blog top

fredag den 30. november 2007

Julefrokost klar

Jeg er snart klar til at tage afsted.

Her er mit nye hår...


Mit juletøj. Blusen er købt i New York

Det samme er støvlerne

Huskeliste til en fredelig fredag

Dampende varm kaffe står her ved siden af en stak regninger for bøger og et enkelt blad....

Jeg har det sidste stykke tid fået købt en del bøger og de skal betales nu. Og så har jeg vist kommet til at sige ja til lidt dameblade for jeg blev lokket af en medfølgende parfume. Det kommer jeg altid på!

I dag skal jeg:

  • Til frisør og forkæles
  • Købe de sidste julegaver for en af beboerne til hendes familie
  • Måske spise på Jensens med min Mor og søster
  • Få slappet lidt af inden......
  • jeg skal til JULEFROKOST -Jeg glæder mig!
Og så fik jeg en aftale i næste uge med en sød pige i Århus, hvor vi skal spise noget mad, drikke kaffe og købe julegaver (måske en enkelt til mig selv). Jeg glæder mig rigtig meget!

torsdag den 29. november 2007

Hjemme igen

Jeg er hjemme igen efter 2 laaange dage med megen information og nye ting. I går havde vi undervisning til kl 20.30! Men det har været SÅ interessant, at tiden er gået meget hurtigt.
Jeg har lært en masse, og har også oplevet, at jeg kan en masse. Det er fedt, at tingene er til at forstå og opgaverne kan løses nemt.

Da vi havde fri i går, blev rødvin proppet op og der blev hygget stille og roligt.
Jeg har aldrig været på kursus med overnatning før, men fandt ud af, at man 'plejer' at hygge lidt bagefter.
Helst ville jeg måske bare være hoppet i min seng og set tv, men jeg nød faktisk det sociale.

Nu er jeg bare træt. Jeg har fri imoren og lørdag, for imorgen skal jeg til julefrokost med mine kollegaer. Det skal nok blive sjovt. Vi kan nemlig hygge, feste og have det sjovt samme, både på arbejdet og udenfor arbejdet.

onsdag den 28. november 2007

Om lidt...

Om lidt skal jeg afsted

Jeg er spændt

Vi ses :-)

tirsdag den 27. november 2007

En dejlig uge

Jeg er totalt smadret. Ikke negativt, men i kroppen af en dags godt arbejde og 2 timers hård træning til aften.
Men pyt... for imorgen skal jeg på kursus med en kollega. Jeg glæder mig rigtig meget til at blive klogere. Klogere på noget mine beboere kan få gavn af. Man kan da kun glæde sig.
Det er en uddannelse omkring kommunikation. Det er et område, jeg er så vild med. For det er så vigtigt for mennesket at blive forstået og kunne give udtryk for sine meninger, selvom det verbale sprog ikke er udviklet.

På Fredag er der julefrokost med mine kollegaer. Hele min arbejdsplads skal afsted og vi plejer at være rigtig gode til at feste, hygge og snakke.

Det er en god uge med megen overskud :-)

mandag den 26. november 2007

December på mit arbejde

Jeg har haft morgenvagt i dag med 2 møder.
Jeg har været til madmøde om december og de dejlige helligedage, hvor vi skal hygge :-)
Vi, beboerne og personelaet kommer ikke til at mangle noget.

Jeg skal arbejde den 22., 23., 24. og den 25. december.

Jeg skal møde kl 7.00 den 24. december og kl. 7.00 den 25. december. Jeg har ønsker, at arbejde disse dage, for jeg er vild med at arbejde der.

Jeg elsker at sende de beboere, der skal holde jul med deres familier, hjem med gaver, pæne i tøjer og højt humør.
Jeg elsker at være med til at skabe en dejlig hjemlig stemning, for de beboere, der skal holde jule, hos os.
Jeg kan rigtig godt lide at møde ind, lade beboerne sove længe, kigge deres gaver med dem og hygge stille og roligt, inden de skal spise en god julefrokost.
At tage imod de beboere, der kommer tilbage til os, hvor vi så kan høre om deres jul.

For to år siden var det mig som holdt jul på mit arbejde, og første gang i mine -dengang 30 år-, at jeg ikke holdt jul med min familie. Jeg nød det :-) Det er jo næsten mit andet hjem, min arbejdsplads :-)

Nu er decemberhyggen begyndt at brede sig i mig :-)

søndag den 25. november 2007

Kalendergaver

Jeg har fået mine kalendergave med hjem fra min mor i dag.

Min mor fik også hendes kalendergaver i dag, som vi alle fire piger er fælles om. Jeg syntes, det er gode gaver, hun får!

Jeg fik hjælp af min 2-årige niece, som kunne hjælpe med at pakke gaverne ind. Hun var dygtig med en saks og gavebånd.
Hun skulle have gavebånd om maven, for så lignede hun søster i København. Det mente hun nu selv ;-)

-kalendergaver bliver man aldrig for gammel til ;-)

God søndag

Om en times tid tager jeg op til min mor.
2 andre søstre, nevø og niece kommer også. Det skal nok blive hyggeligt.

Men først skal jeg lige op fra den varme dyne og i bad.

Rigtig god søndag :-)

lørdag den 24. november 2007

Det spirer frem

I går var jeg ude og spise med en god veninde. Jeg fik and med perleløg og majs. Det smagte godt.
Der blev drukket øl og snakket og nu er jeg vist ved at være fit for fight igen.
Jeg kan mærke ressourcer, der har været gemt langt langt væk, men de begynder at dukke frem igen. Det er dejligt at mærke.
Min krop har virkelig haft sagt fra, så det er dejligt at mærke en positiv enerig.

Jeg har også i aften fået and at spise.
Det var med hjælpe fra nogle af jeromkring hvordan den skulle laves, og jeg må sige, at anden blev rigtig god. Aldrig har jeg lavet en så god and før.
(billederne er ikke helt så gode)

Der blev spist godt med tyttebær til.

Det er ikke kun optimismen, der blomster frem.
Løg fra sidste år, som jeg har gemt og pakket i jord, er begyndt at kigge frem
Tænk de kan blomstre igen, sådanne løg.
Godt jeg fik dem gemt.
Rigtig god lørdag aften :-)

Jeg smiler...

Jeg har fået denne pris af NEWYORKERBYHEART, og sådan skrev hun om mig:

...Mariannes mening - for din store glæde ved New York City (som jeg deler med dig) og fordi du virker som en der hviler i sig selv. Du har i den grad været med til at berige min blog-oplevelse og du betyder meget for mig i denne cyber-verden.....

Jeg blev rigtig glad for denne pris og for de meget flotte ord.
TUSIND TAK, Birthe.

Jeg vil sende den videre til:

Shabby in Town -fordi du er så god til at skrive om din hverdag. Du er et menneske med et stort hjerte for andre og du giver mig lyst til at hjælpe andre.

Husejer - Du skal have den fordi du tør. Tør springe ud i projekter og fortælle os om dem. Du har en god og munter måde at skrive på, som jeg nyder at læse.

Anne Om Anne: - Jeg ved du har fået den, men du giver mig mange smil med dine indlæg. Jeg er så glad og beriget for at have fået lov til at lære dig at kende, også i det virkelige liv.

reiters bureau - Dine dejlige og mange kommentar, gør at jeg bliver glad. Og selvfølgelig din gode blog, som jeg nyder at læse med på.


I skal du give "pokalen" videre til 4 blogs der betyder noget for Jer, nogle som får smilet frem....

Der er mange der giver mig smil på læberne, så det har været svært at vælge.

fredag den 23. november 2007

Min Far

Jeg har tænk rigtig meget på min far den seneste tid. Han kunne jo have blevet 61 år her den 16. november, så mange tanker og minder er omkring ham. Savnet er der frygtelig meget for tiden, selvom han døde for 5 ½ år siden. Jeg troede det ville blive nemmere, men det er det godt nok ikke.

Men da jeg kom hjem fra blodtapning og havde plaster på, kom tanker om min far.

Han var bloddoner, trods han ikke var vild med at blive stukket. Trods det, fik sygeplejeskestuderende altid lov til at øve sig på ham, da han var indlagt med kræft, også selvom de ikke var så gode endnu.
Han havde en stort hjerte til at hjælpe andre, så her kunne de få lov.
Trods han ikke var vild med at blive stukket, kunne han altid rose dem -selv efter utallige forsøg :-)

Men når hans plaster skulle af...
Så skulle en af hans 4 piger (min mor var ikke med til det) rive hans plaster af i et hug.
Der blev åbnet en flig, der blev kigget intenst på hans plaster, der blev ikke talt til tre, for det skulle være en overraskelse, så det ikke kom til at gøre ondt, men at han blev overrasket i setdet for.

Jeg kunne godt have brugt ham i tirsdags, da mit plaster skulle af!

torsdag den 22. november 2007

Alt for tidligt oppe!!!

Godmorgen

Jeg er alt for træt til at være oppe nu... men en elektriker kommer og ser på min dørtelefon!!! Alt for tidligt.

Jeg har møder i eftermiddag på arbejdet. Handlemøder. Dem elsker jeg at afholde. Vi, hende jeg arbejder i team med, og jeg er rigtig gode sammen. Vi plejer at holde gode møder med meget tilfredse pårørende.
Det er ved disse møder, vi virkelig kan fortælle om vores pædagogisk praksis, refleksioner og observationer. Vi har mulighed for at fortælle om den enkelte beboere og deres hverdag.
Jeg er vild med de handleplaner.

Nu skal jeg vist ud og hente kaffen :-)

onsdag den 21. november 2007

Pas på dig selv

Jeg troede i morges, at jeg var ved at blive syg. Stod i badet før træning og blev svimmel. Svimmel så jeg måtte ligge mig ned.
Træningen måtte jeg springe over, og hele formiddagen lå jeg og halv sov.

Nu har jeg været afsted i 10 timer og har det fint nu. Måske var det på grund af blodtapningen i går???

Jeg har gået og tumlet med meget, som nu er afsluttet, måske er det en eftervirkning på det.
Jeg må lære at passe på mig selv og ikke overtage andres bekymringer.
Jeg vil gerne hjælpe, men jeg skal ikke overtage deres sorger, som nogle af mine kollegaer er i lige nu.

Men jeg har heldigvis nogle at tale med det om, specielt sidste torsdag fik jeg luft. TAK! :-)

tirsdag den 20. november 2007

Søster på DR2

Søster kommer vist på DR2 i aften kl 20.30.
Der er temaaften om Bogforum 2007.

Problemet er bare at mit og mange andres DR1 og DR2 er faldt ud og jeg kan kun tage TV2...
Jeg håber det bliver lavet inden, ellers må jeg se genudsendelsen :-)

Blodet fossede...

Jeg har været lidt træt efter træningen. Jeg bliver presset godt i timen, da jeg har udtalt, jeg syntes, det pogram vi har nu er lidt kedeligt.
(Det er ikke min træner, der har bestemt, hvad vi skal lave, men et koncept, derfor kunne jeg godt sige det, uden at såre hende )
Nu presser hun mig, så det er blevet rigtig sjovt og rigtig hårdt. Min træner er rigtig god :-)

Jeg har fået givet min første potion blod i dag. Det gik godt.
Faktisk er jeg mere kvik nu, end da jeg tog afsted, men jeg har godt hørt der er nogle der kvikker op efter en tapning. Så nu skal der vaskes tøj ;-)

Jeg fik ros, for det løb hurtigt igennem, min blodprocent var rigtig flot og jeg var nem at stikke.
Jeg glæder mig allerede til næste gang :-)

mandag den 19. november 2007

Julen står for døren

Jeg har haft en 11 timers vagt i dag. Det er mange timer, men sikke vi har hygget os.
Vi har 3 personaler og 3 beboere været ude og købe beboernes julegaver.
Vi gør vores bedste at beboerne får gode gaver, som er nyttige og flotte. Vi kan lide at de er klædt pænt på, uden det har kostet ret meget. Jeg syntes vi gør det godt, må jeg sige.

Det virker måske tidligt at købe dem, men det har været rigtig dejligt at kunne komme omkring i butikker med 3 kørestole.
Vi har spist en masse, snakket og bare nydt at have tid sammen.
På mit arbejde arbejder vi i teams, så det er de samme personaler og beboere og deres familie, vi har købt julegaver til.
Det gør det også nemmere, for vi kender de pårørendes smag og gaverne bliver derfor mere personlige.
Beboerne nyder vi kender deres familie så godt, for vi kender historier om dem og med dem.

I morgen har jeg fri, så den står på træning og blodtapning for første gang!

Hyg jer

søndag den 18. november 2007

Stille søndag

Det er godt nok lang tid siden jeg sidst har haft en aftenvagt en Søndag aften. Det har jeg udnyttet med at sove rigtig længe og bare tulre rundt.
Kaffen står dampende varm ved siden af og jeg vil nyde de sidste timer inde arbejdet kalde.

Rigtig god søndag

lørdag den 17. november 2007

Stille

Jeg er træt og stille i dag.

Skal bare se tv.

Der er arbejdsweekend, så jeg skal af sted igen i morgen.

God lørdag

fredag den 16. november 2007

En hyldest til Søster Løgsovs

Jeg er kommet hjem efter fantastiske 24 timer i København.
For jeg skulle på Bogforum. Ikke 'kun' for at høre Søster læse højt, men får at opleve at hun blev Årets debutant 2007, for hendes bog Jelne!

Prisen overrækkes!
Medierne dækker i fint tal. Se lige her... JP, Danske bank, Berlingske tidende

Det var et så stort øjeblik. At opleve en sådan en stolthed, sådan en glæde i min mave og en tåre i øjet, da vi blev nævnt i hendes takketale.
Det har altid været hendes drøm, og nu er den gået i opfyldelse.
Hun fik 25.000 kr fra Danske bank og et fint kunstværk- en bronze lampe, lavet af Helena Hei-Sook Park.

Jeg kan kun sige, at jeg er stolt!
-og faktisk fik vi ikke hørt hende læse op, som jeg skrev i onsdags, for vi skulle nå toget!
(Jeg måtte jo bare ikke skrive den virkelige grund til at tage på Bogforum)
Og I dag kunne min far være blevet 61 år, og jeg ved han ville have vildt stolt af Søster. Og så få sådan en pris på hans fødselsdag.
Det er perfekt :-)

onsdag den 14. november 2007

I morgen glæder jeg mig til

Jeg ved allerede nu at dagen i morgen bliver rigtig god.

Jeg skal først mødes med Anne og vi skal bare snakke og snakke. Jeg glæder mig meget!

Derefter tager jeg et smut til København med min mor og lillesøster. Vi skal besøge søster i København og opleve hende læse højt!

Hun skal nemlig læse højt på Bogforum 2007

....

15:00
Stand 60 - TranescenenOplæsning: Henriette E. Møller: "Jelne", Niels Lyngsø: "39 digte til det brændende bibliotek", Thomas Boberg: "Gæstebogen" og Kim Leine: "Kalak".
...


Jeg glæder mig til at opleve dette. Det er hendes verden og det skal blive spændende at se ind i den. Hun er i fint selskab, syntes jeg :-)

Jeg håber, at kunne låne hendes computer til at skrive lidt om oplevelsen.

Jeg glæder mig til i morgen :-)

Ta den tand

Gæt hvad jeg skal i dag... igen igen...



Til tandlæge! Det plast jeg fik i en tand, før NY og faldt ud i NY, og fik i dag jeg kom hjem er ude igen!!!
Nu syntes jeg det er ved at være nok at sidde i den tandlægestol. Mon ikke kronen snart skal på.

Men de havde heldigvis en tid i dag og det passer godt. For i morgen har jeg ikke tid. Der skal jeg besøge en sød Anne. Jeg glæder mig meget.

- Og i morgen skal jeg forresten også lige et smut til København, men det fortæller jeg om i aften, når jeg kommer fra arbejde.

tirsdag den 13. november 2007

Valg

Det vigtigste i dag er at få sat sit kryds. At bakke demokratiet op!
Jeg har sat mit kryds. Hvilken begivenhed det er.
Det er meget højtideligt, syntes jeg og jeg er stolt af at kunne stemme og præge, hvem der skal lede Danmark.

Det bliver spænden de at se, hvordan det ender :-)

Godt valg og god tirsdag :-)

mandag den 12. november 2007

Solrig mandag

Jeg kom op til træning til kl.8.00, selvom jeg var noget træt! Sikker hård den træning var :-)

Jeg har aftenvagt i dag, hvor jeg ellers plejer at have en morgenvagt. Det er nu meget rart. Jeg skal være med til at afholde vikarmøde, og det glæder jeg mig til.

Håber I får en dejlig dag, sådan en solrig Mandag :-)

søndag den 11. november 2007

Dejligt søndag

Jeg vågner lige så stille, hvor har jeg nydt disse dage. Det var virkeligt veltrængt!

Om et par timer skal jeg mødes med en veninde på cafe til brunch. Det glæder jeg mig til. Det er alt for lang tid siden, jeg sidst har spist brunch.

Måske tager jeg op til aftensmad hos min mor. Så slipper jeg for selv at lave noget -og jeg tror hun laver ribbensteg uhmm.. - og jeg får dejligt frisk luft tilmed.

Inden skal der lige læses lidt mere i Harry Potter bogen.

Rigtig god søndag derude :-)

lørdag den 10. november 2007

Klar parat læs...

Alt er klart. Træningen er overstået!
Kaffe, cola, slik gode mader telefon, computer, fatboy og Harry Potter. Jeg ligger midt på stuegulvet og skal bare læse og læse...

Det er jo and den står på i aften, og faktisk har storsøster ringet for at høre om jeg ikke kom ud til dem sammen med min mor og spiser. Det gør jeg da, så min and og jeres gode råd gemmes til en anden gang -snart!

Rigtig god lørdag

I seng med Harry

Det blev en stille og rolig julefrokost, med det gør ikke noget.

For nu vil jeg gå i seng med Harry! Jeg kunne nå at komme i kø i boghandleren og hente den danske udgave af Harry Potter her kl 00.01, så nu skal jeg havde den læst.
Den engelske udgave kom jeg ikke ret langt i...

Sov godt. Jeg ved ikke hvor meget jeg får sovet med Harry i sengen ;-)

fredag den 9. november 2007

Den der vægt!

Jeg har sovet vidunderligt længe :-)

I aften skal jeg til min første julefrokost. Et stykke ude på landet hos en veninde fra seminariet. Der kommer 2 andre foruden mig, da den tredje har meldt fra.
Det skal nok blive rigtig hyggeligt. Vi er gode til at snakke...

Jeg har jo bekymret mig om Sure mis gik og tabte sig. Nu har jeg forsøgt at veje dem på en badevægt og så trække min vægt fra (uha, det er da vist steget lidt...)
Men Sure mis vejer 5,2 kg og Søde mis 4,9 kg.... jeg skal vist ikke være bekymret for dem! De er trods 'kun' indekatte...
Jeg tager lige en snak med dyrelægen, når jeg nu er derude. De skal jo ikke blive ovevægtige.
Rigtig god weekend, når den kommer. Min er jo startet ;-)

torsdag den 8. november 2007

Jeg skal have and...

Hjælp...

Jeg bliver nød til at bede om hjælp.
På lørdag vil jeg lave et andebryst til mig selv, og kun mig selv. Jeg har førsøgt på det før, men det osede og spruttede meget og så var det ikke helt færdigt i midten alligevel.

Er der nogle der kan hjælpe med råd og at lave et andebryst, måske i ovn??? Måske med et sprødt skind???Jeg skal have andesovs fra flaske, indrømmer jeg gerne og ovnkartofler til. Passer der noget sødt til? Ribsgele?

Jeg glæder mig til at spise det, og håber I kan hjælpe med at blive lavet på en god måde.

onsdag den 7. november 2007

Johnny fra København

Sidste dag i NY spiste vi på en lille diner nær Central Park. Ingen vild mad oplevelse, men menneskelig var det en oplevelse.
En af de ældre mandlige personaler gik og tog på den unge ejer, men hun gav ham tørt på. Han kunne bare holde hænderne for sig selv. Først blev jeg så stødt over at se hans flirten, men da jeg så hun kunne klare ham, blev jeg siddende i stedet for at forlade stedet.

Men der var en venlig mand, der serverede for os. Han spurgte, hvor vi har fra og vi fortalte: Danmark. Han havde travlt med andre gæster, så samtalen blev i små bidder.
Han fortalte han i slutningen af 80'erne var i Øer.
Det kendte vi godt, for det ligger tæt på Ebeltoft. Han fortalte om Silkeborg og København. Faktisk kendte han en Johnny i København, som havde et skævt øje. Kendte vi mon ham???
Vi kender ikke Johnny fra København med et skævt øje, desværre!

Da vi skulle gå, gav vi selvfølgelige gode drikkepenge, og gav ham hånden, som tak for en hyggelig aften med god snak.
Han sluttede af med, at vi endelig måtte hilse Johnny.

Vi syntes Danmark er stort, men det er det ikke i den store verden :-)

tirsdag den 6. november 2007

Det bedste er at spise...

På det træningshold jeg går på om tirsdagen, kender jeg ingen. Faktisk kan jeg bedst lide at træne alene, for mit temperament er til at træne, når jeg er afsted og ikke al den snak!
Men selvom jeg ikke kender nogle på mit tirsdags hold, er der nogle, der ved jeg har været på ferie, nogle der spørger, hvis der går for langt tid mellem, vi ses. Det er da hyggeligt.

Jeg har været mig selv i dag og jeg har passet mig selv i dag. Det bedste jeg kan gøre for at få følelsen af at passe på mig selv, er at købe noget jeg kan lide at spise... undrer det mon nogle ;-)

I dag fik jeg den hjemmelavet chorizis, som har været udsolgt. Sidst jeg var i butikken, kunne ejeren fortælle at nu kom den snart - uden jeg havde sagt, hvad jeg ville. Han ved nemlig det er min ynglingspølse.
Om lidt skal jeg have god engelskbøf of bagekartofler i små tern og i aften skal jeg have et stykke chokolade fra Frellsen chokolade, for de havde i dag 5 stænger for 50 kr. Det kunne jeg ikke modstå!

Jeg har også været ved tandlæge. Et gratis besøg, for det plast jeg fik på før ferien faldt ud i Ny og det skulle ordnes. Der er min tandlæge reel, for er det ikke gjort godt nok, er det gratis!

Ellers har jeg sovet det meste af eftermiddagen. dejligt :-)
Men det er ikke det hele, jeg har lavet, for i næste uge har jeg lavet en aftale med hende her og det glæder jeg mig meget til :-)

mandag den 5. november 2007

Bare at slappe af

Jeg har weekend nu. Hele tirsdag har jeg fri og jeg glæder mig.
Jeg vil tage ind og træne i morgen tidlig kl 9.00, for det trænger jeg virkelig til, og jeg plejer alligevel ikke at kunne sove længe. Så hellere en lur senere på dagen.

Jeg er fuldstændig mat. Jeg må indrømme, jeg er slidt, men ikke på en negativ måde, bare træt!
Jeg trænger bare til fri. Selvom det er et helt fantastisk arbejde, jeg har, er det et meget krævende arbejde, både fysisk og psykisk. Så engang imellem trænger jeg bare til at være mig selv. Det er jeg nu :-) Jeg elsker at være mig selv i mit hjem. Bare gå og tulre rundt og hygge om mig selv.

Jeg har her til aften spist dejlig mørbrad hos søster med alle de andre, selv søster fra København var der. Nu er jeg hjemme med stearinlysene tændt og hygge bukser på. Der skal slappes af.

Kattene er rundt om mig, og jeg ved de kommer når tæppet kommer frem.

Må I få en dejlig mandag aften

søndag den 4. november 2007

Fritime

Søndag og jeg har fri nogle timer nu :-)
Efter arbejde har jeg besøgt min mor med gaver til de søstre der var deroppe. Bare en lille ting, jeg syntes de skulle have.
Jeg har vasket tøj og gjort rent, så jeg nyder virkelig at sidde stille og spise pizza.

Jeg har en arbejdsdag igen og så er der fri på tirsdag. Jeg glæder mig til en fridag, hvor jeg måske kan sove længe!

Rigtig god Søndag, jeg håber I nyder den

lørdag den 3. november 2007

Afsted igen

Jeg er oppe igen. Eneste bivirkning fra forleden er lidt svedeture, men nu er jeg fit for fejde.
Jeg er kun lige hjemme for at tage et bad, for om lidt skal jeg til familiefest i Ålborg.

-Andrea, du behøver ikke minde mig om øl, for jeg skal nok lade være med at drikke ;-) Jeg har nemlig morgenvagt i morgen :-D

Rigtig god weekend

fredag den 2. november 2007

Så skidt

Jeg har det elendigt!
Jeg har brugt min fridag på sofaen, for jeg har haft voldsomt ondt i hovedet, kvalme og været træt.
Hvorfor.... jeg har haft de vildeste tømmermænd!!!

Efter arbejdet i går, var der en som forslog at vi tog ind til byen for at få en enkelt øl, men det enkelte øl vare til 5 tiden i morges.
Det var rigtig meget hyggeligt, men knaps så hyggeligt i dag.

Jeg skriver her, for at huske på at jeg aldrig drikker øl mere ;-)

torsdag den 1. november 2007

Der slappes af

Jeg har varm, dampende kaffe inden for rækkevide, mandariner der er pillet og lidt chokolade. Matador er på dvd'en og varmepuden brændende varm.
Jeg ligger på sofaen, for efter en træning og inden arbejdet kalder, er dette den bedste måde for mig at slappe af på.

Jeg ønsker jeg en rigtig god dag :-)