blog top

fredag den 15. april 2011

Maraton Status...

Om 37 dage er det overstået. Maratonløbet i København. Med eller uden mig.

Status er, at løbemakker har fået skade, som nu har krævet pause fra hendes side i 3 uger. Om halvanden uge er hun klar igen -håber jeg. Hun er ramt af skinnebensbetændelse. Overanstrengelse.
Jeg er fit for fight. Kroppen klarer træningen. Ingen skader (7-9-13). Jeg tænker, at træningen med BodyPUMP og specielt BodyFLOW, som jeg stadigvæk dyrker, har styrket kroppen.
Jeg er i gang med intervaltræning. Jeg kan allerede mærke en forskel.

Det har ikke altid været lige sjovt at skulle ud på løbetur. Specielt, når jeg har skulle løbe alene. Jeg er ikke vild med at løbe alene, mangler tit motivationen. Derfor har jeg taget kilometer på løbebåndet, hvilket andre ikke helt forstår, da de finder det kedeligt.

Status lige nu er:

  • At jeg inden april eller lige i starten af maj har nået en løbetur på 30 km. Mentalt skal det til, for at bevise for mig selv, at jeg kan klare det.
  • At jeg skal arbejde mentalt med at skulle løbe de 42,2 km alene, hvis løbemakker ikke når at blive klar.
  • At jeg kan motiverer mig selv til at få trænet og få flere kilometer i de ben.
Jeg er så tæt på mål, men mangler stadigvæk en del.  Dog er humøret ikke dårligt. Jeg vil deltage, jeg vil gennemføre, jeg skal nok klare det. Troen er der, og det er vigtigt for mig lige nu. At jeg selv stadigvæk tror på det. 
I morgen venter en ny løbetur alene. Faktisk glæder jeg mig en smule. Efter de første 5 km er jeg i klar. De første 5 km skal lige overståes, så er jeg kørende. Jeg er bedst på de lange distancer, har jeg fundet ud af. Efter de første 5 km er jeg inde i rytmen og løber bare afsted.
I morgen skal det nydes.

6 kommentarer:

Marlene sagde ...

Det er en hel spændingsroman det her. Du starter selv den fitness blog!!! - lærerens ordre! Sig mig ikke imod;-)

Også 7-9-13 herfra. Er der noget bedre end at nå sine mål?
Og om andre synes at løbebånd er kedeligt! Giv dem baghjul!
God bedring til løbemakkeren!

Marianne's mening sagde ...

Marlene, Jeg tror faktisk jeg vil se om jeg kan få titlen: Fitnesdronningens-blog-skribent, og så søge arbejde på det ;-)

Det går ikke for gode med min løbemakker... har stadigvæk ondt. Men hvis vi er mange nok, håber jeg hun klarer den, så vi kan løbe sammen.

Tak for opmuntring :-)

Marlene sagde ...

Fitness-dronning i blogland! Fantastisk. Jeg synes selv du skal banke den karriere op. Det er lige i øjet!

jensdrejer sagde ...

I løbet af de sidste 10 år, har jeg flere gange forsøgt at komme i gang med at løbe.... og hver gang er det endt med skinnebensbetændelse efter 5-6 løbeture. Det gør vanvittig ondt og derfor kan jeg ikke lade være med at få ondt af din løbepartner..... desværre er det ikke så nemt at komme af med igen. Stakkels hende.

Marianne's mening sagde ...

Marlene, tænk at kunne tjene penge på at træne. Jeg gider bare ikke træne andre end mig.

Men fitness-dronning vil jeg gerne være.

Marianne's mening sagde ...

Jens, som tidligere konkurrence spring/rytme gymnast har jeg også lidt under skinnebensbetændelse, og været i behandling for det. Det gøre vildt ondt.

Min veninde skal ud og prøve en løbetur i denne uge, og så må vi se.
Jeg er nu indstillet på at hun ikke bliver klar, fordi jeg mentalt skal ændre min indstilling. Hvis hun så bliver klar, er det bare en lykkelig gevinst. Jeg håber stadig på det bedste.

Hvor ærgerligt at du ikke løbe uden at døje med det. Så er det svært at holde det ved lige.