blog top

tirsdag den 15. december 2009

Jeg var på date...

Jeg stod med min varme hyldeblomstdrik, snakken gik lidt. Navneskiltet var klistret på blusen, hvor mit nummer for denne aften stod.

Pigerne fik et bord at sidde ved, og mændene måtte gå fra den en til den anden.
Jeg skulle på date med ti mænd den aften...

Jeg indrømmer, at jeg havde fordomme på forhånd. Var sikker på, at jeg og min veninde helt sikkert ville skille os ud, som de normale, men jeg tog fejl.
Alle pigerne var helt almindelige piger. Pæne, søde og imødekommende.

Mændene var helt almindelige, havde gode jobs, så ok ud...altså næste alle mænd, for der var der vist lige tre styks, der var lidt anderledes....eller ikke helt såååå nemme at tale med.

Alle ved, hvorfor man er der. Man søger en kæreste. Spørgsmålene fyger gemmen luften. Man forsøger at se sød ud, lyde lidt klog, stille gode spørgsmål, indtil klokken lyder og de 6 minutter er gået og en ny mand indfinder sig.

Der var ham fyren, jeg skulle starte med. Han var underlig. Beklager, men det var han. Han havde prøvet det før og havde gode sætninger at sende afsted, hvor jeg kunne høre, at nu skulle jeg blive imponeret...

Der var ham, som boede i kollektiv, stirrede meget, og som skulle på toilettet og ikke ville gå glip af et minut.... jeg prøvede at berolige ham og han fik sine alle 6 minutter.

Der var ham, som svedte så meget, talte højt om det. Stak hænderne i armhulen, mærkede efter, at det var rigtigt, for derefter at give mig hånden for at hilse på...

Men ellers var det helt almindelige mænd. Søde at tale med. Nemt. En afslappende og hyggelig aften. Men det er ikke min stil.
Jeg havde en tilgang, at jeg måtte prøve det, da veninden sendte mig et link. At det ville blive sjovt og en udfordring.

Nu er det prøvet. Jeg kommer ikke igen.

12 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det lyder som en sjov oplevelse, trods alt :-)
Det må være lidt mærkeligt, at det sådan er sat i "system" og at der kommer så mange forbi, som man skal tale med. Jeg kan forestille mig at 6 minutter kan føles som lang tid af og til ;-)

Nille sagde ...

Jeg håber, at de tre du beskriver i detaljer var de tre underlige ;-)

Jeg ville nok aldrig prøve det - men set som et eksperiment tror jeg, at det kan være meget sjovt! Men jeg tror ikke, at det er der de store bekendtskaber stiftes - men alt er jo muligt ;-)

I hvert fald modigt!

Uden Relevans sagde ...

Coolt at du har prøvet det, og vil fortælle om det.

Flot!

Marianne sagde ...

Det er lige før jeg får lyst til at prøve, hvis ikke det var for husbondens måske sure mine.... Ham med armhulerne - det lyder simpelhen for grineren....

Deborah sagde ...

Jeg kunne da godt finde på at prøve, me hvad så, hvis man føler basis for mere - hvad så? Kunne være godt med det link din veninde smed til dig evt.? Det er ikke længe siden, jeg skrev om det at være forudindtaget. Dette var jo et godt eksempel på det også.

Tina - omme i London sagde ...

Du kommer ikke igen - er det monstro fordi du fandt hvad du ledte efter, eller ej? :)
Genialt concept, siger hun, der aldrig har proevet saadan en aften.

Marianne sagde ...

Birthe: Det var en sjov oplevelse, og det var også den indstilling jeg havde til det.
Det var underligt at have brugt to timer sammen med samtale og så bare gå, da det sluttede.

-og 6 min kan virkelig være lang tid!

Marianne sagde ...

Nille, De tre var dem, hvor min indre pædagog kom frem ;0)

Hvis jeg havde ment det alvorligt, ville jeg aldrig skrive om det. Mit udgangspunkt var, at det blev en sjov oplevelse. Ingen forventninger.

Og så er det altid sjovt at udfordre sig selv ;0)

Marianne sagde ...

Uden relevans: Tak. Sjovt, men heller ikke mere. Det var ikke lige mig, hvilket jeg vel godt vidste.

Marianne sagde ...

Marianne: Det er altid spændende at prøve nyt, udfordre sig selv. Og det var virkelig meget afslappende, men hold dig endelig til husbonden! Udvalget var ikke at prale af ;0)

Ham den svedige... der kom pædagogen frem i mig! ;0)

Marianne sagde ...

Deborah: Det var meget afslappende og hyggeligt. Vi skulle udfylde et skema, hvor vi kunne sige ja og nej til at få hinanden mailadr. Hvis begge havde sagt ja, ville man få hinandens mailadr. Dette var hemmeligt, og man ville få en mail om der var sammenfald.

Jeg sagde nej til alle ti, derfor har jeg ikke hørt mere.

Dette har var på en cafe, men jeg tror, du bare kan søge på dating eller speed og så din hjemby. Så tror jeg, der kommer noget frem.

Held og lykke :0)

Marianne sagde ...

Tina, jeg fandt ingen og havde heller ikke regnet med det. Men det var en sjov oplevelse og en sjov udfordring. Det med at møde nye mennesker og samtale.

Du får at høre, hvis der er gevinst ;0)