Påsken er ovre. Og hvilken påske. Familiebesøg til lam, som blev yderst vellykket, hvis jeg selv skal sige det.
Påskehygge hos søster med den bedste kage, nemlig Medaljen.
Påsken var andet end hygge. 23 timers arbejde på to dage blev det til. Jeg var træt, da jeg kom hjem efter sidste time, men hvor var det dejligt at give knus og smil. At sidde tæt og grine. At pjatte og gøre en forskel, der gøre at mit hjerte glædes. For der skal ikke ret meget til. Jeg giver meget, men får så uendeligt meget igen.
Lørdagen bød på den længste løbetur. 30 km. Alene. Den længste tur jeg når inden det store løb, maraton. Det gik godt, trods kriser. Men jeg burde heller ikke have drukket og været i byen to dage før. Sådan bliver det ikke til det rigtige løb, så jeg håber at kriserne bliver anderledes. Men nu har jeg heldigvis de erfaringer med, og ved jeg kan gennemføre alligevel. Min psyke fik mig ikke ned. Jeg er sgu stolt af mig selv.
Praktikken er snart slut. En dag tilbage. Hvor har jeg mødt mange mennesker. Hilst og hjulpet. Sendt mange smil og fået mange retur. Jeg har nydt og ikke mindst lært.
6 kommentarer:
Kære Marianne du er så sej så sej med det løberi. Påsken lyder som en dejlig en af slagsen :)
Skal vi mon snart ses, det ville være dejligt
KH
Hej Heidi, Tak :-) Tænk, at jeg nu kan løbe så langt. Det havde jeg aldrig troet.
Påsken var helt specielt god. Lige som jeg trængte til.
Vi skal snart ses. Nu, hvor praktik er overstået, er jeg klar :-)
Knus
Den medalje er smuk
'kæft hvor er du sej!
Marlene, den smagte så dejligt. Hvor var det ærgerligt, at jeg kun kunne spise en.
Kagekonen, Tak! Du er selv kommet godt i gang igen. Det er også godt gået, eller løbet ;-)
Send en kommentar