :-)
I dag har jeg købt en amaryllis-gør-det-selv.
Det betyder jeg selv skal plante løget og se det vokse op. Jeg er spændt!

Jeg har nået tusind ting i dag, træning, lidt juleindkøb og meeeeeeget andet. Nu har jeg nydt at haft eftermiddagen fri på sofaen.
Jeg er ved at lave lasagne med henkogningstomater til tomatsovsen. Det er jeg spændt på.

mandag den 3. december 2007

Julebageri

Jeg plejer at bage småkager.
De sidste år, kun to slags nemlig brunkager, som min mor har bagt altid og sprøde vanillekranse.
I år bliver det til ingen.
Jeg plejede nemlig at bare til min Farfar og Grethe, som ikke er her mere. Til min ex's familie, som sikkert stadigvæk ville sætte pris på dem, men jeg holder mig til et julekort til dem.
Jeg spiser ikke så mange af dem selv, men min ex kunne lide dem.

I år bliver det til ingen...
-forhåbenligt bliver det til småkager til næste år!

Genopfrisket julefrokost

Folk, der kender mig, ved jeg ikke tåler sprut så godt.
Det ryger lige i hovedet... men jeg har ikke helt lært det endnu.

Til vores julefrokost har vi en tradition med at lederen giver 'små grå' som blev til blå Gajo til denne julefrokost.
Sjovt nok får jeg altid lusket mindst 3 glas ud af flasken, trods jeg ikke er ret vild med det (mere).
Hvorfor er det i en alder af 32 år, jeg endnu ikke har lært IKKE at indtage sprut.

Denne gang blev det ikke vildt, men jeg fik da vores rengøringsassistent og vores HK'er til at synge i en hjemmelavet papirsmikrofon.
Vi fik bandet til at komme ned og spille ved vores bord. Guitaristen gik rundt med et stort navneskilt med mit navn på og han fik også sagt navnet, så der ingen tvivl om, der var en Marianne tilstede.
Der blev spilet luftguitar sammen med ham og klappet på lårene og i hænder for at skabe en god rytme.
Der blev danset med en ældre herre, der undrede sig over at en af mine kollegaer havde brækket benet, trods de højehæle hu havde på... Jeg havde ikke brækket noget ben, så den dans nuppede jeg da. Aldrig har jeg set en ældre herre hoppe så frisk rundt :-)

Julefrokosten blev genopfrisket i dag på arbejdet. Vi blev enige om festen havde været vellykket :-)

søndag den 2. december 2007

Stille Søndagaften

Arbejdsdagen er slut.
Det var mørkt da jeg tog afsted i morges og nu er det mørkt igen.
Så nu er lysene tændt og der er så dejligt stille og roligt.

Jeg fik lavet disse hyacintglas i går.
Aftensmaden er ved at blive lavet og jeg vil nyde disse aftenstimer.

Jeg håber, weekenden har været god.

lørdag den 1. december 2007

Og der blev lys...

Det regner og det er mørkt.
Jeg har taget en feriedag for det nemlig min arbejdeweekend.

Jeg skal vist bare slappe af.

Om lidt vil jeg ud i regnen og få luft og købe lidt ind.

Jeg var til en rigtig god julefrokost i går. Der blev sunget, danset og spillet luft guitar -og drukket en del juleøl!!!. Jeg er lidt svimmel i dag ;-)

Så lige nu bryder solen igennem skyerne, så måske skulle jeg skynde mig ud nu